Vil give “store skattelettelser til små indkomster”

Enhedslisten vil brandbeskatte “inflationsbaroner” og bruge pengene på at hjælpe folk med lave indkomster.
Foto: Enhedslisten
Mai Villadsen. partileder, Enhedslisten
Når regeringens støtteparti går til forhandlinger om øget økonomisk hjælp til inflationsramte danskere, bliver det med et forslag om engangskattelettelser på op mod 10.000 kroner til folk i bunden af indkomst-hierarkiet.

Enhedslisten mener, at det er en politisk opgave at hjælpe danskerne så trygt som muligt igennem inflationskrisen og sikre, at krisen ikke rammer urimeligt og skævt.

Hvis det står til Enhedslisten kan lavtlønnede, pensionister, studerende og andre med små indkomster se frem til at få op mod 10.000 kroner mere i hånden frem til udgangen af næste år.

Hæv den grønne check

Enhedslisten foreslår konkret,at hæve den såkaldte grønne check med 10.000 for indkomster under 300.000 kroner.

For børnefamilier vil Enhedslisten lægge yderligere en skattelettelse på 3.000 kroner oveni.

En engangsskat på 15 procent af såkaldte “overnormale profitter”.

Pengene til skattelettelserne vil Enhedslisten henter via en engangsskat på 15 procent af såkaldte “overnormale profitter” i de virksomheder, som lige nu angiveligt “spinder guld” på den stigende inflation.

På den måde regner Enhedslisten med at kunne hente 30 milliarder kroner, som skal betale for skattelettelserne.

”Vi skal omfordele fra inflationsbaronerne til dem, der er særligt hårdt ramt af de stigende priser,” lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

“Vi er ikke imod skattelettelser”

Hos Socialdemokratiet erklærer skatteordfører Troels Ravn (S) sig parat til at lade Enhedslistens forslag indgå i forhandlingerne om inflationshjælp.

Vi er altid parat til at drøfte forlag fra vores støttepartier.

“Vi er ikke imod skattelettelser. Men der skal være penge til dem, og de skal kunne finansieres,” siger Troels Ravn til Netavisen Pio.

“Vi er altid parat til at drøfte forlag fra vores støttepartier. Sådan er det også med det forslag, som Enhedslisten har fremlagt . Vi er enige i, at hvis der er råd til skattelettelser, så er det mest retfærdige at placere dem i bunden,” siger Troels Ravn.

“Men vi skal også være ærlige og sige, at vi står overfor nogle store udfordringer i forhold til den demografiske udvikling, finansiering af den grønne omstilling og de helt aktuelle udfordringer i forhold til inflation. Så der er mange opgaver, der presser sig på og skal finansieres. Men umiddelbart ser jeg ikke mulighed for, at der er et økonomisk råderum for at give skattelettelser,” slutter han.
 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man kan ikke give skattelettelser til migranter, der lever passivt af integrationsydelse, kontanthjælp, førtidspension, boligstøtte og børneydelser. En forudsætning for at betale skat er, at man har en anden indkomst end skattepenge.

Kære Peter Jensen,

Såfremt du ikke er klar over det, så er indvandring til Danmark en økonomisk overskudsforretning. Langt langt den største del af vores indvandre i Danmark er i arbejder og bidrager til det danske samfund. Kun et lille antal er på de ydelser, som du fremhæver. Uden indvandring ville den danske økonomis styrte i grus, for der er stor mangel på arbejdskraft i Danmark. Jeg ved ikke om du er klar over det, men inden for de kommende år vil store årgange gå på pension. Og så vil manglen på arbejdskraft blive så stor, at det bliver nødvendig med en indvandring på 50.000 årligt i årene frem for at dække behovet for arbejdskraft. Men heldigvis for Danmark er der mange fra lande uden for EU, som meget gerne vil til Danmark for at yde en indsats.

Og det skal belønnes. Ikke mindst skal det blive langt lettere, at blive dansk statsborger så integration bliver muligt. I dag er der flere hundrede tusinde borgere i Danmark, som holdes uden for og ikke kan stemme til et folketingsvalg. Det skal der hurtigst muligt rettes op på, så der gives statsborgerskab efter f.eks. 10 års ophold i Danmark. For kun ved integration vil folk føle Danmark er deres land. Et dansk statsborgerskab vil i den grad fremme integrationen, som nogen efterlyser.

