Socialistisk dødskørsel hjælper ikke nedslidte arbejdere

Ikke én arbejder får bedre eller tidligere pension af venstrefløjens vredesudbrud mod Socialdemokratiets pensionsudspil. Det gavner alene højrefløjen.
Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne lade blyanten ligge og holde fingrene fra tasturet. Men venstrefløjens totalkrig mod Socialdemokratiets forslag om tidligere folkepension kræver alligevel en forundret replik. Intet er værre end intern borgerkrig i rød lejr.

Intet er værre end intern borgerkrig i rød lejr

De besynderlige angreb vækker minder om dengang, hvor den yderste venstrefløj brugte al tid og energi på interne kampe mellem DKP/ML, DKP, SUKP, KPiD, KFML og en lang række andre yderligtgående socialistiske grupperinger med underholdened forkortelser.

De havde hver deres kommunistiske verdensforståelse, men kun én af dem kunne besidde den sande forståelse. 70'ernes langhårede universitære ideologer kunne diskutere den slags i årevis.

Den doktrinære fascination lever stadig

Fascinationen af at udråbe besværgelser som ’klassefjende’ og erklære rød borgerkrig mod alle og enhver, som man er overvejende enige med, lever videre i bedste velgående. Den doktrinære fordummelse har overlevet sig selv.

Den doktrinære fordummelse har overlevet sig selv

Selvom Enhedslisten i 2017 selv lancerede udspillet ’Et godt seniorliv til alle’, der ligesom socialdemokratiets udspil indeholder princippet om, at man skal kunne trække sig tilbage efter et vist antal aktive år på arbejdsmarkedet, så blæser venstrefløjspartiet alligevel til angreb.

Enhedslistens såkaldte chefideolog, Pelle Dragsted, beskriver blandet andet udspillet for ’ringe’, ’varm luft’, ’spin’ og udnævner det som en dårligere løsning end den, der i dag eksisterer for landets nedslidt.

Pelle Dragsted forsøger med sine angreb på de sociale medier at antyde, at Socialdemokratiets udspil skulle være dårligere for de nedslidte end regeringens nuværende politik.

Et synspunkt man kunne kalde mildest talt besynderligt.

Fagforening mod fagforening

På den yderste venstrefløjen er Enhedslisten langt fra alene om at sende salver fra det politiske Kalashnikov-gevær.

Næstformanden for Landsforeningen LFS, der er fagforening for pædagogisk personale i Storkøbenhavn, Jan Hoby, har om muligt hidset sig endnu mere op og kalder på sociale medier udspillet for ”valgflæsk”, "utroværdigt”, ”lønarbejder-bedrag” og ”usympatisk accept af nedslidning”. Midt i vredesudbruddet vil jeg dog gerne medgive, at ordrigdommen i det mindste er farvefuld.

Den københavnske fagforeningsmand går direkte til angreb på alle landets fagforeninger

Samtidig går den københavnske fagforeningsmand også direkte til angreb på alle landets fagforeninger, fordi de er for positive og ikke håner Socialdemokratiets udspil lige så meget, som han øjensynligt selv gør: 

 

Spørgsmålet er, om Jan Hoby og Pelle Dragsted virkelig har socialpædagogernes, brolæggernes, sosu’ernes og slagteriarbejdernes opbakning, når de retter kanonerne mod Socialdemokratiet. Kan de virkelig være så sikker på, at de nedslidte arbejdere hader dette udspil helt så meget som dem selv?  

Har Jan Hoby og Pelle Dragsted socialpædagogernes og slagteriarbejdernes opbakning, når de retter kanonerne mod Socialdemokratiet

Og dernæst kunne man overveje, om Hoby egentligt lever op til sloganet ”solidaritet & sammenhold”, som hans egen fagforening har valgt, når han bekriger fællesskabet hos NNF, 3F, FOA, Blik Rør og de andre faglige organisationer, der repræsenterer de nedslidte.

Det bedste som det godes værste fjende

Man kunne sagtens drømme om langt vildere løsninger og forbrug af langt mere end 3 milliarder, men hvorfor skulle Socialdemokratiet dog love nedslidte mennesker mere, end de sandsynligvis kan holde, kan finansiere og kan skaffe opbakning til?

Men derudover skal vi da kæmpe for, at den nye rettighed til tidligere folkepension ikke kommer til at stå alene, men bliver fulgt op af mere fleksibel tilbagetrækning og langt større investeringer i både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Der er masser at diskutere, hvis man lægger brokke- og råberiet til side

Ingen påstår, at det sidste komma er sat. Der er masser at diskutere, hvis man lægger brokke- og råberiet til side. Udspillet er, som Socialdemokratiet selv skriver kun, ”første skridt til at sikre en mere værdig tilbagetrækning”. Udspillet løser ikke alle problemer.  

Dansk politik bliver (forhåbentlig) aldrig forvandlet til Pelle Dragsteds gavebod eller Jan Hobys verdensrevolution. Uanset hvor meget man måtte forarge de små skridt, de gradvise forbedringer og de brede kompromisser, så er det sådan, at vi gør verden bedre i et demokrati.

Derfor bør man huske sætningen, som poetiske mennesker har formuleret således: ’Lad ikke det bedste blive det godes værste fjende’.

Socialistisk dødskørsel gavner ikke de nedslidte

Det bliver kun Regeringen og Lars Løkke, der vinder på en socialistisk kollisionskurs, hvor speederen er smækket i bund og eneste mål er at køre Socialdemokratiet af banen. Den slags ideologisk dødskørsel kommer aldrig til at sikre de nedslidt en tidligere pensionsalder. Måske Enhedslisten tror, de kan score et par billige pointe og stjæle et par S-vælgere, men er det virkelig risikoen værd?

Den slags ideologisk dødskørsel kommer aldrig til at sikre de nedslidt en tidligere pensionsalder

Jeg har stor respekt for Enhedslisten vedholdenhed og politiske grundighed, men måske partiet og deres venner skulle glemme verdensrevolutionen og det doktrinære surmurleri for i stedet at tage del i det politiske arbejde.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jamen så mangler vi bare at Enhedslisten peger på Løkke som statsministerkandidat, så er forbrødring total.
De har åbenbart glemt hvem det var der førte kniven da der skulle skæres i dagpenge og efterløn .