Tidl. statsminister: Putin er lige så slem som Hitler og Stalin og titelkrise i Kongehuset

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Putin er lige så slem som Hitler og Stalin. Det mener tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Boliglån er siden januar steget fra 1,5 procent til nu seks procent. Anklagemyndigheden anker frifindelsen af tre personer for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S) i den såkaldte dukke-sag. Og så er der opstået en krise i Kongehuset, nærmere bestemt en titelkrise.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Fogh: Putin er lige så slem som Hitler og Stalin

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige det, men jeg mener, at Putin er lige så slem som Stalin og Hitler. Du kan også se, at han har forsøgt at skrive historien om Stalin om for at dække over de grusomheder, han begik.”

Sådan siger tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen om Ruslands præsident, Vladimir Putin, til Berlingske.

I interviewet udøver Fogh også selvkritik. Han mener nemlig i dag, at han og mange andre har været for naive i forståelsen af, hvad Putin er for en person:

“Når man ser tilbage, er det klart, at hvis vi rent faktisk havde taget ham alvorligt – hvis vi havde set, hvad han gjorde, og hvis vi havde hørt, hvad han sagde – så havde vi vidst, hvad der ventede,” siger Fogh Rasmussen, der føjer til:

“Vi har fejlvurderet hans intentioner og brutalitet.”

Læs mere her.

 

Nu huslån med en rente på seks procent

Onsdag har Nordea Kredit åbnet for et boliglån med en rente på seks procent.

Det oplyser Nordea Kredit ifølge Børsen og Finans.

Der er tale om et 30-årigt fastforrentet boliglån både med eller uden 10 års afdragsfrihed.

Det er første gang siden 2009, at der udbydes boliglån til en rente på seks procent:

“Da året tog sin begyndelse, var renten på et 30-årigt fastforrentet lån nede i 1,5 procent, mens den i dag er oppe på 6 procent. Det er en ret vild udvikling på meget kort tid,” siger boligøkonom hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann, til de to medier.

 

Frifindelse i sag om afbrænding af Mette Frederiksen-dukke bliver anket

Anklagemyndigheden anker nu frifindelsen af de tre personer, der for to uger siden blev frikendt for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S) i den såkaldte dukkesag.

“Vi mener stadig, der er tale om trusler om vold, så vores retlige vurdering af sagen er den samme som i byretten. Desuden er der efter vores vurdering ikke med byrettens dom skabt tilstrækkelig klarhed over, hvor grænsen går mellem trusler og lovlige ytringer. Derfor mener vi, at der er behov for, at landsretten vurderer sagen,” udtaler statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Statsadvokaten i København, ifølge en pressemeddelelse.

De tre mænd var tiltalt for den 23. januar 2021 at have hængt en mannequindukke med et foto af statsministeren op på Frederiksberg. Dukken var påført et skilt med teksten: "Hun må og skal aflives".

I byretten var sagens dommer og to domsmænd enige om, at de tre mænd skulle frifindes. De var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1, der handler om trusler mod offentligt ansatte, og efter straffelovens § 81, nr.7, der handler om, at det er skærpende, at truslen har baggrund i ytringer i den offentlige debat.

”Der har været talt meget om ytringsfrihed i denne sag, og derfor er det vigtigt for mig at sige, at vi i høj grad anerkender, at der er ganske vide rammer for lovlige ytringer. Men der er også grænser for ytringsfriheden, når det kommer til trusler, og det er vores vurdering, at vi her har bevæget os ud over ytringsfrihedens grænser. Derfor mener vi, at det er rigtigst, at landsretten får mulighed for at vurdere sagen, så vi alle ved, hvordan vi må ytre os offentligt,” siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas, Statsadvokaten i København.

Ankesagen er endnu ikke berammet.

 

Titel-krise i Kongehuset

En titel-krise har ramt Amalienborg, efter Kongehuset har meldt ud, at prins Joachims fire børn får frataget prinse- og prinsesse-titlerne.

Grevinde Alexandra er rystet, og hun hævder over for BT, at hun også udtaler sig på vegne af prins Joachim og prinsesse Marie, når hun siger, at børnene føler sig “udstødt”:

“Vi er alle uforstående over for beslutningen. Vi er kede af det og i chok. Det her kommer som et lyn fra en klar himmel. Børnene føler sig udstødt. De kan ikke forstå, hvorfor deres identitet tages fra dem,” siger grevinde Alexandra til B.T.

Af en pressemeddelelse fra Kongehuset onsdag fremgår det, at ingen af prins Joachims børn fra den 1. januar kan kalde sig prinser og prinsesser.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at dronning Margrethe fjerner titlerne som en 'naturlig forlængelse' af beslutningen om, at prins Christian er det eneste royale barn, der fremover skal modtage apanage.

“Hendes Majestæt Dronningen ønsker med sin beslutning at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer,” hedder det i pressemeddelelsen.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis der er nogen, som bør tie, er det Fogh Rasmussen! Dén mand har om nogen været lakaj for USA.s udenrigspolitik som forvalter af dets organ, NATO. Ingen kan længere være i tvivl om, at udvidelsen af NATO, som Fogh sammen med politikere i USA stod i spidsen for, er den egentlige årsag til krigen i Europa. Havde denne udvidelse, der fandt sted på trods af advarsler fra kloge mennesker (også i USA), ikke fundet sted - havde vi ikke haft den nuværende forfærdelige trussel mod os alle.

