“Det vælter ind med udenlandsk arbejdskraft til Danmark efter de nuværende regler. Så der er slet ikke brug for at sænke beløbsgrænsen,” siger forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel, til Netavisen Pio.

Så der er slet ikke brug for at sænke beløbsgrænsen

Han henviser til tal fra jobindsats.dk, der viser at antallet af udenlandske lønmodtagere i Danmark i marts 2022 lå på 343.000 efter sæsonkorrektion. Og det er faktisk en stigning på godt 45.000 fra april 2021.

Målt i forhold til 2010 er der tale om en stigning på 200.000 udlændinge.

”Tallene viser, at den udenlandske arbejdskraft strømmer i beskæftigelse på de nuværende vilkår med en beløbsgrænse på 448.000 kr. Den nuværende beløbsgrænse er altså ingen hindring for, at virksomhederne kan hente arbejdskraft på den anden side af jordkloden. Derfor er underligt, at sluserne nu skal åbnes på vid gab.”

Bemærkelsesværdigt forløb

Forløbet, der førte til den brede, politiske aftale om en markant sænkning af beløbsgrænsen, er ganske bemærkelsesværdig.

21. januar landede regeringen en aftale med SF, De Radikale, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti om en markant forhøjelse af dagpengene ved de første tre måneders ledighed.

Samtidig aftalte regeringen, SF, De Radikale og Kristendemokraterne en sænkning af beløbsgrænsen fra 448.000 kroner til 375.000 kroner.

Den del af aftalen var DF dog  ikke med i. Et flertal for aftalen krævede derfor, at dele af den blå blok tilsluttede sig aftalen om en markant sænkning af beløbsgrænsen.

Men da forslaget kom til afstemning i salen først i juni, stemte både Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige imod den markante sænkning af beløbsgrænsen.

På trods af at sænkningen især var efterspurgt fra netop de borgerlige partier

På trods af at sænkningen især var efterspurgt fra netop de borgerlige partier. Og et udtalt ønske gennem længere tid fra erhvervslivet.

I stedet fremsatte de blå deres eget forslag til sænkning af beløbsgrænsen til 360.000 kroner. Forslaget indebar også et kontroversielt forbud mod import af arbejdskraft fra muslimske lande.

En diskrimination på baggrund af religion, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Kristendemokraterne ikke ville være med til.

Derfor blev også oppositionens forslag om en sænkning af beløbsgrænsen stemt ned i folketingssalen.

”Blå partier valgte at gå efter alt eller intet - og fik så intet”

”Blå partier valgte at gå efter alt eller intet - og fik så intet,” lyd kommentaren dengang fra Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund.

som udgangspunkt slet ikke at sænke den her beløbsgrænse

“Det er en temmelig paradoksal situation. I Socialdemokratiet ønskede vi som udgangspunkt slet ikke at sænke den her beløbsgrænse," udtalte Stoklund til Netavisen Pio og fortsatte:

"Men når der nu var et så stærkt ønske om det i en række blå partier og fra erhvervslivet, og fordi arbejdsløsheden er meget lav, ja, så indvilligede vi i alligevel at sænke beløbsgrænsen fra 448.000 til 375.000. Det er trods alt noget af en indrømmelse.”

På de indre linjer rasede dansk erhvervsliv mod de blå partier, erfarer Netavisen Pio.

Ikke mindst Dansk Industri var rødglødende af raseri. Organisationen lod de blå partier vide, at de måtte sætte alt ind på at gøre skaden god igen. De blå partier fik besked på at rejse spørgsmålet om en sænkning af beløbsgrænsen ved førstkommende lejlighed.

Ikke mindst Dansk Industri var rødglødende af raseri

Lejligheden bød sig, erfarer Netavisen Pio, under de vanskelige og langstrakte forhandlinger om en grøn skattereform, hvor regeringen meget gerne ville lande den bredest mulige aftale.  

De Radikale, SF og Kristendemokraterne gik med til på opfordring fra finansminister Nicolai Wammen (S) til igen at se på, hvordan en sænkning af beløbsgrænsen kunne skrues sammen. Aftalepartierne fik indtryk af, at finansministeren var meget opsat på at udvise handlekraft på området, og lukke et uskønt forløb med en bred aftale om international rekruttering.

Blå fik kun små indrømmelser

Aftalen blev stort set identisk med den, som regeringen, SF, De Radikale og Kristendemokraterne blev enige om i januar:

En sænkning af beløbsgrænsen til 375.000 kroner - og ikke 360.000 kroner, som ønsket af de blå.

Rød side firede dog på aftalens længde, der blev forlænget fra to til tre år.

I den oprindelige aftale var det aftalt, at sænkningen af beløbsgrænsen blev ophævet, hvis mere end 10.000 udenlandske medarbejdere strømmede til Danmark som følge af beløbssænkningen. Den stopklods blev med den nye aftale ændret til 15.000.

Regeringen, SF, De Radikale og Kristendemokraterne aftalte i januar, at det skulle være et krav til arbejdsgiverne, at de havde slået jobbet op jobnet.dk i en periode, før der blev grønt lys til import af den ønskede arbejdskraft udefra.

Under forhandlingsrunde to blev kravene til arbejdsgiverne skærpet på SF’s foranledning

Under forhandlingsrunde to blev kravene til arbejdsgiverne skærpet på SF’s foranledning, sådan at arbejdsgiverne yderligere skal have søgt forgæves om arbejdskraft i EU’s jobportal, Eures, inden der gives grønt lys til import fra den store verden via beløbsordningen.  

Ikke et ord om muslimske lande

Under forhandlingsrunde to prøvede Nye Borgerliges forhandler, Pernille Vermund, på alle mulige måder at fastholde fra den oprindelige blå aftale, at arbejdskraft fra muslimske lande ikke skal have adgang til det danske jobmarked.

Men det krav fik hun ikke igennem i anden forhandlingsrunde, erfarer Netavisen Pio.

Pernille Vermund undlod helt at omtale Nye Borgerliges oprindelige krav om udelukkelse af de muslimske lande, da hun kommenterede aftalen 29. juni i en pressemeddelelse: 

Det er jeg glad for, at vi kan bidrage til politisk

“En midlertidig sænkning af beløbsgrænsen kan forhåbentligt hjælpe erhvervslivet med at rekruttere den arbejdskraft, de står og mangler. Det er jeg glad for, at vi kan bidrage til politisk. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi samtidig har besluttet, at de udlændinge, der kommer hertil, skal forsørge sig selv og overholde vores lovgivning. Gør de ikke det, bliver de sendt hjem igen konsekvent og efter første dom.”

Den nye sænkede beløbsgrænse træder i kraft 1. december.