Nyt asbestdirektiv er for uambitiøst

Europa-Kommissionens forslag til nyt asbestdirektiv er slet ikke godt nok, skriver Europa-parlamentsmedlem Marianne Vind (S).
Marianne Vind, medlem af Europa-parlamentet (S)
Jeg drak en kop kaffe med Dan for et års tid siden.

Han er blikkenslager, gift og far til to. Og så er han dødeligt syg, fordi han har arbejdet med asbest.

Dan skal forlade sin kone og børn inden længe, fordi han engang blev sendt ud på en arbejdsplads, som var fyldt med asbest. Uden det rigtige sikkerhedsudstyr.

90.000 familier, som bliver revet i stykker

Alt for mange europæere lider samme skæbne som Dan.

Faktisk dør op mod 90.000 hvert eneste år, fordi de har været i nærheden af asbest. Det er 90.000 familier, som bliver revet i stykker.

Men det stopper ikke her.

Millioner arbejder med asbest

Allerede nu regner man med, at 7.3 millioner europæere arbejder med asbest. Og det tal bliver kun endnu højere de kommende år, når en masse asbestholdige huse af ældre dato skal energirenoveres.

Det kommer til at frigive en masse dødfarlig asbeststøv. Støvet flyver ned i lungerne på alle, der er i nærheden. Det giver kræft. Det tager liv

Derfor er det så hamrende vigtigt, at EU nu endelig melder sig i kampen mod asbest.

Det er slet ikke godt nok

I sidste uge præsenterede Kommissionen et nyt asbestdirektiv, som skal gøre op med det farlige stof.

Det er en god start, men det er slet ikke ambitiøst nok. For selvom intentionerne i Kommissionens forslag er gode, er det alt for svagt.

Uambitiøst og snævert direktiv

Kommissionen lægger op til at sænke den nuværende grænseværdi for asbest til 10.000 fibre per kubikmeter.

Det er selvfølgelig en god start, for det er markant lavere, end den nuværende grænseværdi på 100.000 fibre. Men det er slet ikke godt nok, når vi ved, at selv den mindste smule asbeststøv kan koste menneskeliv.

Eksempelvis er Kommissionens nye grænseværdi markant højere end den grænseværdi, vi allerede har i Danmark. Og her dræber asbest altså stadig.

Det næste problem er, at det her direktiv er alt for snævert. At sænke grænseværdien er stort set det eneste, Kommissionen vil. Men der er så mange andre initiativer, som vi ved kan være med til at redde menneskeliv.

Der er nogle virksomheder, der gerne vil spare penge

Det handler for eksempel om uddannelse til de arbejdere, som skal fjerne asbest, og det handler om screening af bygninger inden en renovering eller nedbrydning går i gang.

Blot for at nævne et par eksempler. Jeg synes det er tudetosset, at Kommissionen ikke tager de her initiativer med, når vi ved, de virker. Hvorfor vil de tilsidesætte arbejdernes sundhed? 

Jeg tror det handler om, at der er nogle virksomheder, der gerne vil spare penge.

Parlamentet skal hæve ambitionsniveauet

Men det er ikke godt nok. Og derfor får Kommissionen heldigvis ikke lov til at lave den nye asbestlovgivning alene.

Vi skal have ryddet op

Inden reglerne skal implementeres ude på arbejdspladserne, skal de en tur igennem Europa-Parlamentet. Og her vil jeg love jer, at vi kommer til at skrue helt op for ambitionsniveauet. Det kommer jeg i hvert fald til at kæmpe for.

For vi skal have ryddet op. Der er så mange stoffer rundt om i Europa, som vi engang troede var vidunderprodukter, men som vi i dag ved er dødfarlige.

EU har lige strammet forbuddet mod kviksølv og i vinter vedtog vi en kræftplan, som skal beskytte mod kræftfremkaldende stoffer. Nu er turen kommet til asbest. Her skal vi også være ambitiøse, og vi skal turde skrue bissen på.

For der er ingen, der skal dø af at gå på arbejde.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Min største medfølelse med Jan og hans familie!

Marianne Vind - det siger jo alt om hvad vi kan forvente af EU - havde du forventet mere er du naiv
.

Det er ikke mange år siden der var asbest i alle bussernes bremsebelægninger og det ville ikke undre mig hvis det stadigvæk er tilfældet med de store lastbiler, for der sker ingen forandringer før der har været opstillet et regnestykke der dokumentere at det er billigere at foretage en ændring, end ikke at gøre det.

Annonce