Søren Pape vil lave en omvendt Robin Hood

Den konservative partiformands politik vil undergrave velfærden, gøre de rige rigere og de fattige fattigere, skriver formanden for Serviceforbundet, John Nielsen.
Foto: Serviceforbundet
Serviceforbundets forbundsformand, John Nielsen.
Valgkampen ser ud til at være på trapperne, og med den begynder partiernes sande ansigt at vise sig, mens de langsomt løfter sløret for, hvilken politik man kan forvente sig, hvis netop de får magten.

Et af det mest tydelige og samtidigt skræmmende eksempler på det, er en af valgets statsministerkandidater, konservatives formand Søren Pape Poulsen (K), der kommer med et valgkampsoplæg, som jeg ikke kan mindes at have set tidligere i dansk politik.

Hvad vil Søren Pape Poulsen så bruge de mange besparelser til?

Pape vil sænke både dagpengebeløbet og dagpengeperioden, begrænse efterlønnen, fjerne retten til tidlig pension og meget mere.

Listen er så lang, at jeg næsten ikke kan få et overblik. Men hvad vil Søren Pape Poulsen så bruge de mange besparelser til, og vi taler om rigtig mange milliarder kroner, som skal tages fra dem, der har mindst? 

Mistro til den enkelte dansker

Han vil give skatte- og afgiftslettelser til de mennesker i Danmark, som i forvejen har mest.

Søren Pape Poulsen vil give pengene til de rigeste og mest privilegerede i Danmark, så de kan få endnu mere luksus og endnu større formuer.

Det er hans liberale drøm for det Danmark, som han gerne vil være statsminister for.

Flere af forslagene står Søren Pape Poulsen ikke alene med, da de bakkes op af en række partiledere.

Fælles for mange af forslagene om besparelser og nedskæringer er, at de viser en åbenlys mistro til den helt almindelige dansker.

Helt almindelige mennesker, som hver eneste dag har passet deres arbejde

Den helt almindelige dansker ses som doven, er selvforskyldt ledig og lyver, når vedkommende fortæller, at rigtig mange år på arbejdsmarkedet, med hårdt og nedslidende arbejde, dagligt kræver smertestillende medicin for blot at kunne passe sit arbejde.

Vores medlemmer er ikke dovne

For at tage et konkret eksempel, kan jeg nævne Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, som er del af Serviceforbundet.

De må gang på gang opleve medlemmer, som dagligt spiser smertestillende medicin og desværre i alt for mange tilfælde må forlade deres fag på grund af smerter i skuldre, albuer, håndled og hænder.

Smerter, som ingen af dem får erstatninger for, og som ikke anerkendes som arbejdsskader. Det er helt almindelige mennesker, som hver eneste dag har passet deres arbejde, klippet dig og mig, og bidraget til det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af.

Vi har i Serviceforbundet mange medlemmer, som bukker under for det store og stigende arbejdspres på danske arbejdspladser. Flere og flere sygemeldes med stress.

Oplever at være mistænkeliggjort

Ofte med store psykiske konsekvenser til følge. De oplever, at arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads ikke lever op til, hvad vi må forvente af et godt og sundt arbejdsmiljø.

Desværre oplever vi alt for ofte, at de ikke kan vende tilbage til deres arbejde. Fælles for dem er, at de oplever at være mistænkeliggjort, når de bliver ledige, måske skal have et sporskifte, eller vil benytte sig af retten til tidlig pension.

Jeg vil gerne slå fast, at vores medlemmer ikke er dovne og ikke er selvforskyldt ledige, som man kan få opfattelsen, når man nærlæser konservatives liberale politik.

Mere fokus på fastholdelse på arbejdsmarkedet

Hvorfor stiller Søren Pape Poulsen og de andre partiledere, som i deres valgforslag går efter de borgere med mest behov for hjælp, ikke forslag om ordentlige arbejdsforhold, et bedre arbejdsmiljø med mindre nedslidning og færre arbejdsskader, fastholdelse af seniorerne og også alles ret til et rimeligt liv efter et langt og hårdt arbejdsliv?

