Pape angriber Venstre: Et "endeligt knæfald" for Socialdemokratiet

Bare fordi der kommer flere børn og ældre, skal der ikke automatisk sættes flere penge af, lyder det fra Pape, som i stedet efterlyser effektiviseringer af den offentlige sektor.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
Det er en doven form for politik og et udtryk for, at man fører danskerne bag lyset, når hans politiske modstandere vil dække de stigende velfærdsudgifter til flere børn og ældre.

Det siger den konservative partileder Søren Pape Poulsen í et stort interview med Dagbladet Børsen, hvor han proklamerer et opgør med tanken om at det såkaldt demografiske træk skal dækkes.

Og det er ikke kun de røde partier, som er i skudlinjen fra Pape.

"Det er kritisabelt, at partier dybt inde i det borgerlige Danmark har købt den her fortælling. Det er et endeligt knæfald for det socialdemokratiske velfærdssamfund, lyder det fra Søren Pape Poulsen med meget direkte adresse til Venstre, som flere gange har slået fast, at partiet vil prioritere at finde penge til at dække de stigende velfærdsudgifter.

Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen afviser kritikken og undrer sig over de konservatives svingende meldinger i forhold til spørgsmålet.

"Når økonomien vokser, samfundet bliver rigere, og vi står overfor et demografisk pres, så er det rimeligt, at man investerer i den offentlige velfærd," siger Troels Lund Poulsen til Børsen.

Som at opstille flere trafiklys

Søren Pape Poulsen sammenligner i interviewet øvelsen med at dække det demografiske træk med at opstille flere trafiklys, fordi der kommer flere biler.

Og det undrer Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund.

"Nej Søren Pape, men det betyder, at når der bliver flere ældre på et plejehjem, så kan man ikke automatisere sig ud af ekstra opgaver, som man ofte kan på en produktionsvirksomhed, og man må forvente, at der bliver brug for mere plejepersonale," skriver han i en kommentar på Twitter.

placeholder

Intern borgerlig kannibalisering

Ifølge politisk kommentator Benny Damsgaard, der har en fortid som pressechef hos netop De Konservative, så har meldingen fra Søren Pape to formål: Dels at tiltrække flere vælgere, dels at gøde jorden for det statsministerkandidatur, som Pape ventes at melde ud senere på måneden.

"Det handler om at Søren Pape vil positionere sig i forhold til Nye Borgerlige og Liberal Alliance i forhold til hvem de to partier skal støtte som statsministerkandidat," lyder han vurdering.

Meldingen handler dog også om at tiltrække stemmer til Søren Pape Poulsens parti, som i de seneste meningsmålinger er blevet overhalet af Venstre.

"Det her er ikke noget der trækker stemmer over midten, tværtimod er det noget som kan få vælgere til at søge mod Socialdemokratiet. Det er en del af den interne borgerlige kannibalisering, som vi har set de seneste år," siger han.

"Den her udmelding skal særligt tiltrække vælgere fra Venstres højrefløj, som er lunkne ved Venstres rejse mod midten ved f.eks. at omfavne Arne-pension," siger han.

Benny Damsgaard bemærker også at der er tale om politisk oprydningsarbejde, hvor Pape forsøger at lukke ned for den uklarhed som han selv har skabt på spørgsmålet.

"Det her er den klassiske K-position som man nu slår fast, efter at man i foråret selv skabte uklarhed over hvad man i virkeligheden mente," lyder altså hans vurdering.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Pape har ikke meget til overs for de fattigrøve, som ikke selv kan betale sig til en ordentlig service. Det er selvfølgelig hans egen sag, og den holdning ville i en mere rationel verden gøre ham til en marginaliseret figur i det politiske landskab. Men i den virkelige verden har vi alle de nyttige idioter, der ser sig selv som "snart rige", og som dermed støtter de rigtigt rige uden at opdage, hvor meget de rigtigt rige griner af dem. Det er på en gang både komisk og tragisk.

Kære Thor hvor tror du alle overførselsindkomsterne kommer fra ?

Mon ikke de fremkommer ved, at lønmodtagerne er nødt til at betale skat. Det er mere tvivlsomt hvad de rigtigt rige virksomhedsejere og deres virksomheder betaler i skat. Ideen om, at det er de største indkomsthavere, der betaler skatten, lider dernæst under den tvivlsomme antagelse, at de ikke kunne oppebære en sådan indkomst, uden at overtage værdierne gennem den vedtagne samfundsstruktur. Der er nogen der har magt til, eller fået sig anbragt i pengestrømmen og her overtager værdierne, som flittige medborgere producerer. og ingen af dette aristokrati ville, hvis de levede alene på en øde ø kunne skabe andet end en produktion, der måske rakte til overlevelse.
Vi kender det i karikatur fra tiden med adelsvælde, hvor en meget snæver overklasse fik bildt pøbelen ind, at det var rimeligt at den sad på hele produktionens værdi, imedens de ikke behøvede at foretage sig et klap, og lod andre forestå arbejdet, inkl. at tørre sig selv i røven. Dette samfund var en fadæseagtig langvarig epoke i dyb recession, domineret af personer, der ikke behøvede at retfærdiggjorde deres privilegier, men sådan set i generationer, sekunderet af en fladpandet privilegiebevarende lovgivning, arvede hele baduljen uden arveafgift, og det er præcist det sigte, som Papes kamp imod arveafgiften sigter på. Velbekomme.

