Annonce

Vil forkorte universitetsuddannelser og Nye Borgerlige fremlægger notat om minksag

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så er det blevet torsdag og det er igen tid til Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt.

I dag vil vi gerne starte med at lave lidt reklame for vores bruger-undersøgelse, som vi meget håber at du vil deltage i.

Ellers er der i vores lille nyhedsoverblik nyt om uddannelse, et notat om mink-sagen med en meget lidt overraskende konklusion og så er (en del af) fagbevægelsen og de radikale for en gang skyld på samme side i en sag.

Tak fordi du læser med.

 

Vil skære et år af kandidatuddannelser

Regeringen vil næste uge fremlægge et forslag om, at hver anden universitetsstuderende skal have en etårig kandidatuddannelse.

Det skriver Politiken.

Forslaget vil ifølge mediet være en del af reformudspillet "Danmark kan mere III".

Regeringens ventede forslag kommer, efter at Reformkommissionen i april kom med en række anbefalinger.

En af dem var netop, at der skal indføres en etårig kandidatuddannelse.

Og i lighed med kommissionen vil regeringen foreslå, at det på humaniora og samfundsfag skal være syv ud af ti studerende, der tager en fireårig kandidatgrad.

Den korte uddannelse vil frigive omkring to milliarder, plus besparelser på SU. De penge skal blive på universiteterne og bruges på mere undervisning.

Læs hele historien her.

 

Nye Borgerliges advokatnotat: Mette Frederiksen var skyldig

Nye Borgerlige offentliggjorde i dag det advokatnotat om minksagen, som partiet har samlet 800.000 kroner ind til og fået udarbejdet af to advokater fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager.

Og de højt betalte advokater er - ikke så overraskende - kommet frem til at Mette Frederiksen og Mogens Jensen har handlet groft uagtsomt i minksagen og at de kan straffes ved en rigsret.

Den helt modsatte konklusion af den, som flere uafhængige juridiske eksperter er kommet frem. Og det har selvfølgelig intet at gøre med at Nye Borgerlige har betalt dem, må man forstå.

B.T. havde en længere reportage fra Nye Borgerliges event her.

 

Minister vil nedbringe sagsbehandlingstiden

Vi bliver lidt i det juridiske hjørne, men i den mere konkrete del af den verden. Sagsbehandlingstiderne ved landets retter er nemlig alt for høje.

Derfor vil Justitsminister Mattias Tesfaye (S) nu nedsætte et udvalg, der skal se på forskellige tiltag, der kan nedbringe sagsbunkerne.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

“Borgernes tillid til de danske domstole er høj. Men lange sagsbehandlingstider hos domstolene giver en dårlig oplevelse, og risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem, siger Mattias Tesfaye i meddelelsen.

Udvalget får højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand.

Læs hele nyheden her.

 

Fagforbund bakker op om radikalt forslag

Gaspriserne er steget voldsomt, og det rammer for alvor danskerne på deres økonomi. ”Forhøj  bygningspuljen, så flere får råd til at skifte til en varmepumpe,” lyder det fra Henrik W. Petersen,  forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

De radikale foreslår at fjernvarmepuljen, som er tom, fyldes op igen.

Og det er der rigtig gode takter i, mener Henrik W. Petersen

“Et sted at begynde, hvis man vil hjælpe danskerne, er at hæve bygningspuljen, så flere end i dag  kan få tilskud til at skifte til en varmepumpe. Særligt dem, som bor i områder, hvor der ikke er  planlagt fjernvarme. Det er klart, at det stadig ikke er alle, der ville have råd til den investering, de  selv ville skulle lægge. Men det ville i hvert fald være en begyndelse,” lyder det fra forbundsformanden.

Onsdag i sidste uge, d. 14. september, åbnede Bygningspuljen op for ansøgninger.

Puljen åbnede klokken 10.00 om  formiddagen, og allerede lidt efter kl. 20 lukkede Energistyrelsen ned for ansøgninger igen. Der var der søgt  for mere end de 121 millioner kroner, der er afsat.

80 procent af Bygningspuljen er øremærket til varmepumper.

 

Jeppe Kofod og EU vil have yderligere sanktioner mod Rusland

Den russiske præsident Vladimir Putins tale om folkeafstemninger og mulig brug af atomvåben kan give anledning til yderligere sanktioner mod Rusland.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at Putins opførsel er uacceptabelt, og sammen med sine ministerkolleger i EU opfordrer han nu til, at der indføres flere sanktioner mod landet.

Det skriver Ritzau via DR.

Det er de blevet enige om ved et møde i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York onsdag aften.

"Vi er enige om at tage dyb afstand og fordømme i de stærkeste termer, vi kan finde," siger Jeppe Kofod til Ritzau og fortsætter:

"Men også at vi vil gå videre med nye sanktioner mod Rusland så hurtigt som muligt."

Som eksempler nævner Jeppe Kofoed sanktioner mod de russiske oligarker og eksport af kritiske produkter, som indgår i Ruslands økonomi og militærindustri.

placeholder

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er da ingen der kan blive overraskede over at en advokat holder med den der betaler.
Men fint at NB pjatter kr. 800.000 væk.

