Den bedste vampyrkomedie der kan streames lige nu

Der er forældreskab, ægteskab, musical-sange og også lidt fagpolitisk vækkelse på menuen i fjerde sæson af den populære og dybt elskværdige ’What We Do In The Shadows’.
Foto: FX Productions
'What we do in the shadows' er charmerende vampyr-komedie.
En ny sæson af vampyrkomedien ’What We Do In The Shadows’ er altid ventet med glæde i mit hjem, når børnene er puttet og mørket har lagt sig over København.

Vi er nået til fjerde sæson, men en introduktion af universet er nok på plads til de uindviede: ’…Shadows’ handler om en samling overvintrede vampyrer, der har fundet sammen i et lille kollektiv på Long Island, New York.

Her bruger de dagene på at drikke blod, se fjernsyn, mundhugges over rengøringen, og mindes fordums storhed, som den er nedfældet i myter, apokryfe historiebøger, eventyr og anden folklore.

Faste beboere er den liderlige, britiske vampyr-dandy Laszlo (Matt Berry), der er gift med den krasbørstige Nadja (Natasia Demetriou).  

I blodsugerhyblen finder man også den ret elskelige Nandor (Kayvan Novak); engang en grum og frygtet krigervampyr i samme liga som Hunnerkongen Attila et sted i Centralasien, i dag ofte med en usikkerhed i blikket på trods af sit majestætiske ydre.

Blodsugende vampyrer og energivampyrer

Derudover bor der i det skyggefulde hus også en beige kontormus kaldet Colin Robertson, en særlig type energivampyr blottet for sorte kapper og flamboyante manerer, han dræner din mentale energi frem for dit blod ved sin blotte kedsommelige tilstedeværelse.

Han er tættere på de grå typer i ’The Office’ (hvor skuespilleren Mark Proksch da også havde en rolle) end noget fra ’En vampyrs bekendelser’, men ikke desto mindre en nattens skabning helt i sin egen ret.

Som en menneskelig repræsentant foran de rullende kameraer er også butleren Guillermo (Harvey Guillén), der oprindeligt drømte om selv at blive vampyr, men måtte sande, at han i virkeligheden var en efterkommer af vampyr-nedkæmperen Van Helsing.

Ikke desto mindre er han blevet hængende som blæksprutte og problemknuser i den sammenbragte, og således ganske rummelige pseudofamilie.

Fake-dokumentar med satire over reality

’… Shadows’ er en fake-dokumentar, og det er ofte sammenstødet mellem det overnaturlige vampyrunivers og så den prosaiske dokumentar-form, hvor serien finder sin humor og de bedste grin.

Personerne kigger jævnligt ind i kameraet og korser sig over medvampyrernes facon, og når de foretager små interviews siddende foran kameraet, bagtaler de typisk hinanden og sender kameraet indforståede, intrigante blikke på en måde, man ellers forbinder med ’The Real Housewives of Beverly Hills’ og anden TV3-agtig reality.

På den måde forbliver TV-serien tro over for spillefilmen fra 2014 af samme navn, der fulgte en lignende gruppe overnaturlige roommates i New Zealand.

En barok grundcharme

Det er som sagt fjerde sæson, og man mærker at manuskriptforfatterne kæmper i skriveværkstedet for at finde på nye situationer i en dramatisk konstellation, der er ret fastlåst: Store dele af afsnittene forlader vampyrerne ikke deres spindelvævsindgroede, skyggefulde hus, men har forskellige intriger og småprojekter i gang inden for hjemmets fire mørke vægge.

Selvom ’… Shadows’ måske her og der kæmper lidt med at ryste posen tilstrækkeligt og udtænke nye tilpas bizarre og urkomiske situationer, er der også i denne sæson en barok grundcharme.

Og man er for længst kommet til at holde af de menneskelignende monstre.

Fjerde sæson af ’… Shadows’ handler blandt andet om forfængelighed, ensomhed, faderskabssmerte, grådighed og behovet for ordentlige arbejdsforhold: Det er ikke småting, som mørkets skabninger og almindelige dødelige har til fælles.

placeholder

'What We Do In The Shadows'. Skabt af Jemaince Clement. Medvirkende: Matt Berry, Kayvan Novak, Natasia Demetriou, m.fl. 4. sæson, 10 afsnit. Kan ses på HBO Max.

Henrik Reinberg Simonsen (f. 1978) er kommunikationskonsulent og freelancefilmanmelder


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Helt enig! Humor på højt plan.

Der findes altså kun én vampyrfilm i verden. John Carpenter's "Vampires". Og nå ja da, Roman Polanski's "Dance of the Vampires".

Ok ok. Gode gamle Top Gun Tom Cruise har jo også iført sig gebisset i "Interview with the Vampire: The Vampire Chronicles". I øvrigt sammen med den ene halvdel af Brangelina, Brad Pitt. Den er da også pænt god.

Men ellers...

Nå jo. "Shaun of the Dead", hvor Simon Pegg tæsker løs på blodløse kreaturer.

Arh, Shaun of the Dead er da en zombie-film, og det er jo noget helt andet :)

Men skal vi være lidt patriotiske, kan vi da nævne Carl Th. Dreyers 1932-film Vampyr.

Det lyder som et par vampyrfilm, man burde kende. Tak for tippene. :)

Annonce