Rigtig konservativ politik. Offentlige, og i øvrigt alle ansatte, er nogle dovne hunde, der bare skal have et los i r.... så de kan producere og yde noget mere, til glæde for alle de dygtige og flittige chefer og ejere.
Faktisk har Thor ret i, at mange vælgere opfatter sig som konservative, bare for at føle sig lidt som greve og baron. Man har vel eget hus, sommerhus og fin bil.
Jeg indrømmer. Jeg mangler sommerhuset, så jeg stemmer fortsat på S. hvis de altså ikke går i regering med Radikale.

Jeg gentager gerne: Pape har hverken format eller evner til at beklæde statsministerposten.

Der er mest 'pap' i Pape
.

Ja, så kender vi de konservative igen......."Gud, Konge og min egen lomme"

Tænk hvis Søren Pape var far og havde tre egne børn.

Tænk hvis Søren Pape havde egne biologiske forældre og bedsteforældre og oldeforældre!

Tænk at blodets bånd er så stærke at man tager sig af sig og sine, blot fordi man er i familie. Tænk!

Og tænk det helt fantastiske!

Tænk hvis Søren Pape en dag fik egne biologiske børnebørn!

Sikke en verden til forskel!

For Søren er det blot et teoretisk begreb - det demografiske træk!

I en lejlighed med tre børn er der selvfølgelig brug for flere lyskryds!

Med fire børnebørn på besøg er der selvfølgelig brug for flere lyskryds!

Lyskryds skaber regler!

Ungkarle har ingen regler!

Derfor kan ungkarle heller ikke styre en familie, en kommune eller et land!

Det demografiske træk er rent teori!

Men biologien siger noget helt andet!

Den styrer vælgernes kryds!

Med mindre de er ungkarle!

Hele livet!

Ungkarle burde betale ekstra skat til det offentlige!

Hvorfor?

Ja, fordi de ikke bidrager til genskabelsen af pædagoger, sygeplejersker, sosuer og skolelærere!

Deres frihjul hele livet, berettiger ikke til ældreomsorg!

De har jo kun betalt det samme i skat, som alle der havde besværet med at skaffe den nye arbejdskraft (egne børn)

Søren Pape lever i den samme vildfarelse som Anders Fogh, der heller ikke troede at hans forældre en dag blev gamle og fik brug for hjælp og omsorg!

To procents nedskæring af ældreomsorgen hvert år i årtier!

Det endte i en Arne-pension!

Om Søren tror at man blot kan “slå til Søren” hele livet, ja, så må man blot sige at trafiklys gælder for både “børn og fulde folk”!

En ædruelig politik!

Familiepolitik! Konservativ familiepolitik!

Var det ikke lige netop rationaliseringer og effektiviseringer (læs udsultninger) i det offentlige, under skiftende borgerlige regeringer i 00erne, der betyder, at vi i dag mangler sygeplejersker, lærere, sosu'er, pædagoger, læger, faglærte, m.m.?

Var det ikke også besparelser under de borgerlige der betød, at man udsultede overførselsindkomsterne, så overførselsindkomsterne i dag halter endnu længere bagefter lønindkomsterne og dermed har forårsaget større ulighed i Danmark, ikke mindre?

Ulighed er ikke en naturlov, ulighed er skabt på baggrund af menneskers politiske beslutninger.

