DF-udbryder sikrer flertal for højere fagforeningsfradrag

Regeringen foreslår sammen med DF, SF, De Radikale og Kristendemokraterne at øge fagforeningsfradraget fra 6.000 til 7.000 kroner - De Konservative vil sænke fradraget til 3.000 kroner
Foto: Steen Brogaard
Bent Bøgsted (Løsgænger), folketingsmedlem
S-regeringen, SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne foreslår at øge det maksimale fradrag for fagforeningskontingentet fra 6.000 til 7.000 kroner årligt.

Lovforslaget er en del af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi og er netop sendt i høring.

Det er fagforeninger og a-kasser en helt central del af

”Danmark bliver rigere, når vi har et stærkt og sammenhængende arbejdsmarked, hvor danskerne føler sig trygge, tør tage chancer og tænke nyt. Det er fagforeninger og a-kasser en helt central del af. Derfor er jeg glad for det her lovforslag, som gør det mere attraktivt at være medlem af en fagforening, og tilskynder flere til at vælge medlemsskabet af en a-kasse til”, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).

Lovforslaget bliver i et tweet præsenteret således af Skatteministeriet:

placeholder

 

Lovforslaget gælder samtlige fagforeninger, oplyser Skatteministeriet.

Bent Bøgsted støtter

Da aftalepartierne indgik forliget var der 95 mandater bag forslaget. I mellemtiden har seks folketingsmedlemmer forladt Dansk Folkeparti. Så nu står kun 89 mandater bag forslaget.

En af DF-afhopperne, DF’s tidligere mangeårige beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, siger dog til Netavisen Pio, at han støtter forslaget - tilføjet et lille men:

“Et øget fradrag vil være til gavn for den helt almindelige lønmodtager. Så jeg støtter i princippet forslaget. Forudsat at det større fradrag gælder alle fagforeninger. Altså ikke kun de røde.”

Forudsat at det større fradrag gælder alle fagforeninger

Med Bøgsteds melding står mindst 90 mandater bag lovforslaget, og dermed er der flertal for forslaget.

Det er sandsynligt, at flere af eller alle de øvrige fem DF-udbrydere også vil stemme for lovforslaget. Enhedslisten ventes også at kunne støtte lovforslaget.

Udskydes et år

Oprindeligt blev det aftalt i forligskredsen, at det forhøjede fagforeningsfradrag skulle træde i kraft fra 2023, men det udskydes nu til 2024, fremgår det af lovforslaget.

Det fremgår således, at det har været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien, fordi der ikke har kunnet samles flertal om “tiltag på dimmitenddagpengeområdet”:

“I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.”

Og:

“Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at den betingede fradragsret for private lønforsikringer og forhøjelsen af det maksimale fradrag for fag foreningskontingent udskydes med ét år i forhold til det aftalte i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Tiltagene får således virkning fra og med indkomståret 2024.”

Sammen med det øgede fagforeningsfradrag gøres fradragsretten for private lønforsikringer - ifølge lovforslaget - betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. i a-kassebidrag.

Konservative vil sænke fradraget til 3.000

De Konservative ønsker at gå den stik modsatte vej.

Som en del af partiets finanslovforslag for 2022, foreslog De Konservative fagforeningsafradraget sænket fra de nuværende 6.000 til 3.000 kroner.

give de dyre fagforeninger et incitament til at sætte prisen ned

I udspillet forklarer De Konservative reduktionen af fagforeningfradraget med, at det vil  “give de dyre fagforeninger et incitament til at sætte prisen ned og til at drive organisationen effektivt”:

“Det er ikke skatteydernes rolle at yde indirekte tilskud til fagforeninger, der ikke drives effektivt,” hed det i partiets finanslovforslag.

De Konservatives modstand mod lovforslaget er fuldstændig intakt. Partiets finansordfører, Rasmus Jarlov, modtager således lovforslaget med dette tweet:

“Støtten til Socialdemokratiet er en god investering for fagbevægelsen med et meget direkte afkast.”

placeholder

 

Opdateret kl. 12.30 med Enhedslistens foreløbige position

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er et god forslag og godt Bøgsted kan levere et mandat. Jarlov ja det kan ikke undre, alt med fagforeninger, er som en rød klud på en tyr for ham.

Skal arbejdsgiverne så ikke også kun trække 3.000 kroner fra nej der er ikke Jarlovs isme så får han jo ingen penge til at føre valgkamp for moral er godt men dobbelt moral er bedre håber ikke de får noget at skulle have sagt med deres menneskesyn så kommer det til at se grumme dårligt med dem uden midler på bankbogen som de kan svindle med så andre kommer til at betale for det bare tage mange af minkavlerne hvordan de har snydt og bedraget.

Arbejdsgiverne kan sørme allerede trække deres medlemskab/kontingent fra, til f.eks. 'Dansk Erhverv' med op til over 6 millioner om året.

Egentlig er det lidt rystende, at det er de konservative, der reagerer med at nedsætte fagforeningskontingentet til 3000 kr.
Det konservative Folkeparti har historisk set altid set fred og ro på arbejdsmarkedet som en betydende social faktor.
Det ser ud som om, at socialhøgene har opnået en mere dominerende rolle. Reaktionen lægger et konfliktpotentiale ind i arbejdsmarkedspolitikken, og oveni kan lægges krav om skattelettelser, der kun kan tolkes som en intern kamp mellem V og K om, hvilken partiboss der skal være statsminister efter et valg, der giver højrefløjen flertal.
Det klæder egentlig ikke Det konservative ‘Folke’parti.

Annonce