Forfatteren, den norske ide-historiker Tarjei Skierbekk, kommer både med en analyse af årsagerne til nedgangen for partierne og med en appel om at de finder frem til en politik, der bygger på de værdier, der siden anden verdenskrig, og indtil fornyelig, har sikret politiske flertal med udgangspunkt i den politiske midte.

De moderate folkepartiernes fall i Europa" passer således som fod i hose til situationen netop nu, forud det kommende folketingsvalg i Danmark.

En bredere europæisk tendens

Med sit europæiske udsyn viser Tarjei Skirbekk, at den aktuelle situation for partierne i Danmark ikke er enestående men del af en bredere europæisk tendens.

Udgangspunktet er krisen for de moderate folkepartier, som findes blandt de traditionelt sociale konservative, socialliberale, kristendemokratiske eller socialdemokratiske i Europa.

På trods af forskellene mellem disse politiske strømninger, så har de været de bærende kræfter i at sikre social samhørighed, og de har siden anden verdenskrig stået bag opbygningen af velfærdssamfund med de variationer, der nu er på Europa-kortet.

Tarjei Skirbekk kommer med denne appel: ”Tiden er inde til at reetablere et europæisk kompromis som sikrer tryghed og frihed og social balance og bærekraft. Det er de moderate partiers ansvar og eksistensberettigelse”.

Udskift ”europæisk” med ”dansk”, og ”moderate” med ”midten” og det er tydeligt, at bogen lander lige midt i den hede danske debat om en eller anden form for samling på midten.

Skurken: Ny-liberale reformer

Tarjei Skirbekks grundlæggende analyse er, at de moderate partier har tabt terræn, fordi de har vanskeligt ved at holde fodfæste efter årtier med ny-liberale reformer af både det offentlige, finansverdenen og erhvervslivet.

De ny-liberale strømninger har forårsaget voldsomme forskydninger i fundamentet under de moderate folkepartier, og Skirbekk konstaterer, at i dag er det ikke givet, at det er de moderate partier, som vil være de førende. Nu udfordres de, og dermed den sociale samhørighed, af stærke populistiske og national-konservative strømninger.

I et dansk perspektiv har vi for eksempel set forskydningerne i flere omgange indenfor de seneste årtier. Det Radikale Venstre var engang en traditionel socialliberal koalition, der siden blev splittet til højre og venstre i henholdsvis Alternativet og Liberal Alliance.

Venstre er det seneste år blevet udsat for markante afskalninger med både DanmarksDemokraterne og Moderaterne. Stiftet af en tidligere formand og næstformand.

Tilsvarende kan man se forskydningen i Helle Thorning-Schmidt-regeringens ”nødvendighedens politik”, vel mest markant udtrykt i Margrethe Vestagers berømte bemærkning ”Sådan er det jo”. Ét resultat blev Dansk Folkepartis valgresultat på over 21% i 2015.

Det er måske ikke helt i tråd med Det Radikale Venstres nutidige selvforståelse, at man er et moderat folkeparti, men i en europæisk sammenhæng er det trods alt dér, man også må placere dem, og ikke som det særligt elitære parti de radikale ofte optræder som.

Et fælles-europæisk fænomen

Den samme form for splittelse ses i forskellige varianter over store dele af Europa, tænk bare på ny-fascisternes alliance i Italien med Silvio Berlusconi og partiet Lega, eller fremvæksten af Alternativ für Deutschland og partiet Vox i Spanien. Boris Johnssons tid som premierminister og Brexit-general skriver sig også ind i denne sammenhæng.

Forandringen har svækket den enkeltes ansvar for helheden, og skaber dermed stadig stærkere modsætninger mellem mennesker.

På samme tid er der også sket forskydninger på den europæiske venstrefløj med protestpartier som Femstjernebevægelsen i Italien og Podemos i Spanien.

Årsagen er, ifølge Tarjei Skirbekk, den stadig stigende sociale polarisering, og resultatet er, at mange borgere har en følelse af at mangle tilknytning til de samfund, de er en del af.

Forandringen har svækket den enkeltes ansvar for helheden, og skaber dermed stadig stærkere modsætninger mellem mennesker.

Angsten er frihedens pris

Tarjei Skirbekk citerer filosoffen Søren Kierkegaards ord om, at angsten er frihedens pris. Denne psykologiske betragtning har også betydning i politik.

For mange mennesker hviler magtens og samfundets troværdighed ikke kun på demokratiet som styreform men også på samfundets evne til at sikre tryghed og forudsigelighed.

Det mest tydelige eksempel på krisen er det engelske Brexit-slogan ”Take back control”.

Over hele Europa har den ny-liberale tilgang ført til afregulering af begrænsningerne for virksomheder, stadig flere krav om effektivitet i det offentlige, indskrænkninger af pensionsrettigheder og svækkelse af den økonomiske støtte til arbejdsløse. Alt imens skatter blev sænket – og sænket igen.

Globaliseringens tab af arbejdspladser har skabt usikkerhed i mange menneskers liv, selv om der også opstod nye beskæftigelsesmuligheder.

Ofte har de moderate politiske partier begrundet udviklingen med nødvendigheden i at styrke det enkelte lands muligheder i den internationale konkurrence.

