Jeppe Kofod undrer sig: Hvorfor fortroligt møde, Pape?

Statsministerkandidat Søren Pape Poulsen er nu parat til orientere udenrigsministeren om omstridte ministermøder i Den Dominikanske Republik, men kun i al fortrolighed
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative
Statsministerkandidat, formand for De Konservative, Søren Pape Poulsen, er nu - efter flere ugers tøven - parat til at give udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en “fortrolig” orientering om de omstridte ministermøder Pape Poulsen holdt tilbage i 2018 med dominikanske præsident, justitsminister og udenrigsminister.

Det fremgår af en mail, som Søren Pape Poulsen, onsdag sendte til udenrigsminister Jeppe Kofod.

Udenrigsminister Jeppe Kofod undrer sig:

”Onsdag modtog jeg en mail fra Søren Pape Poulsen, der gerne vil holde et fortroligt møde. Jeg har svaret ham, at henvendelsen undrer mig, når han i flere uger har haft rig mulighed for at redegøre for, hvad der er foregået på en række møder med regeringstoppen i Den Dominikanske Republik,” siger Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

Søren Pape Poulsen har erkendt og beklaget, at han ikke før, under og efter møderne orienterede Udenrigsministeriet om ministermøderne, hvor også daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (Dengang Venstre), og daværende socialminister Mai Mercado (K) deltog.

Det vil Kofod gerne have svar på

Pape Poulsen har under hele forløbet fastholdt, at der var tale om uformelle høflighedsvisiter under en ferie, hvor der ikke blev talt om politik.

Fra dominikansk side er det derimod fremhævet, at der på møderne blev talt om et tættere samarbejde mellem Danmark og Den Dominikanske Republik på blandt andet det justitsministerielle område. Pape Poulsen var netop justitsminister i Lars Løkkes VLAK-regering, da ministermøderne fandt sted.

På den baggrund undrer det Kofod, at Pape Poulsen nu udelukkende ønsker at orientere udenrigsministeren “i fortrolighed”:

hvorfor skal det så pludselig være en fortrolig orientering

“Hvis der reelt ikke er noget at komme efter, som Pape har sagt i pressen, hvorfor skal det så pludselig være en fortrolig orientering? Og hvorfor har Pape ikke bare sendt en redegørelse for længst, så vi kan få klarhed over forløbet,” spørger udenrigsministeren.

Jeppe Kofod savner svar på tre ting fra Pape Poulsen:

“Jeg savner svar på følgende tre simple spørgsmål: 1. Hvem arrangerede møderne? 2. Hvad blev der sagt og evt. aftalt på møderne? 3. Hvem deltog i møderne?"

Ønsker ikke at give redegørelse i udvalg

Socialdemokratiet har bedt Søren Pape Poulsen redegøre for møderne - og især hvad Pape Poulsen & Co. eventuelt stillede de dominikanske ministre i udsigt - i Udenrigsudvalget.

Men det er Søren Pape Poulsen ikke umiddelbart indstillet på. Pape Poulsen har udtalt, at han ikke ønsker "at spilde Folketingets tid".

Søren Pape Poulsen har forklaret, at ministermøderne fandt sted under et ferieophold i Den Dominikanske Republik. Pape Poulsen holdt ferie med sin mand gennem otte år, Josue Medina Vasquez, der netop stammer fra Den Dominikanske Republik.

Søren Pape Poulsen har beklaget og undskyldt

Søren Pape Poulsen har beklaget og undskyldt, at han har videregivet en række forkerte oplysninger til offentligheden om sin mand. Blandt andet, at han er nevø til den nu tidligere præsident i Den Dominikanske Republik, og at ægtefællen er jøde. Begge dele er forkert, har Ekstra Bladet afsløret.

Pape Poulsen har forklaret, at han har videregivet oplysningerne i god tro og/eller på baggrund af misforståelser.

Søren Pape Poulsen oplyste 14. september, at han og Josue Medina Vasquez skal skilles. Efter det oplyste har Josue Medina Vasquez forladt Danmark, og opholder sig nu i Spanien. Vasquez har efter det oplyste både spansk og dominikansk statsborgerskab.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er DYBT USERIØST hvis Pape himself / de konservative stadig mener at Pape er statsministerkandidat
.

Enig, men Ellemann er ej heller sagen, han er så arrogant og står altid og laver grimasser, når andre taler, det er uopdragent.

