Flere unge skal have et fritidsjob

Fritidsjob er en overset vej til at unge lærer deres rettigheder og pligter at kende, skriver næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, Stig Søllested.
Foto: Blik- og Rørarbejderforbundet
Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet
På Folkemødet på Bornholm i juni måned var jeg inviteret til at deltage i et ølkassetale-arrangement, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) afholdt i teltet hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Her skulle jeg sammen med repræsentanter fra forskellige fagforeninger holde tale under overskriften "Derfor er fagbevægelsen afgørende".

Svaret på den overskrift er jo sådan set ligetil, skulle man mene.

I mere end et århundrede har fagbevægelsen kæmpet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Til gavn for ikke bare arbejdstagerne, men for vores arbejdsmarked – og dermed samfundet som helhed.

Fokus på en overset dagsorden

Derfor kunne en ølkassetale hurtigt blive en klassisk 1. maj-tale om fagbevægelsens historie, røde faner, de mange kampe og – heldigvis – mange sejre. Men den tale har man nok hørt før.

I stedet valgte jeg at benytte anledningen til at sætte fokus på en overset dagsorden – nemlig vigtigheden af at unge har et fritidsjob.

Fritidsjob er karakteropbyggende

"Gør din pligt, og kræv din ret". Sådan lyder et gammelt motto i arbejderbevægelsen.

Men retter man blikket mod forholdene for unge fritidsjobbere, så er det motto, som pryder de gamle fagforeningsfaner, i den grad stadig aktuelt.

At have et fritidsjob er en fandens god idé. For udover at det er en god måde til at tjene en skilling, så stifter man også bekendtskab med arbejdsmarkedet.

Men i de seneste par år er andelen af unge med et fritidsjob faldet. Det, synes jeg, er bekymrende.

For nogle er det måske første gang, at de for alvor møder konkrete forventninger

At blive en del af arbejdsfællesskabet i en tidlig alder er nemlig karakteropbyggende. Unge fritidsjobbere udvikler tilværelseskompetencer, der kan bruges i alle livets facetter.

Vedholdenhed. Ansvarlighed. Men også en evne til at begå sig i sociale sammenhænge – hvor der bliver stillet krav. Og hvor der er nogle spilleregler, man skal indordne sig under.

For nogle er det måske første gang, at de for alvor møder konkrete forventninger, men også konsekvenser. For eksempel ved at komme for sent eller slet ikke møde op.

Derfor er det både karakteropbyggende og lærerigt at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet i en tidlig alder.

Du får konkrete opgaver mellem hænderne. Det gælder uanset, om du står nede på havnegrillen og laver flæskestegssandwich, svinger burgere over disken, eller om du ordner flaskeautomaten i supermarkedet.

Unge fritidsjobbere klarer sig bedre i skolen

En af årsagerne til, at færre unge har et fritidsjob i dag, kan være forestillingen om – måske især fra forældrenes side – at den tid, de unge bruger på at arbejde, risikerer at gå ud over deres præstationer i skolen.

Men en undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser det modsatte. Og her skal man spidse ører, hvis man er forælder.

Unge fritidsjobbere klarer sig bedre i skolen og opnår højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen. Unge fritidsjobbere begår mindre kriminalitet. Unge fritidsjobbere er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse.

Derfor er vi nødt til at tale om de steder, hvor unge fritidsjobbere i dag bliver svigtet

Så erfaringerne ved – og resultaterne af – at have et fritidsjob taler sit tydelige sprog. Og netop derfor er vi nødt til at tale om de steder, hvor unge fritidsjobbere i dag bliver svigtet.

Lad os tale om, at alt for mange unge fritidsjobbere løfter for tungt på deres arbejde – og dermed risikerer at få fysiske mén senere i livet.

Lad os tale om, at alt for mange unge fritidsjobbere selv skal finde afløser ved sygdom, selvom det aldrig er den unge selv, der er ansvarlig for det. Det er arbejdsgiverens ansvar.

Og lad os tale om at alt for mange unge fritidsjobbere ikke får løn under sygdom, selvom mange af dem har ret til det.

Hvor er der en voksen?

I løbet af sommeren var et par af vores fagligt aktive lærlinge fra Blik og Rør Ungdom med på den årlige oplysningskampagne med Jobpatruljen, der kører i juli måned og henvender sig til unge i alderen 13-17 år.

Hver sommer rykker frivillige Jobpatruljen-aktivister – blandt andet fra ungdomsfagbevægelsen – ud i det danske sommerland for at tage temperaturen på forholdene for unge fritidsjobbere og oplyse unge om, at de faktisk har nogle rettigheder på arbejdsmarkedet.

De fleste steder er der heldigvis ordentlige forhold. Men der er stadig alt for mange steder, hvor der er brud på de gældende love og regler for unge under 18 år. Det kan enten være lovgivning, overenskomst eller begge dele.

Vi voksne har en forbandet pligt til at sørge for, at unge fritidsjobbere får en tryg og sikker start på arbejdsmarkedet

I år var der f.eks. en ung fritidsjobber, der ikke havde fået en ansættelseskontrakt, ikke fik nogen pause og var alene på arbejde. Et andet sted havde alle fritidsjobberne haft ulønnede prøvevagter og skulle selv finde afløser ved sygdom. Og så fik i de i øvrigt at vide af deres chef, at hvis det bare var lidt hoste, så skulle de stadig møde på arbejde.

Disse eksempler – fra virkeligheden – viser med al tydelighed, at der stadig er alt for mange arbejdsgivere, som ikke tager ansvaret på sig og passer ordentligt på deres ungarbejdere.

Derfor er fagbevægelsen afgørende

I fagbevægelsen taler vi ofte om, at vi skal være relevante for de unge.

Jeg har en drøm: Flere unge skal have et fritidsjob.

At blive en del af arbejdsfællesskabet i en tidlig alder er som sagt karakteropbyggende. Og netop derfor har vi voksne en forbandet pligt til at sørge for, at unge fritidsjobbere får en tryg og sikker start på arbejdsmarkedet.

Desværre er der simpelthen nogle arbejdsgivere, som ikke er deres ansvar bevidst.

Derfor er fagbevægelsen afgørende.

Næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Undtagen den unge muslimske fremtid i Danimakistan.

Knap 20 procent af alle unge mellem 16-29 år i Danmark er nu udlændinge og efterkommere.

27,2 procent af dem er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Kilde:
BEU alm. del - svar på MFU spm. 61 (samling 2021-22) den 28. februar 2022.

Link:
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/beu/spm/61/svar/1859896/2535022.pdf

Sygelig kommentar!

Peter Jensen har ret,hvad sygeligt er der i det.

Er arbejde sundt da giv det til de syge - Arbejde for kapitalisterne aldrig. Ja såfremt man kan leve af at jobbe er det en mulighed, men betal ved kasse 1 .

Annonce