Analyse: Så mange færre ansatte svarer Konservatives plan til i den enkelte kommune

Meget systematisk spredning af usandheder, lyder svaret fra de konservative på ny analyse af konsekvenserne af partiets økonomiske plan.
Foto: Colourbox
De Konservatives plan for lavere vækst i det offentlige forbrug svarer til, at der skal være 39.000 færre offentligt ansatte. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, hvordan spareplanen kan ramme i de enkelte kommuner og landsdele.

Væksten i det offentliges forbrug skal ikke følge med befolkningsudviklingen, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Med en ny 2030-plan har partiet beskrevet, at væksten i det offentlige forbrug, hvis man ser bort fra forsvarsudgifterne, ikke må stige med mere end 0,13 procent.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde, at der vil være 39.000 færre offentligt ansatte i 2030, når der også skal være råd til køb af varer og tjenester.

De konservative har desuden meldt ud, at sundheds- og ældreområdet skal friholdes for besparelser eller effektiviseringer.

Vil koste rigtig mange hænder i hele landet

København, Østjylland og Sydjylland er de tre landsdele, hvor den lave vækst i det offentlige forbrug svarer til flest offentligt ansatte, viser analysen, men:

"De Konservative vil gennemføre en økonomisk politik, der vil koste rigtig mange hænder i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Velfærden er i forvejen presset rigtig mange steder, og selvom befolkningsfremskrivningerne viser, at der kommer mange flere ældre og børn frem mod 2030, vil Det Konservative Folkeparti indføre et loft på det offentlige forbrug, der vil betyde, at der skal være færre offentligt ansatte,” siger tænketanksdirektøren.

Analysen beskriver både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser i den enkelte kommune og landsdel som geografisk område, dog eksklusive forsvaret.

Useriøs “analyse”

Hos de konservative melder partiets finansordfører Rasmus Jarlov, at han ikke anerkender AE-analysens tal:

"Pinlig lav faglighed hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De har nu lavet en "analyse" hvor det forkerte tal på 39.000 (også useriøst) er opdelt på kommuner, så S-folketingskandidater også lokalt kan viderebringe usande tal. Det er en meget systematisk spredning af usandheder. Pressen bør være vågen," skriver den konservative finansordfører på det sociale medie Twitter.

placeholder

I et svar til Rasmus Jarlov skriver AEs cheføkonom Jon Nielsen, at analysen er baseret på de de samme regnemetoder som Finansministeriet i årevis har brugt til at regne politiske udspil igennem.

Se hele analysen her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jo men man må jo grille Pape om den 20230 plan, hvad betyder smartere konkret, hvordan vil han finansiere de tal 17,5milliarder i besparelser og 45 milliarder i skattelettelser. Hvordan hænger det sammen. Det er jo utopi at tro man kan få alle 98 kommuner tilat arbejde på samme vis som de ti bedste, det er jo ordgejl og urealistisk som argument. han må hoste op med langt bedre argumentation, hvis nogen skal tro på den plan.

Hvad kommunerne ifølge Jarlov burde lære af hinanden har han nemlig til fulde lært af historien, når han ikke anerkender finansministeriets regnemodeller.
"Hvis det er Fakta, saa benægter a Fakta",
er ifølge bogen "Bevingede ord" fra 1963 et citat af folketingsmedlem Søren Kjær (1827-1893) i en debat i 19. århundrede.[1].
Det kunne fra historiens visdom være en helt aktuel og træffende karakteristik af Trumps og nu også Jarlovs tilgang til virkeligheden.

Annonce