Pape smider bombe ind i det borgerlige Danmark: Dumper Ellemann

Giver Venstre-formand kold skulder. Vil selv være statsminister.
Foto: Pressefoto, Andreas Houmann, Det Konservative Folkeparti
Mængden af partier i det borgerlige Danmark er steget betragteligt siden sidste valg og det samme er nu antallet af statsministerkandidater.

De konservatives partiformand Søren Pape Poulsen meddeler mandag, at han også er statsministerkandidat.

Dermed udløser han flere års spekulation om han ville være statsministerkandidat eller ej.

"Vi skal passe på Danmark og på vores værdier. Det går jeg til valg på. Og jeg går til valg som statsministerkandidat," siger Søren Pape Poulsen på pressemødet foran Christiansborg.

Søren Pape Poulsen oplister herefter en række konservative mærkesager som han vil arbejde for: Effektiviseringer af den offentlige sektor, mere frit valg, skattelettelser og mere fokus på erhvervslivet.

Jeg står fast på mine værdier - også når det strammer til

Den konservative partileder peger også på hans erfaring, som en af grundene til at han melder sig:

"Jeg har den rette erfaring fra både politik og arbejdsmarkedet. Jeg har 18 års erhvervserfaring uden for Christiansborg."

"Jeg har derudover skullet få velfærden og det brede samarbejde til at fungere som borgmester i en af landets største kommuner. Jeg har ministererfaring. Jeg har siddet i en tidligere regerings ledelse. Jeg står fast på mine værdier - også når det strammer til," siger han.

placeholder

Afviser at give Ellemann karakterer

Meldingen fra Pape er naturligvis en kold skulder til Ellemann, som i de fleste målinger mellem de ofte trækker det korteste strå, når vælgerne skal pege på deres favorit.

Forleden viste en meningsmåling, som YouGov har lavet for B.T., at 70 procent af danskerne svarer, at de vil have Søren Pape som statsminister, hvis de skulle vælge mellem ham og Jakob Ellemann-Jensen.

Søren Pape Poulsen vil på pressemødet ikke forholde sig direkte til den borgerlige modkandidat. Han vil ikke uddele karakterer, siger han.

Kæmper om blå partilederes gunst

Med sit statsministerkandidatur sender Søren Pape Poulsen sender en åben invitation til de øvrige borgerlige partier om at pege på ham som regeringsleder, hvis der er et nyt flertal efter næste valg.

Også selvom Venstre skulle blive det største parti efter valget:

"Jeg kommer til at sige meget klart, at den næste borgerlige statsminister er selvfølgelig den, der har flest mandater bag sig," siger Pape.

Inger kan komme med

Han vil på pressemødet ikke løfte sløret for, om han på forhånd har fået tilkendegivelser fra de andre partiledere, men en af dem som han bejler til, er den rigsretsdømte tidligere Venstre-politiker Inger Støjberg.

Adspurgt om hun kan bliver minister i en Søren Pape-ledet regering er svaret ikke afvisende:

"Når man udstået sin straf, har man afsonet til samfundet. Men hvordan regeringen skal se, og hvem der skal være med, ved vi ikke, det tager vi til den tid," siger han.

Søren Pape Poulsen afviser til gengæld en regering henover midten. Hverken De Radikale eller Socialdemokratiet skal gøre sig nogle forhåbninger.

Hvem skal i tv-debat?

De konservative havde senest statsministerposten fra 1982 til 1993, hvor Poul Schlüter sad i spidsen for forskellige konstellationer først hen over midten og til sidst i en KV-regering.

Rent formelt er et statsministerkandidatur ikke noget som udløser en forandring på Christiansborg.

Den virkelige hovedpine ligger først og fremmest hos de store tv-stationer, som skal beslutte om de traditionelle tv-debatter i valgkampen mellem Socialdemokratiets formand og Venstres formand, skal udvides til en trekamp eller om Mette Frederiksen skal debattere med de to borgerlige kandidater på skift.

Borgmester og justitsminister

Søren Pape Poulsen er 50 år gammel og har siddet i Folketinget siden 2015. Fra 2016 til 2019 var han justitsminister.

Han blev formand for Det Konservative Folkeparti i august 2014, hvor han afløste Lars Barfoed. Inde da var han borgmester i fire år i Viborg Kommune.

Søren Pape Poulsen er uddannet speditør, men har også arbejdet som lærer og leder af en ungdomsskole.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det bliver efter alt at dømme et syndigt kaos i begge sider af salen efter næste valg.
Men underholdningsværdien kommer sikkert ikke til at fejle noget.

Du har ret, men seriøst er det ikke
.

Det er ligemeget hvad der sker i salen. Så længe massetilstrømningen af muslimer fra mellemøsten og Afrika fortsætter ufortrødent pga. misforståede "menneskerettigheder", så bliver Danmark ødelagt for altid.

@ Peter Jensen,

Åh, din stakkel.

Jeg er lidt interesseret om Søren er venligere stemt over for Storkøbenhavn.

Det må for "Alt i Verden " Aldrig blive hverken pape,Ellemann,eller en af de argonate Kvinder der bliver statsminister 😯..☺.."Alt forbyde" det.
Mette F.viser lederskab & formår og Holde Danmark stabilt det gøres ved gode Ministre & Statsminister der tør "stå ved"🚩..Solidaritet & trygt Lederskab er den bedste vej frem..🚩

@ Hanne Thomasen,

Enig i det du siger, men må vi ikke godt slippe for alle de (umodne) emoticons, spar du dem til du er på facebook.