Det kan du have helt ret i.
I 00-erne introducerede man under Kristian Jensen et spøgelsessystem, der skulle automatisere skatteopkrævningen, og på forventet efterbevilling fyrede man 5000 ud af SKATs 12000 medarbejdere, og flyttede i sammenhæng med kommunalreformen skattecentre rundt i landet, med den virkning, at en række erfarne medarbejdere opsagde deres job i stedet for at flytte til Ringkøbing. Systemet har aldrig senere set dagens lys, var et var et rent spøgelsesprojekt, men svækkelsen af SKAT bestod i fuldt omfang. Man kan jo ku n gætte på hensigten denne skandaløse fejlbeslutning, men vi kan jo huske, at Foghs regering skummede af raseri over Stavads ageren som skatteminister. Samtidig havde man erklæret den hensigt, at SKAT skulle være et serviceorgan for for virksomhederne snarere end en kontrollerende terrier. Resultatet blev i hvert fald, at skatteligningen faldt drastisk i niveau, og man må formode, at den efterfølgende manglende kontrol var en tilsigtet effekt, for at lave regulære administrative skattelettelser, der jo ikke kunne komme igennem folketinget ved lov. Tillige betød forholdet, at skattegælden voksede drastisk (op imod 100 mia. kr.) og at svindlere fik kronede dage. Således lykkedes det engelske bedragere via udbyttebeskatningsloven at tømme statskassen for over 12 milliarder kr., før man, trods langvarige advarsler fra ledende skattemedarbejdere, omsider snøvlede sig til at gribe ind.
Man kan jo forledes til at tro, at det var hensigten også at mistænkeliggøre SKAT i befolkningens omdømme, selv om man da godt nok også samtidig fik gennemført skattelettelser i et abstrakt omfang og fik cementeret ejendomsbeskatningen i kr. på et latterligt lavt niveau.
Denne udhuling af offentlige organers omdømme i befolkningen har vi siden set under LØKKE, som en systematisk strategi for nedbrydning af tilliden den offentlige virksomhed. Under Løkke har man i en periode kørt et besparelsesregimente, hvor de offentlige udgifter over en temmelig bred front skulle barberes med 2% pr. år, og områder med bevillingsbehov så kunne søge en omstillingspulje for engangsbevillinger. Denne barokke grønthøstermetode begrundede man i, at det offentlige var en overfed størrelse, der sagtens kunne slankes. Dette helt ubegrundede postulat førte til, at sundhedsvæsenet, der i samme periode led af stigende priser på medicin (3 mia. kr.) endte med at måtte fyre sygeplejersker i en periode, hvor der var åbenlys mangel på denne faggruppe. Svaret fra løkke og co. var, at så måtte men bruge det private sygehusvæsen, der i samme periode iflg. vismændene blev groft overfinansieret af statskassen. En udvidelse af private sygehuse er grundlæggende et skifte fra behandling efter behov til behandling efter pengepung, og en lighedsskabende foranstaltning til gunst for de bedst stillede, der prioriteres frem i behandlingskøen. Resultatet af denne fadæsepolitik er det vi kender. Nu er sundhedsvæsenet over en bred kan udsultet uden at noget andet er sat i stedet, og dette forhold gælder også de kommunalt finansierede velfærdsområder, ældreforsorg, skoler, børnepasning, der i dag er klart underfinansieret, fordi de borgerliges fantasier om milliardvis af unødige udgifter er rent øregas for samfundsskadeligt at finansiere opfedning af egne vælgere gennem skattelettelser.
Ud over dette hører til det ulidelige om reformer, der skal øge arbejdsudbudet. Det hele går ud på at det skal kunne betale sig at arbejde, hvorfor overførselsindkomsterne skal sænkes for at gøre Danmark rigere gennem skattelettelser. Sagt med andre ord skal vi fattiggøre de dårligst stillede for at få dem i arbejde og for at finansiere skattelettelser, der jo kommer de højeste indkomster lang bedre til gode end de laveste. Lavere ydelser betyder tillige lavere mindstelønninger og fundamental omfordeling. Medens beskæringerne og skalettelserne er sikre her og nu, er det svært at se, hvorledes denne svikmølle og de lyserøde løfter på noget sigt kommer de dårligst stillede til gode. Er der nogen der tror, at dette argument nogensinde vil ændres i den borgerlige snydepolitiske retorik? Når der i en periode, hvor Danmark aldrig var rigere, og beskæftigelsen aldrig var højere, er der ikke plads til forbedringer i bunden? Hvornår er der så?
Medens Pape tordner, at det skal kunne betale sig at arbejde, har man ladet skattefri spekulationsgevinster i fast ejendom udvikle sig abnormt, et væk nedsat virksomhedsbeskatningen, man tolererer skatteunddragelse gennem skattely, så visse kredse selv bestemmer deres skattegrundlag, har til det ulidelige svækket kravet til konkurrence i markedet, så konkurrencebegrænsning og det deraf følgende tyveri gennem overpriser har frit spil i en række sektorer og man har gennem nedsættelser af arve- og formuebeskatningen gjort et liv på sofaen helt respektabelt, hvis man bare besidder en formue.
Hele Papes politiske vision består i omfordeling til de 5 % af befolkningen, der ligger helt i top, og enhver tilslutning højere end dette er resultatet af et lummert vælgerbedrag, som mere retsindigt tænkende bør gøre sig
seriøse bestræbelser på at imødegå op imod valget.

Annonce