Sådan er det jo

De moderate folkepartier bærer selv ansvaret, fordi de har tilbudt stadig højere hastighed på ændringerne og endnu mere usikkerhed, mens store vælgergrupper har efterspurgt mere tryghed.

Men Margrethe Vestagers ”Sådan er det jo” om nødvendigheden i at sænke nivauet på arbejdsløshedsdagpengene, er blevet til et ”Sådan var det jo”. Der tegner sig nu et andet politisk billede på grund af fremvæksten af populismen.

Analysen adskiller sig således ikke nævneværdigt fra den danske debat med f.eks. Lars Olsens bøger om blandt andet 'Det glemte folk', Ove Kaj Pedersens kortlægning af 'Konkurrencestaten' og dens konsekvenser samt Peter Hummelgaards og Kaare Dybvads bøger med kritik af den internationale finanskapitalisme og manglen på sammenhæng mellem land og by.

Men 'De moderate folkepartienes fall i Europa' bidrager med et vigtigt europæisk overblik.

Bogens anbefaler de traditionelle moderate folkepartier til at forny deres politik, med en øget sammenhængskraft som målet, gennem en rimelig byrdefordeling mellem borgerne, bedre muligheder for at leve anstændige liv, og både muligheder for og krav til, at man tager ansvar for sig selv og for det samfund, man er en del af.

Må genskabe balancen i samfundet

Et centralt punkt er en fornyet indsats mod den sociale og økonomiske ubalance mellem center og periferi, eller mellem land og by.

I et større europæisk perspektiv er det ikke kun landsbyer og mindre byer, men også mellemstore byer, som oplever, at de hægtes af udviklingen.

Set i det perspektiv er det ikke noget dansk særtilfælde, at Inger Støjberg kan sikre sig opbakning til et parti bygget på én følelse, opgøret med salonerne i København, og ét politisk punkt, bevarelsen af Arne-pensionen. Men sammenhængskraft giver det jo ikke.

Svaret er at genbalancere den økonomiske og sociale udvikling, hvor EU-landene sammen bruger EU-institutionerne til større kontrol med den internationale finanskapitalisme.

Hvor man sammen møder globaliseringen med øget økonomisk retfærdighed og øget social tryghed, mere retfærdige skattesystemer og stærkere socialt ansvar for virksomheder. Initiativer, de enkelte lande langt hen ad vejen kan gennemføre hver for sig, men hvor der også er behov for et fælles europæisk rum til en mere balanceret politik.

Skirbekk opfordrer også til, at de moderate folkepartier sammen skaber rammer, hvor man igen sammenkobler erhvervsliv og økonomi til borgernes sociale liv: 

”Hvis vi ikke finder en bedre balance i vores økonomier, vil vi kunne opleve nationalkonservative og delvis udemokratiske tilbageslag. Det burde bekymre erhvervslivet, og de af os som er for markedsøkonomi og liberale demokratier”.

Balanceret udlændingepolitik og tydelig integration

Forfatteren opfordrer videre til, at indvandrerpolitikken baseres på en balanceret indvandring og en tydelig integration, som skal have udgangspunkt i ”et mere forpligtende og patriotisk statsborgerskab”.

Her tager han også den europæiske arbejdskraftvandring med i ligningen, gennem et opgør med den sociale dumping på arbejdsmarkedet, fx ved at tage brud på løn- og arbejdsvilkår langt mere alvorligt gennem fængselsstraf og erhvervsforbud for dem, der bevidst bryder reglerne med indvandret arbejdskraft

Analysen og forslagene har dog den svaghed, at der ikke blive gået dybere ind i udfordringerne fra klimaet.

Grøn omstilling kan bidrage til øget tryghed og bedre balance

Det er uomtvisteligt en udfordring, der skal løses, og klimaløsningerne giver også muligheder for nye jobs og ny udvikling udenfor de store byer, i hvert fald i Danmark hvor etableringen af den grønne el-produktion og transporten af den grønne energi vil resultere i flere arbejdspladser rundt om i det såkaldte Produktions- og udkantsdanmark.

Den grønne omstilling kan blive et stærkt bidrag til øget tryghed og bedre balance, en pointe der godt kunne stå klarere i bogen.

Inspiration til danske partier

Alt i alt giver denne norske bog en række bud, der bør inspirere de danske partier, som befinder sig indenfor rammen af de moderate folkepartier i Europa.

Desværre tyder de fortsatte meldinger om massive skattelettelser og mindre fælles samfund fra Venstre og især Søren Pape på, at der nok er et stykke vej endnu.

Bogen kan i øvrigt give anledning til at reflektere over den nuværende danske debat om magtfuldkommenhed.

Mette Frederiksen er de facto en af de europæiske ledere, der forsøger sig med politiske løsninger, a la dem der anbefales i bogen, men hun er for tiden ramt i nakken af ”magtfuldkommenhed”.

En effekt som med Tarjei Skirbekks optik også kan bygge på mange vælgeres irritation over den elitære arrogance, der står bag de seneste årtiers ny-liberale politik. Altså den arrogance det er Mette Frederiksens erklærede mål at bryde.

Ironisk nok.

de_moderate_folkepartiers.jpg

Capellen