Skal NB ikke betale skat af det indsamlede 800 tusinde kroner som hun har brugt til ingen verdens nytte vi var da godt klar over hvad resultatet blev det var jo netop bestilt til at komme med det resultat godt gået jeg vil kalde dig en reje kælling godt vi havde sådan en klog statsminister i Mette ellers havde det set sørgeligt ud for lille Danmarks befolkning tak Mette og resten af regeringen

Hans Jensen, Det er da forud bestilt at Mette skulle dømmes. Hvordan kan man få resultatet 800000,00 bare uden
for de har haft mink kommission, så måske parti kassen.
Ole Kloster Simonsen

Ja Ulla, ordet rejkælling er yderst passende, jeg var sammen med kollega i dag, der i sin tid sad i byrådet, i den by jeg bor i, og hun sagde, hun var rædsom, og hendes egen kreds i XX by, havde også udtalt, at hun var uden for pædagogisk rækkevidde, da hun var medlem af konservative. Nu er hun så formand for et fremmedfjendsk, og klimafjendsk, virkelig fremmedfjendsk parti, og den politik hun råber ret ophidset op om:(((. At hun nærmest forfølger Mette F for at få stemmer fra det jyske bagland, kan ikke undre. Og ej heller svaret fra det advokat firma, hvis de var nået til anden konklusion kunne de jo godt lukke deres firma.

Mon ikke socialdemokratiet kunne havde bestilt og betalt for en lignende undersøgelse, som ville havde givet det stik modsatte resultat. Advokatfirmaet har jo optrådt som "forsvarsadvokat" for de synspunkter Nye borgerlige og Pernille Vermund har fremført.

Det er ufatteligt at de bliver med at køre i minksagen. Jeg oplever det som om at alle mink var smittet, adskillige minkavler tog prøver fra dyr der var aflivet flere år før pandemien. hvorfor laves der ikke en undersøgelse over hvor mange der ville være døde hvis der ikke var udvist rettidig omhu af Mette Frederiksen.
Jeg mangler at få oplyst navnene på dem der skulle være døde, hvis det var alle dem på plejehjemmene ville pape jo have sparet adskillige hænder. fy for den lede.

Hvorfor spørger de ikke reje kællingen hvad der skal ske med de minkavler som svindlede med deres frosne mink gemte deres udenlandske arbejder som de tvang deres udenlandske arbejder som var blevet smittet af minkene med den smitsomme cov19 skal de ikke undersøges meen syntes NB at det gjorde ingenting moral er godt men dobbelt moral er dobbelt så godt bare de kan få vores dygtige Statsminister ned med nakken men det tror ikke vil lykkes for jer blå hvad med om Marcad lavede på Papes mand Land det kunne Danskerne godt ønsker hun ville fortælle os Dansker i stedet for at gåind for en rigsret mod vores bedste Statsminister .

Kan nogen forestille sig noget mere tosset end at betale nogle andre 800000 kr. for at fortælle omverdenen, hvad man selv synes?

Så har man da for mange penge, skulle jeg mene. Men det passer nok også ret godt på dem og deres rige sponsorer.

Som om landet og befolkningen ikke har andre mere presserende problemer for tiden end de sk… mink - Hermed en tak til de partier-som iøjeblikket sidder i finansministeriet og prøver på at lande en aftale der forhåbentlig kan hjælpe landet og befolkningen nænsomt gennem inflationskrisen og de høje energipriser -
Og NB hvad kan de bidrage med i den sammenhænge ?

Nu skal man passe på hvad man skriver, men det undrer mig, at Thorkild Fogde
er blevet hjemsendt, fordi han som stabsleder i NOST, havde fået viden om, at
Fødevarestyrelsen vurderede at der manglede lovhjemmel til aflivning af alle mink.
En vurdering er ikke en forudsætning for, at der ikke er/var en lovhjemmel.
En stabsleder i NOST er ikke underlagt Justitsministeriet, fordi NOST også
kan have medvirkende fra PET og fra FE, og rigspolitichefen er derfor ikke
underlagt Justitsministeren med instruksbeføjelser når han sidder som Stabschef i NOST.
og Stabslederen af NOST skal ikke refererer til justitsministeriet, når der har
været afholdt møder i NOST, det vidste formanden for "Granskningskommissionen"
åbenbart ikke. Men der var meget han ikke vidste, den kommission er/var et misfoster.
Jeg kan ikke fatte at folketinget kan tage den undersøgelse alvorlig.
Jeg kan ikke forstå, at De Radikale ikke har så meget indblik i hvad der er foregået
i hele denne minksag, og de svigt som minkavlerne har begået, ved ikke at bære værn
når de var i deres besætninger, hele landet forsøgte at beskytte sig, minkavlerne
optrådte som om Covid-19 ikke var en pandemi, hvor smitten blev bragt fra dyr til
mennesker, og fra menneske til dyr, det fremgår tydelig i de anbefalinger som vore
sundhedsvæsen har påtalt gang på gang, og Fødevarestyrelsen har fortalt minkavlerne
i deres bekendtgørelser, som minkavlerne ikke fulgte.

Annonce