Større ulighed skaber mindre velfærd for alle

Det ville sænke udgifterne til de syge og nedslidte, men mere vigtigt vil det betyde at langt flere vil blive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Jeg mener, at det ikke kan være de danske lønmodtagere, der skal betale prisen for et dårligt arbejdsmiljø, nedslidning og arbejdsskader. Det ansvar er alene arbejdsgivernes og fulgte med retten til at ”lede og fordele arbejdet”.

Der bliver ikke skabt mere velfærd og mere udbud af arbejdskraften ved, at sænke eller fjerne vilkår fra de danske lønmodtagere eller de dårligste stillede i det danske samfund. Det forringer kun sammenhængskraften i Danmark og skaber større ulighed. Større ulighed skaber mindre velfærd for alle, dog lige på nær de rigeste.

Vil gøre de rige rigere

Mange af de milliarder, skal komme fra de ydelser og rettigheder, som i dag sikrer at dem der har det største behov, har en vis sikkerhed for en anstændig og retfærdig levestandard.

Det er derfor jeg kalder Søren Papes forslag en omvendt Robin Hood. Det er desto mere foruroligende, at disse ekstremt liberale og asociale forslag, kommer fra en politisk leder, der samtidigt har meldt ud, at han ser sig som den naturlige statsminister, hvis blå blok får et flertal ved næste valg.

Jeg har aldrig set så åbenlyse forslag til omfordeling til de rigeste

Det betyder også, at en stemme på et parti som kan tænkes at bakke op om Søren Pape Poulsen, vil væres en stemme på hans valgforslag og politik.

Jeg kommer ikke til at stemme på en politik og valgløfter, som betyder, at vores medlemmer og helt almindelige borgere i Danmark skal udstilles på værst tænkelig måde, skal mistænkeliggøres og derefter betale for, at de rigere bliver rigere, og de fattige får endnu mindre.

En omvendt Robin Hood

Sidst men ikke mindst så kan jeg ikke se hvordan Søren Pape Poulsen og ligesindede partiledere kan føre valgkampagne med overskriften: ”velfærd til alle”, da det kun kan ses som ”mere rigdom til de få”.

Jeg har aldrig set så åbenlyse forslag til omfordeling til de rigeste. Den slags valgforslag plejer at være pakket godt ind i hensigter, politiske retninger og kursændringer, så de ikke ser så grimme ud.

Derfor kalder jeg også forslaget en omvendt Robin Hood.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ifølge Det Blå Svindlerhold er op mod 50% af befolkningen at betegne som de overflødige, som ikke har andet formål med livet end at tjene de velhavende ordentlige mennesker for virkelig har fortjent livet grundet størrelsen på deres bankkonto.

Det papeske drømmesamfund består af en økonomisk magt elite på ca. 25% af befolkningen som lever et uhørt luksusliv og svæver hen over klimakrisen og alle andre kriser på ryggen af særligt de 50% mindst bemidlede, hvis opgave med livet udelukkende består i at servicere eliten med forbrug og luksus. Pension? Ha ha ha. Hvad skal bunden dog med den? Deres pensionsalder vil være 74 år+ og de fleste dør før den tid kommer eller er så nedslidte at de kun magter at sidde i en stol og vente. Blive de 50% på bunden syge, ja så venter der piller i alverdens afskygninger. Hvem husker ikke opioide (et stærkt vanedannede smertestillende middel) skaldalen i USA, hvor 100.000 vis af mennesker på den økonomiske bund døde og millioner endte i et narkotika afhængighed. De 25% i middelklassen har udelukkende til opgave at sætte bunden på 50% i gang, så længe der er behov for det og så længe det tjener den økonomiske magt elite. Her er der en fornuftig indtjening for ikke at skabe for stor uro og ligefrem oprør.

