Minister: Man skal ikke være bange for at gå en aftentur

Regeringen foreslår en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter - Det ser vi positivt på, lyder det fra Albertslunds borgmester
Foto: Coulorbox
Sikkerhedsvagt
Regeringen foreslår en forsøgsordning, der giver kommunerne mulighed for at anvende uniformerede tryghedsvagter. Vagterne skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Med et lovforslag, der nu sendes i offentlig høring, lægges der op til at etablere en forsøgsordning, som giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter.

Tryghedsvagterne skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og vil for eksempel kunne anvendes i områder præget af utryghed eller i områder med støj og larm fra fester og forsamlinger, der er rykket ud i det offentlige rum.

Ingen skal være bange for at gå en aftentur

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil med forsøgsordningen skabe yderligere tryghed i det offentlige rum:

Det offentlige rum skal være trygt for alle

”Det skal ikke være sådan, at man er bange for at gå en aftentur en vinteraften. Eller lade sine børn tage S-toget hjem fra en bytur. Vi skal ikke lade grupper af utryghedsskabende unge ændre vores adfærd. Det offentlige rum skal være trygt for alle. Derfor vil vi nu skabe mulighed for  uniformerede kommunale vagter i det offentlige rum.”

Justitsministeren understreger, at regeringen i forvejen har indført nattelivszoner, hvor personer med voldsdomme kan holdes fra væk fra bestemte områder, politiet har fået værktøjer til at gribe ind over for paradekørsel i såkaldte muskelbiler, og DSB har fået mulighed for at indsætte vagter på S-togsstationer:

“Men kommunerne skal også have mulighed for at supplere det tryghedsskabende arbejde med tryghedsvagter, der kan være synlige i områder med udendørs fester eller områder med særlig risiko for indbrud. Det handler i bund og grund om, at vi skal have flere ansvarlige voksne i det offentlige rum”.

“Alt afhængig af hvordan lovforslaget er skruet sammen, så ser vi positivt på mulighederne. Vi har i forvejen et stort forebyggende arbejde, men vi hilser den her nye mulighed i værktøjskassen velkommen,” siger borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, til Netavisen Pio.

vi hilser den her nye mulighed i værktøjskassen velkommen

Autoriserede og uniformerede tryghedsvagter

Med lovforslaget lægges der op til at etablere hjemmel til, at kommunerne på frivillig basis kan antage kommunale tryghedsvagter med henblik på at supplere politiets arbejde med at opretholde den offentlige orden mv. i kommunen.

Det foreslås, at de kommunale tryghedsvagter skal kunne udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, og at tryghedsvagterne skal kunne henstille til personer, der forstyrrer den offentlige orden mv., at stoppe den forstyrrende adfærd mv.

Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen. Det er i lovforslaget forudsat, at tryghedsvagterne skal gennemgå en særlig uddannelse, inden ansættelsen træder i kraft.

Den foreslåede forsøgsordning vil løbe i tre år fra den 1. juni 2023. Alle kommuner vil uden særlig tilladelse eller lignende kunne vælge at gøre brug af forsøgsordningen i denne periode.

Det er frivilligt for kommunerne, om man vil deltage i ordningen. Den enkelte kommune afholder udgiften til eventuelle ansatte tryghedsvagter, fremgår det af lovforslaget.

Har forhandlet model med partierne uden held

Etablering af en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter er en del af den seneste flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi.

Der har igennem længere tid været drøftelser med aftalepartierne om de præcise rammer for en model, men det er foreløbigt ikke lykkedes at opnå enighed herom. På den baggrund sender regeringen derfor nu lovforslaget i høring, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Lovforslaget sendes i offentlig høring den 12. september og kan læsesher.


Bandeudspil: Opgør med fødekæden, forretningen og forråelsen

S-regeringen har taget initiativer til at sikre et tryggere samfund:

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sikkerhedsvagter kan være fint nok, hvis man sørger for at de har rene straffeattester og gennemgår kurser der gør dem egnede, for ellers kan det gå helt galt.

Man får ikke job som vagt uden ren strafattest. Det er trods at noget andet end at være integrationskonsulent ;-)

Hjemsend alle uintegrerbare vandrere fra mellemøsten, der ikke er lovligt beskæftiget eller ved første dom. Så forsvinder utrygheden om aftenen helt automatisk uden vagter og overvågning.

Kryb ned under dynen igen lille frygtsomme menneske. 🤢

For helvede.

Hvor er danskerne efterhånden blevet et lille og altid frygtsomt folkefærd.
Giv dog de altid frygtsomme tosser psykologhjælp, og lad normale danskere leve et normalt liv, uden evig kontrol og overvågning.

Tossernes slogan: Ulven kommer.... frygter jeg, så kom med nogle flere regler.

Er der nogle politikere der vil mande sig op?😡

Danskerne er åbenbart blevet en nation af kujoner.

Man er da ikke fyldt med frygt, fordi man er lidt nervøs visse steder i byen, jeg kan da ikke lide at køre gennem Nørrebro i bil f. eks. jeg gør det, men jeg kan ikke lide det. Der er også steder i min egen by, hvor jeg helst ikke går, når det er mørkt. Sådan tror jeg det er for mange ældre mennesker og så helt unge.

Du ska ikke tage Jan så alvorligt. Hvis han ser en flok indvandrerdrenge på gaden en mørk aften, er han selv den første til at krydse vejen over til fortovet på den modsatte side. Også selvom det ikke passer så godt til hans ideologiske ståsted ;-)

Det er ikke indvandre, som skaber utryghed i nattelivet. Det er derimod etnisk danske mænd omkring de 30-35 år, som står for den mest alvorlige vold i nattelivet. De afmægtige tabermænd, hvis liv ikke blev til noget.

Jeg går ud fra, det skulle have været postet som svar til Jan for at berolige ham.

Men derudover er tiltaget her ikke rettet mod vold i nattelivet (typisk omkring natklubber o.l.) men nærmere mod steder som eksempelvis S-togstationer på Vestegnen samt de stier/tunneller, folk typisk bruger på vej hjem - ikke kun på Vestegnen men sikkert også mange andre steder.

Annonce