Annonce

V vil give deltidsansatte ret til fuld tid og Støjberg appellerer ikke til unge

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Venstre vil indføre en ret til deltidsansatte inden for blandt andet ældreplejen og sundhedssektoren ret til at komme på fuld tid.

Venstre har også fremlagt et udspil, der giver en skattelettelse til dem, der arbejder på fuld tid.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har stort set ingen appel til de unge vælgere. Det viser et nærstudium af tallene bag Epinions seneste meningsmåling.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt - og god weekend.

 

Venstre vil indføre ret til fuldtid

Deltidsansatte i ’store velfærdsområder’ i kommunerne bør have ret til at arbejde fuldtid, hvis de selv ønsker det.

Det foreslår Venstre.

“Det handler om, at Danmark står i en beskæftigelseskrise, hvor der er enorm stor mangel på arbejdskraft i velfærdssektoren og i den private sektor,” siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Hun nævner konkret, at der mangler kvalificerede medarbejdere i ældreplejen, daginstitutioner, skoler og sundhedsvæsenet.

Fagforbundet FOA offentliggjorde i sommer en undersøgelse, der viser at hver femte deltidsansatte sosu-medarbejder inden for ældreområdet ønsker at komme op i tid. Men halvdelen har fået afslag fra deres arbejdsgiver.

Men halvdelen af dem, der gerne vil op tid, har fået afslag hos deres arbejdsgiver.

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslog tidligere på året akkurat det samme.

Der arbejder 218.000 ansatte på deltid i den offentlige sektor, ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere her.

 

Støjberg appellerer ikke til unge vælgere

Netmediet Altinget har set nærmere på Epinions seneste meningsmåling, der giver 10,8 procent til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne.

Tal-studiet viser, at Inger Støjberg ville ikke klare spærregrænsen, hvis det alene var de 18-34-årige, der sammensatte Folketinget.

Blandt de 18-34 årige står Inger Støjberg til kun 1,6 procent og dermed nul mandater.

Altinget konkluderer: Danmarksdemokraterne er et politisk projekt, der retter sig imod de ældre og de ældste vælgergrupper.

Læs mere her.

 

Skattelettelser til folk på fuld tid

Venstre vil indføre en skattelettelse til personer i fuldtidsbeskæftigelse.

En fuldtidsbeskæftiget vil ifølge Venstres udspil, der blev præsenteret i forbindelse med partiets sommergruppemøde fredag, kan opnå omkring 3.000 kroner om året i skattelettelse. For et ægtepar, hvor begge arbejder på fuldtid, vil skattelettelsen altså blive på omkring 6.000 kroner.

 

Første kvinde smittet med abekopper i Danmark

Det seneste døgn er der konstateret 5 nye smittede med abekopper i Danmark heriblandt det første tilfælde hos en kvinde. Det er Statens Serum Instituts vurdering, at man kan forvente enkelte smittetilfælde uden for risikogruppen.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Indtil fredag var abekopper i Danmark kun set blandt mænd, der har sex med mænd, men med det nye tilfælde hos en kvinde, er der nu for første gang set smitte uden for denne gruppe.

Styrelsen for Patientsikkerhed laver smitteopsporing og identifikation af de nære kontakter, som rådgives til isolation og får tilbudt vaccination.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger:

"Vi ser nu det første tilfælde af abekopper uden for den kendte risikogruppe i Danmark. Der er tale om et isoleret tilfælde af smitte hos en kvinde, som Styrelsen for Patientsikkerhed er ved at smitteopspore. Det er Statens Serum Instituts vurdering, at man med det nuværende antal tilfælde kan forvente enkelte smittetilfælde ud i andre grupper. Abekopper er en sygdom, vi tager meget alvorligt og monitorerer tæt. Derfor har vi udvidet målgruppen for vaccination og indkøbt nye forsyninger, så alle, der er i risikogruppe kan få tilbud om en vaccine."

Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for et alvorligt sygdomsforløb med abekopper er lav for alle grupper med undtagelse af gravide, børn og immunsupprimerede.

I andre lande er der også set enkelte tilfælde af abekopper hos kvinder. Onsdag d. 17. august meldte WHO ud, at 176 kvinder i Europa er eller har været smittet med abekopper i 2022 udbruddet. Det svarer til ca. 1,1 % procent.

Folketinget har d. 12. august godkendt indkøbet af yderligere 10.000 vacciner fra Imvanex fra Bavarian Nordic mod abekopper, efter at Sundhedsstyrelsen har udvidet målgruppen for vaccination. Målet med vaccinerne er at undgå alvorlig sygdom og bremse smitten.
Læs mere her.

Der er i alt konstateret 163 tilfælde af abekopper i Danmark.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Problemet med at få ansatte på deltid til at arbejde på fuld tid er nok ikke så enkelt at løse som venstre fremture med i deres valgoplæg. Der er over 200.000 tusinde i det offentlige som arbejder på deltid og det er netop fordi de ønsker at arbejde på deltid at de arbejder i det offentlige, hvor den mulighed er nemmere end i det private erhvervsliv.

Jeg tror Sophie Løhde 'glemmer' en væsentlig ting, nemlig at for mange af de nævnte områder hvor der mangler varme hænder er der tale om skiftende arbejdstider.

"
Skifteholdsarbejde kan have både sikkerhedsmæssige, psykiske og fysiske virkninger 1,2
Regelmæssige rejser på tværs af tidszoner har virkninger som ved skift- og natarbejde
Skiftarbejde kan påvirke det sociale liv:
... "

Brug lige 5 minutter på at læse det hele:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/arbejdsmedicin/hel...

Jeg forstår godt hvorfor deltidsansatte ikke altid er ivrige efter fuldtidsansættelse
.