Du har så evig ret med Ellemann, i øvrigt synes jeg han tit er smart i en fart.
Dog savner jeg de røde partier!!! Sover de i timen?? En tilbundsundersøgelse, tak!!
Kragerne fra blå blok har snart i 2 år kørt på med mink, burde også kunne gøres i denne sag.

Jeg er som rød vælger kun stolt over at vi ikke er sunket så dybt at vi går udelukkende efter manden, men Mette holder sig til at angribe hans politisk

Ja i modsætning til de konservative
Der altid går efter personen Mette Frederiksen

Det er der også grund til st være stolt af

Jacob Ellemann må ikke tale i min stue, jeg kan ikke holde hans falske smil/grin og useriøse grimasser ud, som helt tydeligt viser at han tror han kan snyde vælgerne. Og det der kommer ud af munden på ham, er ikke værd at spilde min tid på.

Pinlig sag for en “statsminister “ kandidat - betalte han selv for rejsen , når det åbenbart var en privat rejse ?

Privat rejse ?
Sammen med Inger og Mai. Ja goddag do, så tror vi også på julemanden.

Jo rejsen tror jeg de selv har betalt, eller efterbetalt i alt fald. Men noget er pinligt og forkert, og det må han altså redegøre for , det kan aldrig være spild af tid at redegøre for sin fejl, når den er af den karakter. Det er ikke en fejl i god tro, det er et bevidst handlingsforløb uden om reglerne, mens man er minister, og det må han som alle andre de rkvajer sig stå på mål for. Og især hvis han vil lede landet, det håber jeg blot aldrig sker.

Helle@ Jeg håber heller ikke han bliver det. Desværre ser meningsmålinger godt ud for blå blok. Måske folk vil have nyt selvom de ikke ved hvad de får. Husk 2015...folk ville jo ikke have Løkke og Venstre fik et dårligt valg, men pga. DF's optur skiftede det til blåt med blot 1 mandat. I disse tider er Inger jo populær så flertallet kan skifte pga. et godt valg for hendes parti. Valget bliver tæt og Løkke kan blive tungen på vægtskålen. Tror ikke et sek. på han peger på Mette F. Vi må nok se i øjnene at vi MÅSKE skal trækkes rundt med de blå i 4 år. Bare tænk på Vermund, Pape og Inger..GYS! Og ikke mindst ham fra LA - hvor de fattige bare kan sejle i deres egen sø.

Jeg håber ikke det sker! Men håbede også i 2015 at folk vil besinde sig og give Thorning 4 mere. Skete ikke. Jeg lever af håb!

Vermund er ikke politiker, hun er opportunist. En eller anden måde skal hun jo tjene penge på og jeg kan ikke forestille mig mange der ville ansætte hende, så skulle det da være fordi hun har skabt sig et navn, uanset hvor ringe grundlaget for det navn er.

At Thorning blev kaldt Gucci-Helle var ikke uden grund. Hun er det eneste menneske jeg kender der har lykkedes med at se yngre ud i dag, end hun gjorde for 10-12 år siden. Der er blevet spyttet godt i kasserne hos plastikkirurgerne. Og hendes overfladiskhed var nok en af grundene til at hun ikke fik 4 år mere.

"...ham fra LA..." går jeg ud fra er JBO, der stadig lever højt på sin karriere som kuglestøder, for det kan da ikke være hans tid i politik, der har skaffet ham arbejde på hverken EB eller BT.

Helle har ALDRIG været under kniven kosmetisk ! HVORDAN kan du påstå det ????

Hahaha, den var rigtig god.

Nej, hun har aldrig været under kniven - i Danmark! Det var dog også ret tydeligt, da hun skiftede behandler i forhold til hendes botox indsprøjtninger, da fik hun pludselig en helt ny ansigtsform.

HTS vil gøre ALT for at få opmærksomhed

Og det fik hun ved dronningens 50-års regeringsjubilæum

Skam få medierne der hoppede i gyngen
Og skam få HTS der bevidst fjernede fokus fra det væsentlige - pli ved hun ikke hvad er

Har alle set mig - har alle hørt mig - jeg brækker mig over det kvindemenneske
Godt at S slap af med hende
.

Jeg synes faktisk det var en usandsynlig flot kjole og Helle bar den flot. Dog var anledningen til at bære den, den helt forkerte, den havde passet bedre til nytårsaften på en eller anden cocktail bar, men ikke til selskab på Amalienborg.

Men jeg er enig i at hun er meget opmærksomhedssøgende.

Der er to muligheder for Pape's akave adfærd.

Han har arbejdet som James Bond undercover for MI6 på hemmelig mission i Den Dominicanske Republik.

