Folketingets formand reagerer på hård kritik af embedsmænd: Kan få store konsekvenser

Den hårde offentlige kritik af en række embedsmænd, kan betyde enden på den danske tradition med et partineutralt embedsværk, mener Henrik Dam Kristensen.
Folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S)
I forbindelse med mink-sagen har der været stærk kritik af en række embedsmænd, ikke mindst Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Det er angreb, der kan få konsekvenser for hele den måde, embedsmænd i ministerierne fungerer på, mener Henrik Dam Kristensen.

"Man skal tænke meget alvorligt over, hvad det gør med systemet og vores måde at udøve demokratiet på, når navngivne embedsmænd bliver hængt ud, som det sker i øjeblikket," siger han til netmediet Altinget og fortsætter:

"Vi har gennem årtier opbygget et system med loyale embedsmænd, og det har fungeret fint. Jeg mener, det har en stor værdi med partineutrale embedsmænd."

Henrik Dam Kristensen annoncerede tidligere på året, at han ikke genopstiller til Folketinget og dermed kører den karrieren på sidste vers for den erfarne politiker.

Kun særlige rådgivere mister jobbet

I Danmark har man som udgangspunkt et neutralt embedsværk, som fortsætter uanset hvem der har regeringsmagten.

Derudover har man de særlige rådgivere, cirka en pr. minister, som ansættes af den pågældende minister - og som mister sit job, når ministeren går eller der udskrives valg.

I vores naboland Sverige ser det noget anderledes ud. Her har man op imod 200 partipolitiske ansættelser i regeringen, som skiftes ud, når regeringsmagten skifter.

Det er en omkostelig affære. Den svenske avis Expressen har tidligere regnet sig frem til, at det koster omkring 115 millioner kroner i aftrædelsegodtgørelser.

Også i USA har man et stort lag embedsmænd, som kommer og går med præsidenten. I alt er det omkring 7.000 embedsmænd, der udnævnes af præsidenten - herunder bl.a. ambassadører. 1.200-1.400 af dem skal desuden godkendes af det amerikanske senat.

Det er socialdemokraternes skyld

En af dem, der har angrebet Barbara Bertelsen i hårde vendinger, er Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.

Efter at departementschefen havde fået en advarsel for sin rolle i mink-sagen, skrev LA-politikeren at det var en “Monty Python-agtig farce” og udtryk for et “klovnedemokrati”.

placeholder

Alex Vanopslagh afviser selv, at have været med til at skabe mistillid, og mener at det er Socialdemokraternes skyld.

"Det, der mest har skadet tilliden til embedsværket de senere år, er de mange historier om, at man særlig i pressechefstillinger har ansat folk, der har den socialdemokratiske partibog i orden. Ligesom det har skadet tilliden, at regeringen i corona-krisen skød embedsmændene foran sig på en måde, så man blev i tvivl om, hvornår Socialdemokratiet sluttede, og hvornår staten startede," siger han til Altinget.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mener Henrik Dam Kristensen i ramme alvor at den kritik som Minkkommissionen rettede mod Barbara Bertelsen var urimelig / forkert / usaglig / .... ?????
.
Når / hvis embedsværket begår fejl skal det kunne tåle kritik

Der blev begået fejl. Erkendt. Og så lad os så komme videre..
Nogle vælgere ønsker åbenbart, at nogen embedsmænd skal lægges på hjul og stejle.
Det er uklædeligt med politikere, der off. kritiserer embedsmænd, som er uden mulighed for at svare igen. Uklædeligt - ganske enkelt.

Jeg kørte i dag med Falck , chaufføren og en anden dame, vi talte om Barbara Bertelsen og chaufføren sagde, hvis ikke hun og Mette Frederiksen havde ageret resolut og hurtigt, havde vi tre i bilen her, måske ikke levet i dag. De mink skulle slås ihjel. 75% var syge, de sidste 25 vidste vi ikke hvornår de ville være smittet eller hvad ? De lever i bure alt for tæt, for kun at levere pels til dyre pelse i udlandet. Lovhjemmel manglede, men kom på plads så hurtigt som muligt, skulle man have holdt pause med stor risiko for folkesundheden. den sag er helt ude af proportioner. og ja Man skal ikke klandre BB, hun undersøgte alt og hun handlede.

Den svenske avis Expressen har tidligere regnet sig frem til, at det koster omkring 115 millioner kroner i aftrædelsegodtgørelser.

Prisen for blot en regering og dens regeringsførelse.

Den danske avis X-pressen har tidligere regnet sig frem til, at det kostede 19.000 millioner kroner i aftrædelsesgodtgørelser til minkavlerne.

Prisen for blot Mette Frederiksens regeringsførelse.

Om der stod Force majeure bag fruen regeringsførelse vil end ikke velbetalte bakteriologer og virusfotskere kunne afgøre!

A second opinion blev end ikke efterfølgende afprøvet!

Og så er vi ved hr. Dams pointe med parti-neutrale embedsmænd!

De blev aldrig lyttet på!

Formel 1 uden radiokontakt!

Alt der kan gå galt, går galt!

Magtfuldkommenhed gør embedsmændene betydningsløse -uanset herkomst!

Det er netop det hr. Dam og fru Frederiksen ikke forstår!

Der lyttes ikke til den lille dreng i Kejserens nye klæder!

Tilsyneladende et socialdemokratisk top-ledelses-problem!

Tag blot den tidligere socialdemokratiske statsministers ageren til dronningens galla-middag!

Det er alt dækkende for de socialdemokratiske topfolk!

Magtfuldkommenhed!

Haute couture!

Alt imens energi-krisen kradser for den jævne socialdemokrat!

Klædt af til skindet!

Jeg håber da virkeligt at dette uendelige rablende vrøvl fra din side giver dig selv en tilfredsstillelse - alle andre er usigeligt trætte af dine tirader. Kan du ikke prøve at skrive dem på bagsiden af et stykke lokumspapir og så se om det giver dig samme tilfredsstillelse? Det ville ihvertfald være en lettelse for mange andre.

Annonce