Ejere af private botilbud og opholdssteder kan stadig trække millioner af kroner fra det offentlige ud til sig selv.

Ifølge dokumentarudsendelsen “Tinas jagt på millioner”, som DR viste mandag aften, har ejerne af den private udbyder af botilbuddet Granhøjen i Holbæk trukket et stort tocifret millionbeløb ud af firmaet.

De mange offentlige penge, som på den måde bliver trukket ud til ejerne af et privat firma, var afsat til at sikre god kvalitet for mennesker med psykiske lidelser. Men ender altså i ejernes lommer.

Der sættes en stopper for muligheden for at trække millioner af skattekroner ud

Eksemplet fra Granhøjen får fagforbundet FOA til at kræve, at der sættes en stopper for muligheden for at trække millioner af skattekroner ud til ejere af private opholdssteder.

FOA efterlyser indgreb

“Vi har set for mange eksempler på private bo- og opholdssteder, som gennem snørklede virksomhedskonstruktioner er optimeret til at tjene penge til ejerne bag. Deres forretning bygger på de penge, kommunerne betaler for, at børn, unge og voksne med psykiske lidelser får en behandling og ophold af god kvalitet,” siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.

Han efterlyser et politisk indgreb, som sikrer, at skatteydernes penge går til at løse velfærdsopgaver frem for at lune i private firmaers pengekasse.

“Det har man gjort på blandt andet friskoleområdet. Hvorfor skulle det ikke også fungere på det sociale område,” spørger Thomas Enghausen.

Selvvisiterende til deres eget privathospital

Han mener, at DR-dokumentaren viser, hvor svært det kan være for kommuner og socialtilsyn at følge pengene, når ejerne bag de private tilbud lader deres selskaber fakturere hinanden og kommunerne for forskellige ydelser.

“Det er et kæmpe problem, at virksomheden for eksempel tilsyneladende er selvvisiterende til deres eget privathospital og på den måde, lader kommunerne betale for driften,” siger Thomas Enghausen.

Indgreb bremset af De Radikale

S-regeringen har flere gange fremlagt forslag om, at private virksomheder på socialområdet og børneområdet skulle omdannes til selvejende institutioner. På den måde kunne man fjerne muligheden for at trække penge væk fra driften - og dermed score store profitter.

Det er dog blevet bremset af de Radikale, som seneste i foråret 2021 afviste forslaget.

Det kan du læse mere om her.

Dengang lød det fra socialordfører Henrik Vinther, at De Radikale lægger vægt på at sikre kvaliteten i private botilbud.

“Der er ikke nogen, der har lyst til, at der er skiderikker og fribyttere, som hiver penge ud af private, sociale tilbud. Derfor har vi lavet et tilsyn, som kigger på, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og som har fået styrkede redskaber, hvis det ikke er tilfældet, “ lød det dengang fra Henrik Vinther.

De Radikale lægger vægt på at sikre kvaliteten i private botilbud

Netavisen Pio har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Granhøjen fra den nuværende radikale socialordfører, Christina Thorholm.

Hos FOA håber man, at det seneste eksempel på Granhøjen vil føre til stramning af reglerne for private botilbud.

”Jeg mangler stadig at høre et godt argument for, hvorfor man må tjene så mange penge på at lave tilbud på nogle af vores mest udsatte mennesker, når man ikke må på eksempelvis skoleområdet. Det er godt, at der findes alternativer til offentligt drevne tilbud, men incitamentet må og skal være at sikre den bedst mulige kvalitet - ikke at score millioner i udbytte,” siger Thomas Enghausen fra FOA.

Driver også privathospital

Koncernen bag Granhøjen driver også en række andre firmaer, der blandt andet udbyder beskæftigelsestilbud, kvindekrisecenter, privathospital, et privat herberg og forsorgshjem.

Moderselskabet bag Granhøjen, GRH2, havde i sit seneste regnskab en egenkapital på godt 200 millioner kroner og et overskud efter skat på 5,3 millioner kroner.