Trusler og vold mod offentligt ansatte stiger. Nu sætte politikerne bremserne i

Fængselsbetjentenes fagforening glæder sig over omdiskuteret lovforslag fra regeringen, der skal styrke beskyttelsen af offentligt ansatte
Foto: Kriminalforsorgen
Fængselsbetjent og indsat
Offentligt ansatte oplever i stigende grad chikane, vold og trusler, og der er eksempler på, at reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven misbruges til at chikanere offentligt ansatte, blandt andet fængselsbetjente.

Og hos fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet, glæder man sig i den grad over et nyt lovforslag fra regeringen, Venstre og De Konservative, der skal styrke beskyttelsen af de offentligt ansatte.

Forslaget skal sætte ind over for chikanøse aktindsigtsanmodninger og at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte, så navne på offentligt ansatte i højere grad end i dag kan undtages fra retten til aktindsigt.

“Vi er super glade for det lovforslag,” siger formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, til Netavisen Pio.

Vi har presset på for det her i årevis

“Jeg tillader mig nærmest at tage æren for lovforslaget. Vi har presset på for det her i årevis, og vi håber selvfølgelig, at lovforslaget bliver gennemført,” føjer Yde Sørensen til.

Skal føle sig trygge - også i fritiden

Lovforslaget er blevet kritiseret, fordi det på få afgrænsede områder indskrænker offentlighedens mulighed for at få aktindsigt. Men baggrunden for lovforslaget er, at offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge, både når de er på arbejde, og når de holder fri.

Der har været eksempler på, at retten til aktindsigt udnyttes til at få oplysninger om offentligt ansattes fulde navne, som efterfølgende bruges til at chikanere de ansatte.

Den viden kan desuden bruges til at skaffe yderligere personlige oplysninger om den ansatte, f.eks. om bopæl, telefonnummer eller familiemedlemmer. Oplysninger, som kan bruges som pressionsmiddel eller til at chikanere den ansatte.

Der er over de seneste fem år set et markant fald i antallet af episoder med vold og trusler mod fængselsbetjente, men en spørgeskemaundersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer i 2020 viste dog, at ca. en fjerdedel af de medvirkende har oplevet chikane i deres fritid.

Antallet af sigtelser er steget fra 2.883 til 6.399

Samtidig viser tal fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, at antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler om chikane, vold og trusler mod offentligt ansatte er steget markant fra 2010 til 2021.

Mens der i 2010 var 3.183 anmeldelser, var der 7.963 anmeldelser i 2021. Antallet af sigtelser er steget fra 2.883 til 6.399, mens antallet af tiltaler er steget fra 2.325 til 4.536 i samme periode, fremgår det af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Tesfaye: “Uacceptabelt”

Det er uacceptabelt, at offentlighedsloven bruges til at chikanere offentligt ansatte, mener justitsminister Mattias Tesfaye (S):

”Offentlige ansatte går hver dag på arbejde for at sikre, at du og jeg kan føle os trygge. Vi har som samfund en særlig forpligtelse til at passe på dem, både når de er på arbejde, og når de har fri.”

Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte

“Det er fuldstændig uacceptabelt, at aktindsigt udnyttes til at chikanere offentligt ansatte, der blot passer deres arbejde. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fremsætte et lovforslag, som kan bidrage til, at offentligt ansatte har et trygt liv både på og udenfor arbejdspladsen.”

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at samfundet har en ekstra forpligtelse til at bakke op ansatte i danske fængsler:

“Vort fængselspersonale udfører i forvejen et vigtigt og farligt job under vanskelige omstændigheder. Så meget desto mere skal vi fra samfundets side bakke op bag personalet, og når en ændring af reglerne om aktindsigt kan være medvirkende til at forbedre forholdene for de ansatte og deres familier, så får lovændringen selvfølgelig Venstres fulde opbakning.”

