Mette F. har opfyldt valgløfter og appel fra SF-borgmester

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Mette Frederiksen har opfyldt hovedparten af hele 365 valgløfter. Det viser en opgørelse.

SF-borgmester vil have blødt op på ukrainerloven.

Dermed velkommen til ugens første Aktuelt.

 

Mette F. har opfyldt valgløfter

Formanden for Socialdemokratiet, statsminister Mette Frederiksen, har opfyldt langt hovedparten af sine i alt 365 valgløfter.

Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget.

De 365 valgløfter stammer fra i alt 25 politiske udspil, som Socialdemokratiet fremlagde op til valget i 2019.

“De mange udspil har været en slags hellige skrifter for både ministre og embedsmænd,” hedder det i Mandag Morgen-artiklen.

Læs mere her.

 

Appel fra SF-borgmester

 

Hvidovres SF-borgmester, Anders Wolf Andresen, appellerer til Christiansborg-politikerne om at bløde op på særloven, der giver ukrainere lovligt ophold i Danmark.

Konkret foreslår han at gøre det muligt at få ophold efter ukrainerloven, selv om ukrainerne kom til Danmark før den nuværende skæringsdato 1. februar.

Opråbet fra Hvidovres borgmester skyldes, at Hvidovre Kommune huser en ukrainsk familie, som ankom til Danmark 25. januar. Det vil sige fem dage, før en særlov - også kaldet ukrainerloven - giver fordrevne ukrainere lov til hurtigt at få ophold og adgang til sundhedsvæsen, arbejde og skolegang i Danmark.

Læs mere her.



 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det burde ikke være noget problem.

Helt enig.

Annonce