Og foruden den økonomiske fordel Danmark har af indvandringen, så er der også den store mangfoldighed vi får i Danmark. Og det kan vi ikke få for lidt af.

Med Venlig Hilsen

Rasmus Hansen

"Kun et lille antal er på de ydelser ..." der koster +35.000.000.000kr. hænger jo ikke sammen

"... der er stor mangel på arbejdskraft i Danmark ..." det kunne vi jo råde bod på ved at sætte mange det offentligt betalte personer som . f.eks. ansatte i 'institut for menneskerettigheder' til at arbejde FOR Danmark. Og hvad med ansatte i public affairs virksomheder? Find selv (mange) flere - det er lettere end du tror!

"den store mangfoldighed" nååh ja nye former for kriminalitet - indvandrerbander
.
Ramus Hansen du må være radikal med den indstilling
.

Kurt for fanden, hvis du åbnede øjnene, ville du tydeligt kunne se, at indlægget fra Rasmus er dybt sarkastisk. Det er den ondeste satire over de hattedametyper, vi kun kender alt for godt, som nærmest pr. rygmarv bortforklarer og bagatelliserer alt det, som ødelægger billedet af en integrationssucces med grønne enge, lyserøde skyer, en duft af violer, og hvor løver og lam græsser fredeligt side om side.

Rasmus lykkes her på fornemste vis med at udstille de stereotyper og klicheer, der driver deres jagt på likes og den skinnende glorie. Satiren er næsten helt oppe og ringe med Hans Scherfig, og selvom man i dag nok ikke ville høre nogen i fuldt alvor tale om "den store mangfoldighed, vi ikke kan få for lidt af", skal man altså ikke så mange år tilbage, før det faktisk var noget, folk sagde - omend nok mest i Sverige.

Og bemærk i øvrigt den geniale detalje i netop den med "den store mangfoldighed, vi ikke kan få for lidt af", hvor Rasmus helt diskret får det vendt til at betyde det modsatte af, hvad den kliche, han gør nar af, egentlig prøvede at sige, uden at han selv gennemskuer det. Det er så ondt, men jeg kan bare ikke lade være med at elske det alligevel ;-)

Godt arbejde, Rasmus. Det er høj, høj klasse.

Thor, det er jeg ikke sikker på at alle mener - at det er sarkasme

Selvfølgelig er det da det. Det MÅ det være.

Rasmus har fuldkommen ret. Danskeren Omar El-Hussein blev SÅ dansk, da han modtog det danske statsborgerskab. Rygter siger, at han var i gang med at skrive det nye H.C. Andersen eventyr, da PET pløkkede ham.

Super godt forslag fra enhedslisten. Det skal være slut med den økonomiske elites røveri mod den danske befolkning. Den grønne omstilling skal først og fremmest ske der, hvor forureningen foregår. Og det er uden sammenligning den velhavende del af befolkningen som er den helt store miljøsynder.

Thor, mener du så at dette indlæg fra Rasmus Hansen også er sarkastisk?
.

Ja, det må det være. Hvis han havde været en ægte Enhedslisten-mand, så havde han afsluttet indlægget med "she/her" efter Rasmus Hansen. Det navn er alt for maskulint, kønsstereotypt, racistisk, nazistisk og voxenfascistisk til, at det kan være en ægte Ø'er. I øvrigt har han ikke klimakompenseret for den CO2, som indlægget har udledt ved belastningen af Pio's økologiske og feministiske servere.

GODT GÅET MAI

MÆRSK BETALER CA. 5 % I SKAT

HVOR ER SAMFUND SINDET MÆRSK ??????

jeg synes faktisk ikke, Enhedslistens ide er helt tosset. Hvis det kan implementeres på en praktisk og ladesiggørlig måde, vil det være et godt og sympatisk tiltag, synes jeg.

Enhedslisten har nu meldt sig i koret, der vil have skattelettelser. Hvorfor fusionerer de ikke bare med Radikale Venstre straks?

Annonce