Ja mette holder Danmark stabilt, ventelisterne til hospitalerne er blevet længere og længere i al den tid hun har siddet ved magten.

Hun skabte ikke covid 19 eller sygeplejestrejken, så ret skytset på de, der er årsagen.

@ Bent Hansen,

Ja, ventelisterne er blevet længere som konsekvens af de tidligere borgerlige regeringers politik. Men det jo meget fedt nu, at kunne skubbe skylden overpå den siddende regering.

Stort tillykke til Hr. Pape som nu gerne vil tilbyde sig som landets næste statsminister!

I maj, 2021, hvor Coronaen rasede, anbefalede Hr. Pape at alle , uden hensyn, burde tage imod en vaccine fra Johnson & Johnson. Han ville selv lægge overarm til, for rullende kameraer, at modtage vaccinen.

Så meget for at alle andre skulle tage imod, medens Hr. Pape stille og roligt lister hen for selv at modtage en anbefalet vaccine fra Pfeizer. Er det et: til helvede med de andre end mig selv, vi har her?

Det store spørgsmål, som nok ingen journalist fra DR, eller andre Blå medier vil stille, er om Hr. Pape , som statsminister, vil anbefale en eller anden handling, som potentielt kunne være skadelig, til den Danske befolkning og / eller til alle andre, bare ikke sig selv ?

Vores statsminister har på intet tidspunkt gjort andet end at, i samarbejde med sundhedsmyndighederne, at finde de sikreste og bedste vacciner til den Danske befolkning, her er ingen tvivl mulig.

Nå,hvem udryddede minkerhvervet,læs Minkkommisionens rapport.

Det gjorde Coronaen, Bent Hansen.

@ Marie K,

Nemlig, men er man tilhænger af oppositionen, så kan alt gradbøjes, selv løgnene.

Egentlig ville jeg jo ikke blande mink op i den her tråd. Tilgengæld har jeg "snydt" og viser her en artikel fra Kristelig Dagblad, jeg mener at kunne se at minkavl i DK alligevel, før eller siden ville blive udfaset.

* Mens Danmark debatterer aflivningen af 17 millioner mink, har mange lande i Europa allerede vedtaget et stop for minkproduktion - eller taget initiativ til at gøre det. Årsagen er hovedsagelig dyrevelfærd.

* Her har man forbudt pelsavl eller iværksat udfasning af minkavl: Storbritannien, Østrig, Norge, Holland, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Spanien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Serbien, Kroatien, Makedonien, Schweiz, Slovenien og Bosnien-Hercegovina.

* I Polen – den næststørste aktør på verdensmarkedet – besluttede et stort flertal i parlamentet i september at forbyde pelsavl på landets mink- og rævefarme – med et års udfasning. Den officielle begrundelse er dyrevelfærd. Polen producerer omkring fem millioner mink årligt.

* I Holland – verdens fjerdestørste minkproducent – konstaterede man som det første land coronavirus hos mink i foråret. I juni besluttede man – af frygt for farlige mutationer – at forbyde minkavl. Forbuddet træder i kraft inden udgangen af 2020. Fristen var ellers oprindelig 2024.

For nogen vil ovenstående vel give stof til eftertanke.

@ Bjergmand,

Tak for dit saglige bidrag, mon ikke det vil blive vedtaget at udfase/afskaffe minkerhvervet i hele EU inden længe?

Så kan minkavlerne jo prise sig lykkelige for, at de inden da nåede, at få en kompensation på i gennemsnittet 19 millioner per næse. Det kan man vist leve rigtigt godt for i mindst en 20-30 års tid. For nogen resten af livet.

De Konservative manipulerer med befolkning ved at fjerne deres visioner for fremtidens samfund fra deres hjemmeside. Der er åbenbart indhold, som den danske befolkning ikke længere kan tåle at læse nu, hvor Søren Pape Poulsen har meddelt han opstiller som statsminister kandidat ved et kommende folketingsvalg.

Hvad er det for konservative visioner, som befolkningen nu ikke må få indsigt af frygt for det kan koste stemmer?

Vi har jo været vant til en tavs Pape Poulsen lige siden coronakrisen var på sit højeste. Tavshed er guld som en hver god borger ved. Tavshed skaber ordentlighed og øger chancen for at folk kan lide det man så ikke siger. Har man først besteget tronen kan man jo så gå i gang med at realisere sine visioner bag lukkede døre og nedrullede gardiner, som vi har været vant til fra blå blok op gennem 00’erne i et forsøg på at ødelægge den offentlige sektor og velfærdsstaten Danmark.

Det Blå Svindlerhold fortsætter ad vante vel afprøvede veje.

Det Blå Svindlerhold

prøver en gang til

opfordring fra

Ms Flutterby - 15 august, 2022 - 12:22 - #26348
@ Jeppe,

Jeppe, du skriver godt, har gode argumenter og har tydeligvis sat dig ind i stoffet. Men, for der er et men, og her vil jeg give Kurt Jensen ret, du gør hverken dig selv, dine kommentarer eller dit budskab nogen-som-helst tjeneste ved, at blive ved med at bruge udtrykket 'det blå svindlerhold' - tværtimod. Dine kommentarer kunne sagtens skrives uden det og du ville med sikkerhed opnå større respekt, hvis du gjorde netop det - altså undlod at skrive det i hver eneste kommentar.

Mvh
Ms Flutterby

Annonce