Eller han har intet andet end en forvrøvlet historie at fortælle, som han ikke vil have offentligheden for kendskab til.

Og den der med James Bond finder jeg mindst realistisk. Men man ved jo aldrig...

Hej Jeppe,

Det er ikke for at kritisere, men fordi du her har gjort noget jeg har set en hel del journalister gøre. Nemlig byttet rundt på får og for.

".......som han ikke vil have offentligheden for kendskab til." ?

Er det mig der helt har misforstået noget i det danske sprog? Eller har journalisterne ret?

Det er dig, der har ret her.

Men det er heller ikke alle journalister, som er skidegode til sproget, må man desværre sige.

Ja, jeg har i hvert fald ofte i tvivl om hvad de lærer på journalisthøjskolerne. Noget andet man ofte ser er at der er ord, ofte bindeord, der helt falder ud, eller som der bliver doblet op på.
Måske er det fordi alt skal gå så hurtigt nu om stunder. Måske fordi der ikke længere læses korrektur og redigering sommetider går lige lovligt stærkt.
Jeg har altid haft den opfattelse at journalister, forfattere og skribenter bør bestræbe sig på, udenfor citationstegn, at skrive så korrekt som overhovedet muligt. Det er dem resten af samfundet bruger som reference og det forpligter.

Synes vi skal passe på med at rette stavefejl o.l. så længe meningen er entydig.
Ellers bliver der alt for mange 'uvedkommende' kommentarer.

Som jeg skrev Kurt, var det ikke for hverken at rette eller kritisere, men på baggrund af en ægte interesse for sproget og fordi det er noget der har undret mig et stykke tid. Må man ikke tale om sproget? Det kunne jo være, at der var nogen der havde en forklaring.

Generelt siger jeg aldrig noget, der findes tastefejl der ofte er lette at spotte, det sker for os alle og så er der steder hvor man bliver i tvivl om det er bevidst eller ej. Og da jeg har set det så tit på det seneste, så gik jeg ud fra, at det kunne være mig der var gået galt i byen. Derfor spurgte jeg.

Ms Flutterby - hvis påtale af stavefejl er vigtigere end kommentarens indhold frygter jeg at det vil afholde rigtig mange for at skrive en kommentar - og det vil være synd - alle skal kunne komme til orde uanset deres skriftlige færdigheder

@ Kurt,

Det var på ingen måde en påtale af en stavefejl, men en reel interesse i det danske sprogs krummelyrer. Selvfølgelig er indholdet i en kommentar vigtigere end en evt. stavefejl, som jeg ikke vidste om det var eller ej. Men det var en god anledning til at spørge ind til noget der længe har undret mig, jeg spurgte Jeppe fordi jeg betragter ham som et intelligent menneske.

Det er i øvrigt sjovt som nogle debatanter kan hejle ned på udlændinge, men være helt ligeglade med sproget - lidt selvmodsigende skulle jeg mene.

Det kan han jo ikke gøre får, pointen er vel at gøre sig fårståelig, og dt syntes jeg faktisk at Jeppe gør !

Læs venligst mit svar til Kurt.

Ms Flutterby - du skal læse Henrik Willumsens kommentar som humor, ikke?

Det gjorde jeg faktisk også. Jeg har selv været fåredragsholder i mange år.

Han ved jo godt, at denne sag kan han ikke tørre af på Josue, og der er tydeligvis ikke ret meget, han har mindre lyst til at fortælle offentligheden om end det. Personlig finder jeg det topunderholdende at se ham sprælle i forsøget på at slippe ud af den klemme, og jeg ser frem til meget mere af det samme - gerne gennem hele valgkampen.

Det er især underholdende fordi, de blå igennem længere tid har forsøgt at finde snavs omkring Mette. Hvad er det man siger, "Den der graver en grav for andre......"

I øvrigt er Søren Poulsen pisse sur. For han synes pressen hellere skulle koncentrerer sig om en rigsretsag mod Mette Frederiksen og hendes kriminelle handler i stedet for hans små udskejelser. Det har pressen jo gjort i over et år, så Søren Poulsen forstår slet ikke den hetz pressen fører mod ham. Det er jo nærmset et statyskup mod en kommende statsminister.

Mener altså Søren Poulsen.

PS. Poulsen synes i øvrigt at hetzen mod hans kollega på Det Blå Svindlerhold Alex Vanopslagh. Det er jo bare en flov sag og handler kun om småpenge.

