”Folk inden for samme erhverv mødes sjældent, selv ikke hvis det er for at more sig og slappe af, uden at samtalen ender i en sammensværgelse mod offentligheden, eller i et påfund til at hæve priserne.”

Var det?

• Pelle Dragsted i Information 2022
• Karl Marx i Das Kapital 1885
• Adam Smith i Wealth of Nations 1776

Svaret kan ses senere i teksten.

Erhvervsminister Simon Kollerup har skabt vrede og forargelse ved at udtale, at han vil se på prisdannelsen i dette lille land -  blandt andet på smør og æg.

I erhvervslivet og Berlingeren har reaktionen selvfølgelig været som forventelig. Vil denne minister dog grave grøften dybere mellem regering og erhvervsliv? Er den ikke dyb nok?

Skulle vi træde lidt tilbage og se på fakta om monopoler og priser?

Markedet er delt mellem en tre-fire firmaer

For at blive ved smørret, mælken og osten, så har Arla et faktisk monopol. Nogle små mejerier som for eksempel Thise og Ingstrup får lov til at overleve, så monopolet ikke bliver alt for tydeligt, og nogen skal jo finde på noget nyt.

Og sådan er det i resten af den danske fødevareproduktion. Enten dominerer et enkelt firma, eller markedet er delt mellem en tre-fire firmaer. Konsekvensen af et monopol er højere priser og manglende innovation.

Øllet var kedsommeligt

Mon ikke vi er mange i den lidt modne aldersgruppe, som husker Carlsberg og Tuborgs kvælergreb om det danske ølmarked og udelukkelse af andre måder at brygge øl på.

Var der noget land i Europa, hvor øllet var mere ens, smagen mere kedsommelig, overskuddet mere sikret?

Selv i dagens Danmark, hvor der burde være frit valg på alle ølhaner, kan man sidde på en god frokostrestaurant og få at vide, at øllet er ”Tuborg pilsner, Tuborg Classic og en hvedeøl til damerne”.

Sådan er det overalt i vores dagligdag.

De gør selvfølgelig deres bedste for at kvæle de nye ideer

Vi betaler en monopolafgift til Microsoft for hver eneste computer med Windows, til Apple og Google for hver eneste app, til EssilorLuxottica, når vi køber briller. Musikere betaler, når Spotify betaler håndører for at streame deres musik.

Gigantfirmaers dominans

Tre firmaer, Eli Lilly, Novo Nordisk and Sanofi, sidder på 90 procent af verdensmarkedet for insulin. Deres priser stiger i takt, og i USA angiver hver fjerde diabetiker, at der er perioder, hvor de ikke har råd til deres insulin, men må rationere den.

I Danmark som i resten af verden er domineres store dele af produktion og handel af gigantfirmaer, som genererer kolossale profitter, og de gør selvfølgelig deres bedste for at kvæle de nye ideer og firmaer, som spirer frem. Det burde være en politisk opgave på nationalt og internationalt plan at bryde dem op.

Citatet i teksten begyndelse er min oversættelse af en berømt observation fra liberalismens fader, Adam Smith, i hans hovedværk Wealth of Nations. På det herlige originale engelsk:

"People of the same trade seldom meet together, even for merriment and diversion, but the conversation ends in a conspiracy against the public, or in some contrivance to raise prices."