Sådan lyder det fra talsmanden for Lærlingeoprøret, industriteknikerelev Carl Emil Lind, der i dag har indkaldt til aktion foran Børne- og Undervisningsministeriet.

Her vil der blive medbragt en kiste, hvor uddannelsessnobberiet bliver ”begravet”, mens de fremmødte forsøger at råbe ministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), op.

 "Vi vil gerne begrave fordommene om at erhvervsskolerne kun er for dem, som ikke har andre muligheder, men at en håndværker-uddannelse også kan blive vejen til et godt liv," siger Carl Emil Lind til Netavisen Pio.

De gad ikke ligne "mongoler"

Hvad er uddannelsessnobberi?

"Forleden hørte jeg en historie fra et campus, hvor der både var en erhvervsskole og et gymnasium, hvor erhvervsskoleeleverne fortalte, at de skiftede fra arbejdstøj til almindeligt tøj, når de skulle op i kantinen: De gad ikke ligne "mongoler", som de sagde,” fortæller han.

Det er ikke kun blandt eleverne at fordommene trives, mener han:

"Medierne har også et stort ansvar i det her, for de dækker jo aldrig erhvervsskolerne. Det er aldrig 12-tals eleverne fra erhvervsskolerne, som kommer på forsiden, det er altid gymnasieelever."

“Fuldstændigt politisk tonedøvt”

Hos organisationerne bag Lærlingeoprøret vækker det både skuffelse og undren, at investeringer i erhvervsuddannelserne ikke indgår i regeringens finanslovsforslag.

Jeres lærlingeoprør har fået stor opbakning fra politikere, fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer. Hvad håber du at få ud af jeres aktion i dag?

"Vi kræver, at der kommer handling bag ordene, og at man begynder at investere i erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt, hvis vi skal have uddannet nok faglærte, så virksomhederne kan få den arbejdskraft de mangler, og Danmark kan komme videre med den grønne omstilling."

"Det er jo fuldstændigt politisk tonedøvt, at man ikke handler. Vi er dødtrætte af politiske skåltaler og likes på sociale medier. Nu er der lige kommet en finanslov og et løft af erhvervsskolerne mangler," siger Carl Emil Lind.

Ikke vant til at deltage i den demokratiske debat

Lærlingeoprøret blev skudt i gang før sommerferien. Både politikere, fagbevægelsen og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer hyldede initiativet og opråbet fra hundredvis af lærlinge, som kræver et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark.

Trods den store opbakning fra det officielle Danmark, så erkender Carl Emil Lind, at det har været svært at mobilisere opbakning til lærlingeoprøret blandt eleverne.

Det skyldes blandt andet, at eleverne ikke er samlet på skolerne i særlig lang tid af gangen, men er ude i praktik på virksomhederne.

Men det har ifølge Carl Emil Lind også en anden grund:

"Eleverne på erhvervsskolerne er ikke vant til at deltage i den demokratiske debat. Man finder sig i mere.

I modsætning til gymnasierne, hvor man lærer at sætte ord på sine problemer, så er meget af det man lærer på erhvervsskolerne tavs viden."

"Derfor synes jeg også, at Socialdemokratiet, som et lønmodtagerparti, har en særlig forpligtelse til at være forbindelseslinjen mellem den tavse viden, som eleverne ude på erhvervsskolerne har også det politiske system. At være dem som tager de her erfaringer med ind i den politiske debat," siger han.

Bag Lærlingeoprøret står Metal Ungdom, Blik og Rør Ungdom, 3F Ungdom, Dansk El-forbund Ungdom, HK Ungdom, FOA Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).