Annonce

"Jeg kan jo ikke excellere i hvad der står i et program der ikke eksisterer"

Folketingsmedlem fra Inger Støjbergs parti kan ikke pege på en eneste konkret politisk forskel på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Hans Kristian Skibby, tidligere DF - nu på vej til Danmarksdemokraterne
Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne stormer frem i meningsmålingerne. Partiet har allerede otte folketingsmedlemmer, og dermed har Danmarksdemokraterne en større folketingsgruppe end Dansk Folkeparti.

Men Danmarksdemokraterne har stadig ikke meldt meldt ret meget konkret politik ud.

I et forsøg på at få opklaret forskellen på Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har radioprogrammet ‘En Uafhængig Morgen’ interviewet et af Danmarksdemokraternes nye folketingsmedlemmer, den tidligere DF'er Hans Kristian Skibby.

Den Uafhængige spørger Skibby hvor hans nye parti adskiller sig fra hans gamle:

"Partiet har været stiftet i to måneder. Jeg kan jo ikke excellere i, hvad der står på side 27 i et program, der ikke eksisterer. Partiet er under opbygning og det betyder selvfølgelig også at vores politik fra starten vil være så detaljeret," siger han.

“Logik for burhøns”

Genspurgt om Skibby kan nævne noget konkret politisk, der adskiller DF og Danmarksdemokraterne, svarer han:

"Jamen, ved du hvad. Jeg synes egentlig, at vi skal stoppe den her, fordi det tjener ikke noget formål. Jeg har prøvet at forklare dig det: Man har ikke et detaljeret politisk program i et nyt parti. Det synes jeg egentlig burde være logik for perlehøns."

Danmarksdemokraterne står i den seneste meningsmåling fra Voxmeter til 9,3 procent af stemmerne og 17 mandater.

Du kan høre Den Uafhængige morgenradio på internettet, eller hvis du bor i Københavnsområdet på Station København på FM 102,9 mhz mellem kl. 7 og 9 mandag til fredag.


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er foruroligende at et parti uden demokratisk vedtaget program kan få så megen opbakning – det siger mere om vælgerne end godt er. Har ens stemme virkelig ikke større betydning.

Meget store dele af vælgerkorpset er politiske analfabeter, og sådan har det formentlig altid været. Og i disse tider
er mange (specielt yngre) menneskers primære kilde til nyheder Instagram og TikTok (!).

Så måske skal man ikke undre sig så meget.

"Meget store dele af vælgerkorpset er politiske analfabeter ..."

Det er vel dem Jeppe Lindholm prøver at overbevise med sit evindelige 'Det Blå Sv.ndl.rh.ld' ikke?

Og så er dem der kun læser pio
.

Vi kan kun være enig Kaj Ove,jeg er især spændt på om balladen fra DF er flyttet med over til Ingers parti, hvilket jeg personlig tror den gør.
Jeg undrer mig meget over at Inger har lukket genbrugs politikere fra DF ind jeg troede virkelig hun var klogere

Hvordan kan 7 tidligere DF folketingsmedlemmer indgå i et parti der siger, deres politik først kommer efter et valg. så kan ingen da stemme på det parti for alvor, de aner jo ikke hvad de får, andet end en jysk kvinde med rødt farvet hår, som smiler , er god til at bage og hvad så mere ???

Det udstiller da folks naivitet og godtroenhed. Inger æder sit gamle parti op, har hun glæde af det ??? Og opnår kun at magten glider dem af hænde mange mange år frem. Når journalisterne går Pape på klingen så er det ikke sikkert hans runde facon står til 16%, han skal vise han kan klare stormen og angreb og at blive hylet af osv osv. Først højner de dig, så smadrer de dig søde Pape, sådan er medierne. Og har du ikke den robusthed som både Thorning og Mette F har, så oplever du virkeligheden. Du har puttet dig i tre år, mens Ellemann fik tævene, velkommen til realiteternes verden.

Helle, det kunne jeg ikke have skrevet bedre. Vi kan bare ønske Pape velkommen til realiteternes verden. Den mand har slet ikke det, der kræves af en Statsleder.

Helle, du ved ligeså godt som jeg at Pape hverken har evner eller format til at være statsminister

I disse tider er spørgsmålet ikke hvem der vil være den bedste statsminister, men den mindst ringe
.

Fra høj til lav i det danske samfund har folk utallige grunde til at stemme på deres "helt egen kandidat" og det må vi bare respektere. Min mormor stemte f.eks. på Poul Schlüter fordi han havde et pænt slips.
Der er bare nogen mennesker, der ikke formår at læse og forstå et principprogram og at sammenkøre det med deres egne livsbetingelser. Det er desværre udfordringen i et demokrati som vores.

Annonce