Annonce

Fagbevægelsen kalder til kamp mod stigende ulighed

I fagbevægelsen mener vi ikke, at politikerne skal sænke skatten mere for de rigeste men bruge pengene på fællesskabet”, siger FH-formand om ny kampagne
Uligheden i Danmark er større, end mange måske går rundt og tror.

Hos den fattigste tiendedel af Danmarks befolkning blinker det økonomiske underskud alarmerende rødt: Her har hver person i gennemsnit en samlet negativ formue på hele 350.000 kroner. Samtidig sidder den rigeste tiendedel på en formue på 5,5 millioner kroner person i gennemsnit. Det viser en ny opgørelse fra det der siden 1. januar har heddet Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Det er bare én ud af seks tal for uligheden i Danmark, som fagbevægelsen i dag lancerer på hjemmesiden www.stopuligheden.dk.

Vil ikke jage de rigeste

Lizette Risgaard, der er formand for FH, er bekymret over, at uligheden vokser i Danmark og bliver ved med at vokse. Hun understreger, at formålet ikke er at jagte de rigeste men at påvirke de politiske prioriteringer.

”Vi ved, at når afstanden mellem toppen og bunden af samfundet bliver for stor, så svækker det tilliden, trygheden og solidariteten. Derfor foreslår vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation et ulighedstop. Politikerne må stoppe med at sænke skatten for de rigeste. De klarer sig fint! I stedet skal vi investere i bedre velfærd, mere uddannelse, et stærkere sikkerhedsnet og bedre arbejdsmiljø” siger Lizette Risgaard i en pressemeddelelse.

Politikerne må stoppe med at sænke skatten for de rigeste. De klarer sig fint!

Som et middel til at stoppe den stigende ulighed, har Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslået politikerne på Christiansborg at indføre et ulighedsstop og nedsætte en ulighedskommission.

”Vi ønsker, at politikerne forpligter sig på at stoppe uligheden. I en årrække har vi f.eks. set, at den allermest velhavende del af befolkningen er blevet tilgodeset med skattelettelser. Det må stoppe nu. Vi skal investere i fællesskabet. Det er trods alt de fælles rammer, som skaber fundamentet for at øge velstanden,” slutter FH-formanden.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det lyder jo rosenrødt.Desværre er det sådan med roser at bladene ret hurtigt falmer og falder.
Lizette Risgaard taler flot om en "Ulighedskommission".Og oprettelse af en sådan.En skam at "kommissioner" oftest står og falder. Giver arbejde for "særligt udvalgte"..."poster" og "positioner" ...Og så sker der sjældent mere. HVEM skal reelt set og direkte nyde godt af "kommissionen" ? Bliver det FOLKEPENSIONISTERNE ? Der ikke har set skyggen af "mønt" i årevis.
Hvilken konkret "ulighed" og ramte borgere ,er det udover med ORD,dagen og vejen skal udbedres for ?
Det kunne være rigtig rart at vide.