Ingen milde gaver i finansloven

Regeringen fremlægger en “stram og ansvarlig” finanslov med ekstra penge til inflationshjælp, psykiatri og ældrepleje.
Foto: Pressefoto: Finansministeriet
Finansminister Nicolai Wammen (S).
“Det er ikke tid til milde gaver. Det er tid til ansvarlighed.”

Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), da han i dag fremlagde regeringens forslag til finanslov for 2023.

Han betegnede forslaget som en “inflationsfinanslov” præget af den voldsomme inflation, som han udnævnte til den altoverskyggende udfordring i dansk økonomi. Derfor lægger regeringen op til en stram finanslov med få nye initiativer for at undgå at puste  yderligere til inflationen.

Sagt på en anden måde: Sammenlignet med andre år er der relativt få penge at forhandle om, når finansforslaget bliver båret ned i folketingssalen.

“Dansk økonomi står i en usikker tid. Ruslands invasion af Ukraine har store konsekvenser for både dansk økonomi og verdensøkonomien. Inflationen er steget til den højeste i næsten 40 år, og der er tegn på opbremsning i den økonomiske fremgang. Aktiviteten og beskæftigelsen ventes dog fortsat at ligge på et højt niveau,” lød det fra finansministeren ved et pressemøde tidligere i dag.

En sikker hånd på rattet

“Vi har fortsat en sikker hånd på rattet, der styrer os gennem en usikker tid,” siger Nicolai Wammen.

Regeringen foreslår at oprette en særlig pulje på to milliarder kroner,som skal være reserveret til hjælp til udvalgte grupper, som er ramt af prisstigninger på især fødevarer, lys og varme. Hvem der skal have del i pengene skal forhandles mellem Folketingets partier.

Desuden afsættes der ekstra penge, som regeringen foreslår brugt til sundhed, psykiatri og bedre ældrepleje.

I alt vil regeringen i 2023 afsætte 600 millioner kroner til sundhedsområdet og lægger samtidig op til at at bruge yderlige en milliard i hvert af de tre efterfølgende år.

Særligt på corona-området afsætter regeringen en pulje på godt 600 millioner kroner, som især skal gå til beskytte ældre og sårbare borgere.

Sidste år blev der på finansloven for i år afsat fire milliarder kroner til håndtering af corona.

Finanslovsforslaget sikrer ifølge finansministeren desuden, at der følger penge med i takt med det stigende antal børn og ældre.

Danmark har fast grund under fødderne

Trods udfordringerne i økonomien, står Danmark ifølge finansmínisteren med fast grund under fødderne, med rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed og solidt overskud på de offentlige finanser samtidig med at staten afdrager på sin gæld.

“Der er ingen milde gaver. Det er en meget ansvarlig finanslov, som har et klart sigte, som skal håndtere den situation, vi står i,” sagde Nicolai Wammen blandt andet.

Opdateret klokken 14.15

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En blå regering vil være en økonomisk katastrofe for 100.000 vis af danske familier, som risikere at gå fra hus og hjem fordi de ikke kan betale regningerne mere.

Med blå blok ved roret udløses en regulær menneskelig katastrofe alt i mens direktøren kan nyde livet i sine fine saloner med 108.000 kr. ekstra i lommen, som udsatte familier i Danmark så må undvære. Ingen Julegaver til børnene i år.

Det Blå svindlerhold manipulerer med den danske befolkning til de rigestes fordel, som er e mennesker deres politik repræsentere og forfordeler.

Det Blå svindlerhold

Jeppe, kan vi ikke få at vide hvad du står for, ikke kun i ord men også i handling???
Er du ikke mand nok til at delagtiggøre os?

Jeppe Lindholm, som det gode menneske du er (?) og samtidig er et pragteksemplar af en socialdemokrat, går jeg ud fra at du udfører frivilligt arbejde til overflod, at du ikke 'rager til dig' men at du naturligvis deler rundhåndet ud af dine materielle gode og din økonomiske formåen.
Har jeg ikke ret i det?

Og nedenstående er vel fortid, eller løgn eller er du skabs-blå.

Jeppe Lindholm - 18 juni, 2022 - 20:11 - #25113

"... Jeg har lige været et par dage i Kuala Lumpur. Et per flyvetimer fra Thailand. Lige nu nyder jeg livet på min kones og mit sommerresidens i Krabi provisen i det sydlige Thailand med udsigt til den Thailandske Gulf. Storslået. Det er ren og skær paradis. Hvis man har råd".

Jeppe Lindholm - 28 august, 2022 - 18:31 - #27348
Lige nu er jeg i Singapore Kurt. Har lige været ude at gå en tur i 27 grader i regnvejr med torden ud over Singapore Strædet kl. 00.31. En fantastisk by.

Annonce