Pape sender stikpille til Venstre: Fratager forældre friheden

Venstre støtter som eneste borgerlige parti den øremærkede barsel, men holder lav profil. De Konservative raser mod ordningen, der blev indført denne uge
Foto: Pressefoto, Andreas Houmann, Det Konservative Folkeparti
Øremærket barsel - med yderligere ni ugers barsel til mænd - splitter i den grad blå blok.

Venstre støtter som eneste blå parti den øremærkede barsel, der gælder fra denne uge, men partiet holder lav profil. Ingen toneangivende Venstre-folk har således fejret ordningens indførelse på de sociale medier.

I den konservative lejr har man stik modsat højlydt markeret ordningens indførelse ved at ønske den hen, hvor peberet gror.

Partiets formand Søren Pape Poulsen fører an i K-kampagnen, som tydeligvis også bliver en del af den konservative valgkampagne.

“Så SKAL en far til et barn fremover på 11 ugers barsel – og tager han det ikke, så forsvinder den. Mor kan ikke overtage noget af det, som hun kunne før,” skriver K-formanden i et opslag på Facebook.

I næste sætning stikker Pape Poulsen til Venstre - uden dog direkte at nævne partiet:

Man fratager forældre friheden til selv at vælge

“Alligevel har nogen helt ind i borgerlige kredse skrevet, at den nye ordning ”er frihed og flere muligheder” for begge forældre. For mig giver det ingen mening, for man gør det modsatte. Man FRATAGER forældre friheden til selv at vælge, hvordan man vil indrette sin egen familie.”

placeholder

 

K: Børn taget som gidsler

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, giver den en tand ekstra. Hun mener, at man med den øremærkede barsel tager børnene som gidsler i ligestillingens navn:

Det er så urimeligt at tage børnene som gidsler

“Det er så urimeligt at tage børnene som gidsler i en ligestillingspolitisk kamp,” skriver hun i et opslag på Facebook.

Hun betegner tirsdag, hvor ordningen startede, som en trist dag:

“Men det er en historisk trist dag for Danmark og danske familier.”

Mette Abildgaard illustrerer sit opslag på Facebook med en plakat, som formentlig bliver en del af den konservative valgkampagne:

“Lad familierne bestemme selv,” lyder teksten på plakaten, der er illustreret af en lille baby.

placeholder

 

Også De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, tordner mod den øremærkede barsel:

Bland jer udenom

“Kig rundt i jeres vennekreds og familie. Hvem af dem vil I gerne fortælle, at de holder barsel forkert og tvinge til at gøre det anderledes? Nå, ikke? Men hvorfor vil I så gøre det gennem lovgivning og stat? Bland jer udenom,” skriver han i et tweet.

placeholder

 

Fejret af både arbejdstagere og arbejdsgivere

I rød lejr er alle - inklusive fagbevægelsen - enige om, at den øremærkede barsel er et stort fremskridt hen imod mere ligestilling.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, hilste forleden den øremærkede barsel særdeles velkommen med et opslag på Facebook:

“Vi skriver historie! Fra tirsdag har vi ligestillet barsel til kvinder og mænd i Danmark. Vi har talt om ret til barsel til mænd i årtier. Nu bliver det endelig til virkelighed! Det er både godt for ligestillingen og for fædrenes forhold til deres børn.”

placeholder

 

Hos arbejdsgiverne blev den øremærkede barsel også fejret i tirsdags.

Direktør hos Dansk Industri, Lars Sandahl, betegner i et tweet den nye øremærkede barsel for fædre for “godt for alle”:

det er godt for alle. Forældrene, børnene, virksomhederne, samfundet

“Fra i dag går fædre fra at have to ugers øremærket orlov til at have 11 uger. Og ved I hvad? Det er hamrende godt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil få langt flere fædre til at tage mere orlov. Og det er godt for alle. Forældrene, børnene, virksomhederne, samfundet.”

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jamen, for Søren Pape da også. Lad os da i samme omgang få afskaffet den frie abort!

Mette Abildgaard = Kvinde er kvinde værst.

Ja, det er jo den rene børne mishandling. Og det i dagen Danmark 2022. Og Adolf Hitler var socialist.

Det Blå Svindlerhold kender hverken til ordentlighed eller anstændighed. Og så er Søren Pape vist ikke den rette til at udtale sig om børn. Han har ingen.

Det Blå Svindlerhold

og

Det RØDE Svindlerhold

"S-minister køber pragtvilla til 11,4 millioner

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har - ligesom statsminister Mette Frederiksen - købt stort hus i velhaver-kvarteret Hareskovby. Pris: 11,4 millioner kroner"

RØD udenpå BLÅ indeni

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/s-minister-koeber-p...
.

"Prehn har ikke slået en prut; han har lavet stort
Det var en »hjerneprut«, sagde fødevareminister Rasmus Prehn, da han endnu en gang blev taget i at fuske med et restaurationsbilag"

RØD udenpå BLÅ indeni

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE14273829/prehn-har-ikke-slaaet...

Vi har forstået det du skriver for fjerde gang, Kurt Jensen, du behøver ikke at gentage dig selv i det uendelige. Noget kunne tyde på at du er misundelig på de personer du nævner. Din kommentar ligner noget som det som Se & Hør og Ekstrabladet skriver om.

Der skulle stå: Din kommentar ligner noget af det som Se & Hør og Ekstrabladet skriver om.

Bent jeg læser ikke Se & Hør så der må jeg melde pas.
Og Jeppe Lindholm? Gentagelser? Hvad vil du gøre ved det?
Misundelse? Nej!
.

Hvem tager madlavningen?
Hvem tager opvasken?
Hvem tager oprydningen?
Hvem tager børnepasningen?
Hvem putter børnene?
Hvem tjener de ekstra penge til huslejen, bilen, bleerne, ferien?
Hvem?
Hvem?

Engang udnyttede forældrene hinandens gode og stærke sider.
Engang udnyttede forældrene hinandens vaner, skikke, og gode erfaringer fra forrige generation.
Engang indrettede forældrene sig efter hinandens ståsted i livet uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og erfaringsmæssigt.
Engang.
Engang.

Nye tider.
Nye klimaer.
Ny biodiversitet.
Ny ensretning og statsliggørelse.

Alles menig er din mening!
Fremtidssikring af de få ressourcer.

Engang børstede ingen tænder.
Engang røg alle i offentlige rum.
Engang tog mor barselsorloven.
Engang måtte teenagere drikke øl.

Engang.

Biodiversiteten er vigende!
For mennesker og dyr!
Det handler om klimaet!

I alle led!
Ofre overalt!
Men nye “bedre” liv opstår!

Overalt!
Århus Ø!
Lynetteholmen!

På Sydfyn står husene tomme og venter på nye beboere.

Før idyllen forsvinder!

Der var engang!

Bindingsværk, stråtag og bonderoser!

Hvis du er heldig at holde sommerferie i Danmark kan Sydfyn nås på få timers kørsel i elbilen, hvis batteriet rækker så langt!

Ellers kan turistbrochurer rekvireres på de fleste motorvejs-tankstationer.

Så kan I derhjemmefra nøjes med at studere “det Danmark der var”.

God ferie!

Er der ikke en voksen til stede, som kan stoppe Aksel Jensens vrøvlerier. Mage til det "vås" han skriver i ovennævnte kommentar, skal man da lede længe efter.

Den voksne må også gerne stoppe Jeppe Lindholms 'Det Blå S...........'!
.

Annonce