Hvis fagbevægelsen var en virksomhed, var der handlet for længst

Fagforeningskontingentet er for højt. Organisationerne skal slankes og geares til at favne det moderne arbejdsmarked, skriver formand for HK Sydjylland, Ole Kjær.
Foto: HK Sydjylland
Ole Kjær er afdelingsformand i HK Sydjylland
Den danske model har sikret os store dele af den velfærd, vi tager for givet i Danmark. Men modellen er under pres, fordi fagforeningerne er under pres. Herunder HK, hvor jeg selv er afdelingsformand i det sydjyske.

Vi bløder medlemmer. 3F og HK har over 10 år mistet hvert femte medlem.

Jeg kunne sagtens finde en masse udefrakommende ting at skyde skylden på, men hvad skulle det hjælpe? Kendsgerningen er, at hvis vi vil bevare den danske model, må der ske større ændringer i fagbevægelsen. Det, vi gør nu, rækker ikke.

Vi bløder medlemmer

Det er tid til at træffe de svære beslutninger, som nok kommer til at gøre ondt på os lige nu, men som også kan redde os i sidste ende. Havde fagbevægelsen været en virksomhed, var der ageret for længst.

Jeg er klar og håber, at mine kolleger også er.

Som jeg ser det, skal vi sætte ind på tre fronter:

Kontingentet er for højt

Vi bliver nødt til at se på kontingentet. Når jeg taler med de lokale medarbejdere, der står for udmeldelser, fortæller de mig, at folks primære begrundelse for at udmelde sig er prisen.

Det vil altid være lidt dyrere at være medlem af en rigtig fagforening, fordi der er ekstra udgifter forbundet med at tegne og vedligeholde overenskomster samt at repræsentere arbejdstagerne i uddannelsesbestyrelser, arbejdsmarkedsråd og politiske forsamlinger.

Vigtige samfundsopgaver, som de gule fagforretninger ikke har udgifter til, fordi de lukrerer på det arbejde, vi andre laver.

Folks primære begrundelse for at udmelde sig er prisen

Men kontingentet behøver ikke at være så højt, som det er i dag.

Det er en kendsgerning, at mens medlemstallene daler, stiger antallet af medarbejdere i de fleste fagforeninger støt. Enhver kan se, at det er uholdbart.

Jeg mener, at vi har bredt os over for meget, der ikke er kerneopgaver for en fagforening. Jeg er ikke sikker på, at det er en fagforenings opgave at tilbyde alt fra sprogkurser over gratis advokatrådgivning til jubilarfester. Det er fine tiltag, men det er også fordyrende. Vi skal tilbage til en mere klassisk basisversion af en fagforening, som folk føler, de har råd til at være medlem af.

Der skal omstruktureres

Fagforeningerne er blevet organisationsmastodonter med et væld af forskellige sektorer, niveauer og afdelinger, som ikke alle bringer lige stor værdi til medlemmet. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan effektivisere ved at skrælle lag væk.

Denne del er nok den, der gør mest ondt internt. For nedlægger man for eksempel sektorer eller slår afdelinger eller sågar hele forbund sammen, så nedlægger man også stillinger. Stillinger, som i dag varetages af dygtige, loyale medarbejdere, som slet ikke har fortjent en fyreseddel.

Hvem vil stemme for at nedlægge sin egen stilling?

Skal man skabe en slankere struktur, bliver man også nødt til at nedlægge formandsposter som min egen. Og her kan det godt blive svært.

For det er jo netop de tillidsvalgte som jeg selv, der skal træffe beslutningerne. Hvem vil stemme for at nedlægge sin egen stilling? Vi kan blive nødt til det, og vi skylder vores medlemmer at være klar til det, hvis det er nødvendigt.

Vi skal favne det moderne arbejdsmarked

Vi skal blive bedre til at favne nye måder at arbejde på, herunder platformsøkonomien. Ret skal være ret. Fagbevægelsen har i mange år forsøgt at omstille sig til fremtidens arbejdsmarked med alle dets nye arbejdsformer. Men det går for langsomt.

Vores tilgang til medlemmerne er stadig præget af et udgangspunkt om, at folk har et fast 8-16-job. Det er primært dem, vi er gearet til. Der er et element af arbejderromantik i det, som ærligt talt er forældet.

Hvis fagbevægelsen ikke kan rumme dem, bliver vi irrelevante

Løsere arbejdsforhold såsom kontraktansættelser, opgavebaserede ansættelser og freelancevirksomhed får os hurtigt på barrikaderne på grund af alle de problematikker, disse arbejdsformer rummer set fra et lønmodtagersynspunkt.

Men virkeligheden er, at flere og flere mennesker foretrækker disse arbejdsformer, og hvis fagbevægelsen ikke kan rumme dem, bliver vi irrelevante.

Heldigvis er fagbevægelsen fyldt med passionerede medarbejdere med kloge hoveder. Fortidens tendenser til pamperi er for længst væk og konsensus er, at vi er til for medlemmerne. Men vi mister medlemmer, og når vi mister medlemmer, svækkes den danske model og vilkårene for lønmodtagerne.

