“Jeg har fået en helt ny sekretær. Hun begik en menneskelig fejl”

Pia Kjærsgaard giver sekretær skylden for, at hun ikke nåede frem til et samråd, hun selv havde indkaldt til
Foto: Colourbox
Medstifter af og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, nåede torsdag ikke frem til et samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg. Et samråd, som hun ellers selv havde indkaldt til.

Af samme grund blev samrådet aflyst, og den indkaldte minister, indenrigs- og boligminister Chr. Rabjerg Madsen (S), måtte pænt returnere til ministeriet.

Det er sædvane, at såfremt et folketingsmedlem, der har indkaldt til samrådet, ikke er mødt frem, ja, så aflyses samrådet.

Smidt under bussen

Pia Kjærsgaard afviser, at hun selv har gjort noget forkert. I stedet smider hun sin nye sekretær under bussen:

“Jeg har ikke meget lyst til at fortælle om det, men sagen er, at jeg har fået en helt ny sekretær. Hun begik en menneskelig fejl, og jeg fik ikke at vide, at jeg skulle til samrådet på det tidspunkt,” siger Pia Kjærsgaard til BT.

Pia Kjærsgaard oplyser over for BT, at fejlen blev opdaget lige efter kl. 13, og at hun kunne have været nået frem til samrådet få minutter over 13, men da var “ministeren over alle bjerge”.

Chr. Rabjerg Madsen oplyser, at han - helt efter sædvane - blot fulgte anvisningerne fra udvalgsformanden: 

“Jeg fik at vide af udvalgsformanden, at samrådet var aflyst. Derfor kom samrådet med mig aldrig i gang,” siger han til Netavisen Pio.

Udvalgsformand: Det har jeg aldrig oplevet før

Udvalgsformand Kirsten Normann Andersen (SF) har været udvalgsformand for Social- og Ældreudvalget siden valget i 2019, og hun har aldrig tidligere oplevet, at en samråds-spørger ikke er til stede, når et samråd skal starte:

samrådet ikke står anført i Pia Kjærsgaards kalender

“Vi konstaterer, at spørgeren - Pia Kjærsgaard - ikke er til stede, da samrådet skal til at gå i gang. Vi ringer derefter til Dansk Folkeparti. Kjærsgaards sekretær oplyser, at samrådet ikke står anført i Pia Kjærsgaards kalender. Og vi får det indtryk, at det (Samrådet, red.) heller ikke er noget Pia Kjærsgaard har tænkt sig at deltage i.“

“Herefter konkluderer jeg, at der er sket et kiks, en misforståelse, og at vi ikke kan holde længere på ministeren,” siger Kirsten Normann Andersen til Netavisen Pio.

Udvalgsformanden oplyser yderligere, at udvalgssekretariatet har aftalt datoen for samrådet direkte med spørgeren, Pia Kjærsgaard. Og også at Pia Kjærgsgaard over for udvalgssekretæren har bekræftet datoen:

“Når man er udvalgsmedlem, får man mødeindkaldelsen i sin kalender. Så det er ikke noget, man skal have sekretærer til. Samme sted får man dagsordenen, og der kan man også se, at der er samråd, og at man er samråds-spørger,” understreger Kirsten Normann Andersen.

Vi ved heller ikke, hvor hun ringer fra

Hun oplyser endelig, at Pia Kjærsgaard - efter at hun som udvalgsformand har sendt ministeren hjem igen - kontakter udvalgssekretariatet telefonisk og siger, at hun “kan komme hurtigst muligt”:

“Men da er det bare for sent. Vi ved heller ikke, hvor hun ringer fra, og hvad “hurtigst muligt” betyder.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Har jeg hørt Pia sige "det er uklædelig at skyde skylden på de ansatte"??

Har jeg hørt Pia sige "det er uklædelig at skyde skylden på de ansatte"??

Lederskab til inspiration.
I den ene eller den anden retning.

Selvfølgelig er det den lille sekretær der har fejlet. Pia har sikkert givet en hysterisk skideballe selv om det er hendes egen skyld.
Og så er det jo ganske uhøfligt at ministeren ikke render rundt og leder efter hende.

Hvor er det dog ærgerligt, at selv ikke Pia Kjærsgaard kan regne med slavehæren. I min septiktank, hvor lort fra toilettet bliver til nyttigt gro-medie findes et flydelag bestående af udrådnet materiale fra mine og familiens tarme. I dette flydelag befinder Pia Kjærsgaard sig og hendes sekretær har arbejdet i hæren af organismer, der arbejder loyalt i naturens tjeneste for at skabe dette flydelag. Må slavehæren snart træde ud af denne underdanige tjeneste og skabe sig sit eget liv.

Pia har jo aldrig gjort noget galt, vel?
Og dog, hårdt presset vil jeg sige at hun burde være gået på pension i 2015. Hun ville derved være gået ind i historiebøgerne med en fin karriere bag sig. En af de de fineste i danmarkshistorien, faktisk. Nu er den karriere smuldret totalt i småfnidder, dårlig opførsel, uklædelig arrogance og alt muligt andet snavs.

Ja, det kunne man synes hun burde, men tænk på den løn hun med ancinnitet oppebærer som menigt folketingsmedlem. Og så behøver hun kun lave noget når hun skal stemme eller vil brokke sig over at andre ikke tænkte på hendes vegne. Jeg tror hun skal bæres ud. Livet som menigt folketingsmedlem, der for længst har udlevet sin værnepligt er nok lidt for mageligt.

Ms Flutterby du glemmer at hun også har været folketingets formand.
Og hendes ægtefælle Henrik Thorup er en dansk politiker, der er formand for statsrevisorerne og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden
De kommer ikke til at mærke de stigende energipriser

Ja, det gør jo sikkert ikke hverken lønposen eller pensionen mindre. Eliten har mange glæder.

Det er en dårlig chef, der skubber sine ansatte foran sig.

PS.

En god chef tager altid skylden udadtil om han/hun har den eller ej. Er fejlen medarbejderens, så tager man den bagefter, under fire øjne.

PK står helt bag sine medarbejdere - mindst 10 meter
.

Du mener ligesom generalerne i en krig, der gerne holder sig 2 mil bag frontlinjen? Man skulle jo nødig selv ende med at blive kanonføde.

Annonce