FET advarede: Irak-krigen kan medføre kaos og terror, men Folketinget fik intet at vide

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) blev - forud for regeringens beslutning i 2003 om at gå i krig i Irak - orienteret bl.a. af Forsvarets Efterretningstjeneste om, at krigen kunne ”destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering”.

Men disse vitale oplysninger blev bare ikke videregivet til Folketinget – herunder Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Det fremgår af den offentliggjorte krigsudredning fra Københavns Universitet, som blev offentliggjort tirsdag.

Nyheden forarger den tidligere udenrigsminister, tidl. formand for Socialdemokratiet, tidl. formand for Folketinget, Morgens Lykketoft:

”Jeg antager, at det var et løfte, han havde givet præsidenten (George W. Bush) under et af sine private besøg hos denne. Nu ved vi i hvert fald, at Fogh udtalte sig i strid med sandheden, da han sagde, at ‘det ikke er noget vi tror, det er noget vi ved’ om Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben, og at efterretningstjenesten netop ikke kunne bekræfte hans påstand om disse våben.”

Læs mere her.

Lærere og elever kritiserer regeringens nye “talentindsats”

Regeringen vil over de kommende fire år afsætte 190 millioner til talentforløb for de dygtigste to procent af studerende på de videregående uddannelser. Det svarer til i alt cirka 5000 personer.

Ifølge uddannelses- og forsikringsminister Tommy Ahlers (V) skal det ske for at fastholde studerende ved at forløse deres potentiale.

Initiativet modtager dog kritik fra både lærer- og elevorganisationer. Blandt andet af Danske Studerendes Fællesråd (DFS), hvis formand, Johan Hedegaard Jørgensen, til TV2 udtaler:

“Det er enormt problematisk, at man vælger at finansiere særlige dele af uddannelsessystemet og en meget, meget lille gruppe af studerende, når vi har et system, hvor man har sparet milliarder på uddannelse.”

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, kritiserer ligeledes planen for ikke at tage højde for den forberedelse, som det kræver at arrangere differentieret undervisning. I stedet så Dorte Lange hellere, at man tilførte uddannelsen sektoren et økonomisk løft generelt:

“Vi ser nu igen, at budgetterne falder mere, end elevtallet gør.”

Regeringen har siden 2015 sparet mere end otte milliarder kroner på uddannelsesområdet.

Læs mere her.

Red Barnet advarer mod YouTubes nye format for børn under 13 år

Videogiganten YouTube, der er ejet af Google, vil med sin nye kanal, YouTube Kids, samle børnevenligt indhold, og give forældre mulighed for at administrere børnenes tid foran skærmen.

Ifølge Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde, er årsagen til den nye kanalsatning et ønske om mere tryghed for forældre.

“Der har manglet et trygt og sikkert univers til børn under 13 år. Dette er en særskilt app, hvor man som forælder kan være sikker på, at videoer og indhold er gennemtjekket og sikkert.”

Red Barnet advarer dog forældrene imod at stole blindt på den nye børnekanal. De henviser til, at man i USA har set eksempler på, at manipulerede scener med makabert indhold fra kendte børneserier har fundet vej til børnene.

YouTube Kids vil ligesom moderkanelen være reklamefinansieret.

Læs mere her.

Italien blokerer for fælles støtte til selvudnævnt præsident i Venezuela

De seneste dage har flere lande, heriblandt Danmark, nærmest stået i kø for at anerkende Juan Guaidó som Venuzuelas midlertidige præsident. Intern splid i den italienske regering blokerer dog for en fælles støtte i EU til formanden for den demokratisk valgte nationalforsamling i Venezuela.

Ifølge Reuters skyldes spliden, at Femstjernebevægelsen ikke vil anerkende Guaidó, fordi denne ikke er blevet demokratisk valgt som præsident. Guaidó sagde mandag i et interview, at han vil gøre alt, hvad han kan, for at få Italiens opbakning.

I alt har 16 EU-lande anerkendt Guaidó som Venezuelas nye præsident. Senest har Storbritannien meldt sig i koret, efter at den siddende præsident Nicolás Maduro har valgt at sidde EU’s ultimativ om at udskive valg overhørig. Maduro møder dog stadig opbakning fra bl.a. Kina, Tyrkiet og Rusland.

Læs mere her.