Det Blå Svindlerhold

og det røde svindlerhold har hentet en etbenet pirat til Danmark
.

undskyld mig, men dit ordforråd er en anelse begrænset. Hvad mener du egentlig?
Mette

Mette Koch, hvis du har fulgt med i kommentarerne fra Jeppe Lindholm vil du ikke være i tvivl

Nåeee Så kom Per Larsen (K) på banen igen, førstemand i det blå svindlerhold, der selv mener at det burde være ham der skulle være statsministerkandidat, og det vil jeg støtte til hver en tid, for så ville konservative kun lige nå op til spærregrænsen !! Hvorfor bliver du ved med at bruge alias Per ???

det blå svindlerhold

Henrik Willumsen en klon af Jeppe Lindholm
.

Og glem nu ikke, at det er på grund af CPR-registreringen i lejligheden i Struer, at han har haft ret til folketingslejligheden i København og et skattefrit tilskud på over 30.000 kroner årligt.
Det er da ikke småpenge.

3 ministre på ferie holder IKKE møde med andre landes ministre og regeringer, som i øvrigt er ukendte for dem.
Hvorfor i alverden skulle de dog bruge en sparsom ferie på det. Det er noget nonsens at påstå.
I øvrigt det meget interessant hvad der dukker op om ministres private forbrug af deres embeds-betalingskort.
Men det var måske noget af det, der skulle klares i fortrolighed

Læser i BT at Pape beskylder Mette for at bruge spin i hans rejse til mandens hjemland det var da ikke Mette der gik og fortalte at manden var onkel til regenten i sit hjemland ej heller ikke at manden var Jøde ej heller ikke at i holder møde med regeringen i det land hvem var i øvrigt sports minister fra Danmark det har Pape ikke svaret påog hvordan har han tusket sig til sådan en billig bolig i Viborg Pensionister betaler næsten lige så meget som Pape gør det er da skammeligt med sådan en hyre pape har han har måske også dobbelt husførsel som Vanopslag fra liberal alliance som fik sin mor til at tømme postkassen hans veninde får vel også forhøjet velfærds ydelser.

A rose by any other name...... lad os kalde en spade for en spade...... Paphovedet.

Ulla - Jeg kan godt forstå at du undrer dig over at Danmark ud af det blå , pludselig er beriget med en sportsminister - Men det var den vildfarelse som de Dominikanske regeringrepræsentanter , befandt sig i , da de troede at Frans Hjort Hammer en af Papes personlige venner var vicesportminister i Danmark -
Så kan man spørge sig selv , hvordan er de bragt i den vildfarelse ? Og hvorfor deltog han i disse møder , sammen med regeringsrepræsentanter fra Danmark ?
Så ja der er så meget i hele denne såkaldte “ badeferie “ der trænger til at blive grundigt belyst -
Man sidder tilbage med en fornemmelse af en statsministerkandidat der er igang med at diskvalificere sig selv pga manglende personlig dømmekraft -

Dømmekraft i sagen om "værtshusslagsmålet", hvor juristen Pape får en pæn turist fængslet og udvist - dog siden tildelt erstatning. Sagsøgt for racistisk vold mod "papemanden", der havde generet turisten seksuelt og fik et dask - - - for ringe dømmekraft!

Ja, man undres over den historie der involverede daværende justitsminister Pape - godt sekunderet af daværende statsminister Løkke - der hurtig var ude og fordømme forløbet som hate crime -og det før at politiet havde undersøgt sagen til bunds -
Og helt ærlig fængselsstraf for et banalt værtshusklammeri - Pinligt - Hvis det skulle være den retslige linie fremover - så ville vores fængsler hurtig blive fyldt op til bristepunktet -

Privat ferie sammen med ægtefællen? Hvad lavede Inger Støjberg og Mai Mercado så der? Var de også på en privat ferie? Nok meget fornuftigt, at de 2 damer holder meget lav profil. Men det kunne da være rart at vide, hvad de har aftalt med eller lovet deres værter. Håber de 2 har kvindehjerte til at stå frem med ærlige svar.
Men jeg forstår godt, hvis Pape ikke vil svare i folketingssalen. Der koster det nemligt dyrt at lyve. På et fortroligt møde er det kun udenrigsministereren, der vil få historien, og er der lovet fortrolighed, vil sandheden aldrig komme til vælgernes kendskab.
Søren Pape, du bør kende din besøgelsestid og trække dig helt fra politik. Der er ingen grund til at trække hele partiet med ned i sølet.

Det kan godt smage noget surt, når man pludselig skal til at tage sin egen bitre medicin.

Annonce