"... havde vi ikke haft den nuværende forfærdelige trussel mod os alle ..."

det er noget af en påstand - men den har du selvfølgelig ret til at fremføre

min påstand er at når man sætter en person (Putin) med mindreværdskomplekser på en post som den Putin har så går det galt - og endnu værre når ingen stopper ham
.

Kurt Jensen Du bliver nødt til at læse på historien.
Anders Fogh og alle de borgerlige politikere så en chance for billig olie, lukkede øjnene og kunne efterfølgende ikke stå på mål for kritikken. Irakkommisionen blev oprettet på demokratisk vis - og lukket fordi liberal alliance kunne agere flertal og samtidig dække over de ulovligheder de havde begået. Fogh og højrefløjen inkl. dansk folkeparti har på værste måde snydt sig fra at blive stillet til ansvar for mange døde og sårede, mange efterfølgende invalidere på krop og sjæl samt der blev og stadig bliver brugt milliarder påirakkrigen. - det var bevidste handlinger.
Putin er bare en der har et ønske om at blive zar - og det er ham velynder, der er ingenzar der har overlevet en revulotiln

Birger M når jeg læser de sidste to linjer i din kommentar så passer det jo godt med min påstand

Hvis og hvis og hvis hundens røv var spids, så kunne den skide i en flaske. Putin lider ikke mere af mindreværdskomplekser end Zelensky der hele tiden kommer i medierne (de vestlige) for at forsikre verden om at han er en ren engel, medens Putin er en djævel. Han forsøger ikke at finde løsninger, men ønsker tværtimod optrapning af konflikten ved at forlange (jeg skriver IKKE "bede om", da han opfatter det som Vestens pligt)flere våben, FN-systemets nedlukning (udsmidning af Rusland fra SR - et helt igennem tåbelig forlangende som enhver med blot et minimum af viden om international politik kan sige sig selv aldrig kommer til at ske.

Og Fjoghet taler om sammenligningen mellem Putin, Stalin og Hitler, er helt hen i vejret. I så fald kan man sige det samme om Fjoghet og hans løgne om Danmarks ulovlige deltagelse i krigen mod Irak og tilbageholdelsen af oplysninger for Folketinget. Fogh-regeringen fortalte heller ikke Folketinget, hvad USA's egentlige mål med en krig var. Og både Fogh og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) synes at have "strammet" vurderingen af, om Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Anders Fjoghs løgne, fortielser og fordrejninger, minder om Hitler-regimets handlinger mod venstrefløjen i Tyskland. Der er ikke noget at komme efter her fra Fjoghs side.

Hvor er der sandt det du skriver. Rigtig godt input.

Hvor er der sandt det du skriver. Rigtig godt input. min kommentar går på Karsten Nielsen indlæg. Det næste er en gang vrøvl.

Kan du ikke lige tydeliggøre hvori vrøvlet består?

For mig er Fogh DMW - og burde behandles som sådan.

Læs/hør her hvad hans USA's præsident har sagt om Nord Stream 2:
Tweet
See new Tweets
Conversation
ABC News
@ABC
Pres. Biden: "If Russia invades...then there will be no longer a Nord Stream 2. We will bring an end to it."

Reporter: "But how will you do that, exactly, since...the project is in Germany's control?"

Biden: "I promise you, we will be able to do that." http://abcn.ws/3B5SScx

Det gir' jo russerne alle tiders chance for at stå bag og tørre l..... af på USA ikke sandt?

Jamen, der er meget der tyder på at det er USA og dens allierede der står bag sabotagen. Rusland har ingen interesse i det.

Er der MEGET der tyder på at det er USA?

Nævn 10 ting!
.

Sikke en gang gylle som her lukkes ud angående USA og om at det er dem som har sprængt gasledningen. Ingen ved noget - men fakta er at Kaliningrad ligger lige ved siden af bruddene på gaslinjerne. Og hva Putin angår - jeg må da sige at han er den ny komiske Ali eller Baron von Munchhausen - For det er sgu da utroligt hvordan idioten kan fordreje sandheden. Heldigvis ser vi da mere og mere en begyndende modstand i selve RUsland mod gnomen.

"fordreje sandheden" du har ret - og han tror garanteret selv på det.

Gad vide hvilke stoffer Putin er afhængig af? Hitler var som bekendt afhængig af bl.a. pervetin:

Methamfetamin (Methylamfetamin, amerikansk dagligtale crystal meth) er et stimulerende sympatomimetikum dannet ved at påføre amfetaminmolekylet en methylgruppe, hvorved stoffet er blevet mere fedtopløseligt, så det får en 3-5 gange kraftigere virkning. Den psykiske virkning af stoffet er fuldstændig som amfetamins.

Ja, vi er jo de gode her i Vesten. Det fortæller vi hinanden dag ud og dag ind. Så det mp være rigtig. Men, hvad resten ar verden tænker om Vesten ignorer vi bare. For vi er jo de gode. Og når nogen hæver stemmen over for Vesten, så lyder fortællingen bare, at de er misundelige på vores frihed.

Erik det er sandt - USA har ikke altid været for kønne heller eller os og Vestindien og så videre!!

"Vi VED, at irakerne har masseødelæggelsesvåben" - lol.

Utroligt, at der stadig er mennesker, der tror på, hvad den mand siger.

Annonce