Det er ikke uden grund Pape med et løb fra Ellemann i meningsmålingerne for få uger siden. Det skete efter han lovede massive skattelettelser for netop de 25% af befolkningen, som seer sig hjemme hod den økonomiske magt elite. Og har de først vundet og fået hele den økonomiske magt kan bunden af samfundet se frem til et ydmygende liv, hvor de hele tiden må bukke og skrabe for de mest velhavende til en løn de lige knap nok kan overleve på. Og empati eller forståelse fra sådan en økonomisk magt elite? Glem det. Du er knap nok et menneske i deres øje og fortjener kun at leve på deres gunst og nytte.

Så er du og dine børn advaret mod hvad der venter dig, hvis du støtter op om DanmarksDemokraterne. For kun med deres støtte kan Pape's drømmesamfund blive til virkelighed.

Og Det Blå Svindlerholds klimapolitik? Gør 50% af befolkningen så fattige, at de afskæres fra forbrug. Så er 30% af CO2 udledningen fjernet i Danmark. Og dem der jo så har fortjent det kan køre med deres samvittighedsfulde el biler ud i lufthavnen og flyve videre efter at have betalt 100 kr. i CO2 aflad til en eller anden plant-et-træ organisation.

Aflad tænker du. Ja, nemlig. Ligesom de velhavende før i tiden kunne købe sig til en plads i paradis. Guds rige. Ved at spendere lidt til kirkekassen - Det fungere skam endnu i en moderne udgave af Danmark. Og de 50% på bunden? Har de ikke også brug for en plads i paradis tænker du? Nej. For de er vant til at leve i helvede.

Og hvis de ikke dør inden de er 74+, så er påbudt aktiv dødshjælp vel en mulighed. Men kun til de nederste 50%, forstås.

Fremtidens Rædsel - Soylent Green fra 1973 med Charlton Heston, det "rigtige" mandfolk, i hovedrollen. Her bliver de ældre sent til genbrug. Allerede dengang var der en visionær filmindustri, som kunne se fremtiden med et ødelagt klima og konsekvenserne af overforbrug.

Det Blå Svindlerhold
Det Blå Svindlerhold

Jeppe, kan vi ikke få at vide hvad du står for, ikke kun i ord men også i handling???
Er du ikke mand nok til at delagtiggøre os eller er

DU en RØD SVINDLER???

Jeppe Lindholm, som det gode menneske du er (?) og samtidig er et pragteksemplar af en socialdemokrat, går jeg ud fra at du udfører frivilligt arbejde til overflod, at du ikke 'rager til dig' men at du naturligvis deler rundhåndet ud af dine materielle gode og din økonomiske formåen.
Har jeg ikke ret i det?

Og nedenstående er vel fortid, eller løgn eller er du skabs-blå.

Jeppe Lindholm - 18 juni, 2022 - 20:11 - #25113

"... Jeg har lige været et par dage i Kuala Lumpur. Et per flyvetimer fra Thailand. Lige nu nyder jeg livet på min kones og mit sommerresidens i Krabi provisen i det sydlige Thailand med udsigt til den Thailandske Gulf. Storslået. Det er ren og skær paradis. Hvis man har råd".

Jeppe Lindholm - 28 august, 2022 - 18:31 - #27348
Lige nu er jeg i Singapore Kurt. Har lige været ude at gå en tur i 27 grader i regnvejr med torden ud over Singapore Strædet kl. 00.31. En fantastisk by.

Kære John
- Long time - no see 😉
Jeg kan rigtigt godt lide dig, og har altid sat pris på at være i dit selskab.
Men dit skriv her er en gang vrøvl, og ligner en gang bestillingsarbejde. Formodentlig har du ikke selv ført pennen? Og det passer vel meget godt til mediet, Pio, der jo er helt blottet for upartiskhed.
Stiller du op til næste FV? I givet fald så ‘knæk og bræk’ men balancer lige synspunkter og fakta.
Kh C

Hvor mange upartiske nyhedsmedier findes der? Pio er nok ikke mere upartisk end alle de andre aviser. Hvor mange aviser er 100% faktabaserede? Hvis du kommer ind på en rød avis, så må du forvente røde synspunkter. Husk der er ingen læsetvang.

Annonce