Derfor må vi nu træffe de svære beslutninger, så vi kan redde fagbevægelsen. Det er akut. For der findes intet attraktivt alternativ til den danske model.
 

 

Formand for HK Sydjylland og medlem af HK’s hovedbestyrelse


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der tales om medlemsfordele i vores overenskomster i disse år, her kunne et beløb pr præsteret arbejdstime til vedligeholdelse af overenskomsten være det som samtidig var med til at sætte kontingentprisen på fagforeningen ned. Således ville alle med overenskomst bidrage, men kun dem som var medlem af enten fagforeningen eller arbejdsgiverforeningen ville få glæde af det.
Hvad angår arbejdstid må det at have et arbejde altid være ensbetydende med at kunne have et ordentlig liv og ikke være afhængig af offentlige tilskud medmindre der er en menneskelig årsag hertil.
Det skal ikke være fagbevægelsen som tilpasser sig kapitalismens grådige råddenskab, men derimod kræver anstændig løn og arbejdsvilkår for almindelige arbejdere, tænker jeg 👍💪😊

Jeg er så enig Klaus, det er en af mine mærkesager. I en tid hvor vi mere og mere ser på, hvad vi får, og ikke hvad vi kan bidrage med, så nytter det ikke noget give produktet væk, og så håbe, at der bliver lagt nogen i indsamlingsbøssen ved døren. Modellen er startet op på de store private overenskomster, men beløbet skal vokse. Ved et beløb på kr. 1,5 pr. leveret arbejdstime, så vil der være penge nok til at kontingentet kunne blive ca. kr. 200,- pr. måned. Også for dem som på nuværende tidspunkt ikke har overenskomst. De tror jeg på de fleste er parate til at betale.

Jeg har set Fagbevægelsen gøre sig selv irrelevant igennem rigtig mange år.

Jeg ser for mange mennesker ikke være dækket af overenskomster fordi, de er løsarbejdere eller platformsarbejdere - fordi fagbevægelsen ikke kan følge med udviklingen på det moderne arbejdsmarked.

Og jeg ser for mange mennesker være dækket af overenskomster, der stiller dem dårligere i dag end for 10 år siden - på grund af arbejderromantik. Det er super ærgerligt, for det er fagbevægelsen, der bør være med til at løfte arbejdsmarkedet ind i fremtiden - eller det håber jeg.

Men det kræver at mennesker som Ole Kjær bliver lyttet til - ellers dør fagbevægelsen fordi de har sejret sig selv ihjel.

God skrevet.
Fagforeningerne skal tænke nyt, vi mister medlemmer fordi vi ikke leverer det folk vil have, eller vil betale så meget for. Måske ved folk ikke hvad de får hos os, og derfor bliver vi valgt fra.
Har fagforeningerne de rigtige vare på hylderne ?
Er vi for dyre ?

Generelt er fagforening alt for dyrt.
Nok gør fag. Bevægelsen meget for deres medlemmer
Men det heller ikke altid at giver den rette info / råd i faglige sager
Fag. Bevægelsen skal forny sig og se på de ikke selv er oversagen til flere og flere vælger at på ande mulighed

Det går da tilsyneladende godt for de gule fagforbund,man hører aldrig dem klynke.

Et stort samlet Fagforeningshus i hver kommune, med evt. udkørende servicerende medarbejdere, til eksempelvis geografisk store kommuner. En stor fælles A-kasse i hvert Fagforeningshus, som vil gøre A-kassen, til landets billigste A-kasse, med en stor stab af medarbejdere, som samlet har en meget stor viden om arbejdsmarkedet, på tværs af brancher og overenskomster Så vidt jeg husker, havde man i SiD, en stor Fælles a-kasse i Århus, som næsten kunne drive A-kasse for det halve eller endnu mindre af, hvad andre SiD afdelinger var i stand til.

3F har afdelinger alle vegne landet rundt uden en ordentlig kompetence og dermed ude af stand til at yde medlemmerne den rådgivning de forventer. I værste fald risikere man at blive vildledt. Ligesom der hersker en talen ned til medlemmerne. Det er bare ikke i orden. De overenskomst bærende fagforeninger er yderst vigtige for arbejdsmarkedet. Men jeg kan godt forstå flere og flere stiger om til de gule fagforeninger på godt og ondt.

Jeg tænker en fagforening som 3F ganske enkelt lider under ikke at kunne komme af med inkompetende ansatte, som har været på kontoret i en menneskealder uden ansvar og uden repressalier for deres fejltagelser. Den går bare ikke i en kompliceret verden under konstant forandring. Som betalende medlem forventer man kompetent rådgivning. Ja, man har krav på den.

Luk alle små afdelinger og få den rette kompetence ansat. Eller dø.

Med fagforening, a-kasse og efterløn koster det 1.550 kr. pr måned at være medlem. Over et arbejdsliv på 40 år bliver det til næsten 800.000 kr. For de penge kunne man pensionere sig selv 4,5 år før folkepensionsalderen.

Annonce