Vort fængselspersonale udfører i forvejen et vigtigt og farligt job

De Konservatives retsordfører, Britt Bager, understreger, glæder sig over at offentligt ansattes tryghed nu styrkes: 

”Vi skal aldrig tolerere, at offentligt ansatte bliver chikaneret i deres fritid, og derfor skal vi lukke de huller, der gør det muligt. Jeg er meget glad for, at vi nu styrker deres tryghed, for vi står aldrig på de kriminelles side.”

Offentlighedsloven åbnes op på andre områder

Justitsminister Mattias Tesfaye forklarede tidligere på ugen i P1 Morgen, at løftet fra statsminister Mette Frederiksen (S) om, at regeringen vil indkalde til forhandlinger om en revidering af offentlighedsloven, står ved magt.

“Vi kommer i den forbindelse nok også til at se på bestemmelsen om ministerbetjening,” understregede Tesfaye.

Netop indførelse af en bestemmelse i offentlighedsloven tilbage i 2015 om at retten til aktindsigt kan undtages med henvisning til at akterne handler om “ministerbetjening”, har efterfølgende affødt stor kritik.

Justitsministeren forklarede, at forhandlingerne om om offentlighedsloven kører i to spor. Det ene spor handler om, at de offentligt ansattes tryghed skal styrkes, og her er midlet at stramme lidt på offentlighedsloven.

I det andet spor ønsker regeringen forhandlinger med Folketingets partier om en vis åbning af offentlighedsloven, sådan at der kan gives aktindsigt i flere tilfælde - og gives aktindsigt i flere akter.


Her lægges der op til stramninger af offentlighedsloven

En styrkelse af trygheden for offentligt ansatte indbærer, at offentlighedsloven strammes på visse områder. Det gælder:  

  • Tærsklen for, hvornår en myndighed kan afvise at behandle en anmodning om aktindsigt, der må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, sænkes betydeligt.

  • Det vil gøre det muligt at afslå sådanne anmodninger i videre omfang end i dag.

  • Der skal – også uden for chikanetilfælde – lægges vægt på offentligt ansattes tryghed, når en myndighed skal vurdere, om den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag.

  • Denne del af forslaget sigter i første række til offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere. Det kan f.eks. være ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien og på det sociale område.

  • Hvis den ansatte udtaler sig imod udlevering af sit navn, og dette er nærmere begrundet, vil udgangspunkt være, at navnet ikke skal udleveres i forbindelse med aktindsigt.

  • Lovforslaget har ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres adgang til aktindsigt.

Baggrund:

Et udkast til lovforslaget blev sendt i offentlig høring den 7. juli med høringsfrist den 18. august 2022. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i oktober 2022. Læs lovudkastet  her.

Forligspartierne bag offentlighedsloven, S-regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti, er enige om de foreslåede ændringer af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det kan kun gå for langsomt med at ændre loven! Forhåbentligt ændrer det på antallet af chikanerier, men det vil nok være naivt at tro at de hører helt op. Derfor: husk at sætte straffene væsentligt op.

Enig.

Asylstop og massehjemsendelser af uintegrerbare muslimer vil helt automatisk løse problemet med chikane af offentligt ansatte, sammen med en masse andre problemer.

Ja det mangler da bare. Det kan kun gå for langsomt.
Så det er fint

Det er resultatet af 20 års nedskæringer af de mest udsatte i det danske samfund. Et værk, som du ene og alene kan takke Det Blå Svindlerhold for. Stress niveauet for de mest udsatte er nu så stort at det kommer til udtryk gennem frustrationer og fortvivlelse. Sådan var livet i Danmark ikke før i tiden inden Det Blå Svindlerhold startede på deres ødelæggelse af Danmark. Det har ødelagt livet for 100.000 tusinde af mennsker.

Det Blå Svindlerhold
Det Blå Svindlerhold

"Sådan var livet i Danmark ikke før i tiden inden ..."
og DET RØDE SVINDLERHOLD har haft regeringsmagten i 3 år og hvad har de gjort indtil nu???
Og så har DET RØDE SVINDLERHOLD hentet en etbenet pirat til Danmark!
.

Nej livet i Danmark var bedre før mette kom til.

Annonce