Mette F. om to blå statsministerkandidater: “Skaber en masse forvirring”

Ellemann og Pape dybt uenige på et helt afgørende punkt
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K)
Statsminister Mette Frederiksen (S) mener det skaber en masse forvirring, at den blå blok nu stiller med ikke én, men to statsministerkandidater.

Det er da noget forvirrende

“Først og fremmest skaber det en masse forvirring. Både om, hvem der er oppositionsleder, og hvem man kan forvente, man vil stille med som egentlig statsministerkandidat. Det er da noget forvirrende, at man i en opposition ikke engang kan gøre op med sig selv, hvad det er for en kandidat, man skal have til statsministerposten,” siger Mette Frederiksen til dr.dk

Hendes melding kommer i kølvandet på, at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mandag annoncerede sit statsministerkandidatur.

V og K stort set lige store

Søren Pape Poulsen melder sig som statsministerkandidat på et tidspunkt, hvor Danmark om kort tid skal til valg igen. Og hvor aktuelle meningsmålinger viser, at De Konservative og Venstre er stort set lige store i meningsmålingerne.

Begge partier ligger i den seneste Voxmeter-måling til at blive lige store, hvis der var valg nu: Venstre står til 13,4 procent - svarende til 24 mandater . Og De Konservative står til 13,3 procent  - svarende til 24 mandater.

Men for Venstre er de 13,4 procent en regulær ørefigen i forhold til valgresultatet i juni 2019, hvor Venstre 23,4 procent - svarende til 43 mandater. Så de aktuelle 24 mandater er altså en nedgang på ikke mindre end 19 mandater.

Omvendt er De Konservatives aktuelle 13,3 procent ren optur. Ved valget i 2019 fik partiet nemlig kun 6,6 procent af stemmerne - svarende til 12 mandater. Så de aktuelle 24 mandater er altså en fordobling af mandaterne til Pape Poulsen og De Konservative.

Ellemann og Pape dybt uenige

Ellemann og Pape Poulsen ser meget forskelligt på, hvad der skal afgøre, hvem af de to, der skal indtage Statsministeriet, hvis et valgresultat peger i den retning.

Ellemann mener, at hvis Venstre bliver større end De Konservative ved valget, så skal han være statsminister. Og hvis De Konservative bliver størst, ja, så skal Pape Poulsen indtage Statsministeriet.

Der risikerer at blive et rivegilde af den anden verden i den blå lejr

Pape Poulsen mener derimod, at det er partierne internt i blå blok, der skal afgøre, hvem der skal indtage Statsministeriet.

Ellers sagt på en anden måde: Der risikerer at blive et rivegilde af den anden verden i den blå lejr om hvem, der skal have nøglerne til Statsministeriet, hvis det kommende valgresultat peger på en blå statsminister.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Uanset hvem af dem det bliver, så får vi demokratiet tilbage.

Undskyld jeg griner.

Jeg griner gerne åbenlyst.

Hils Mette og sig, at sådan skal hun ikke modtage den nye situation, for vi er som vælgere ikke det mindste forvirrede. Til gengæld betyder det dobbelt taletid til blå blok. Hvilket hun bør skrive sig bag øret.

Jamen de to blåkandidater må da nødvendigvis stille op til debat mod hinanden. Og Mette F kan så debattere med den ene og så den anden, men det er da noget rod.

Mette eller frihed.

Det er kedeligt at 2 blå kandidater er for forvirrende for landets statsminister.

Annonce