I bogen ”Vendepunkter” fortæller snart 90-årige professor emeritus i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen om et indholdsrigt personligt liv, arbejdsliv og aktivt samfundsdeltagende liv.

Hvad har gjort mig til den jeg er, spørger han, og vi hører om den 10-åriges oplevelse af faderens arrestation under Besættelsen, oplevelsen af at blive inddraget i skolen, samt dermed det betydningsfulde i at mene noget selv, og mødet med hans livsledsager Ellen og familiestiftelse.

Vi læser om ungtjeneren på ØK-skibet jorden rundt, om fantasten Henning Becker og flygtningebørnene på Livø, opbygningen af et nyt skolesystem i Mongoliet, mødet med borgmester Peter Brixtofte og liberalismen i Farum, arbejdet i Børnekommissionen og i Børnerådet. Interessante nedslag i 80 års Danmarkshistorie, men først og fremmest er det overvejelserne, der gør bogen læseværdig, og værd at diskutere med.

 ”Jeg har forsøgt at se mine valg og mine fortællinger om dem som mine bidrag til mit mere reflekterende forhold til mig selv,” skriver han.

Professor, men ikke student

Der er mange store fortællinger i fortællingen. Det er stadig bevægende at blive slået tilbage til besættelsestiden, men det er samtidig en utrolig fortælling om den uddannelse, der kommer til i etaper.

På arbejdsmarkedet vil man se forfatterens livsforløb som en bekræftelse på, at efteruddannelse og livslang læring altid skal gives næring.

Hvad har gjort mig til den jeg er

Selv byggede Per Schultz Jørgensen en universitetsuddannelse oven på læreruddannelsen; uden studentereksamen blev han professor på en præliminæreksamen og erhvervserfaringer, en tresser-variant, som måske siger alt for meget om karakterkrav.

Han er lærersønnen, der efter sit eget forhindringsløb blev lærer, efterfulgt af en 2-årig faglæreruddannelse i historie, universitetslærer og forsker i den akademiske verden, som han ikke vidste også tilhørte ham.

Man skal være lidt ældre for at huske Henning Becker og Vietnam-børnene, men i Schultz Jørgensens indsigtsfulde version, er det også en aktuel advarsel mod den forkerte fortælling og den politiserede administration, der lagde sig i forlængelse af populærpressens heltedyrkelse uden bund i de faktiske forhold. Becker var en ildsjæl, hvis flammer forstyrrede billedet af ham som de vietnamesiske gadebørns redningsmand.

Meget der ikke blev skrevet

Skulle der være en journaliststuderende derude, som savner et emne til sit speciale, så er Vietnam-børnene stadig en mulighed. Der var så meget, der ikke blev skrevet fordi det ikke passede i fortællingen og derfor fake news i metermål. Denne vil være sparket godt i gang med denne bog.

Til den unge historiestuderende, der også mangler et emne til sit speciale, anbefaler jeg gerne universitetshistorie om 1960’erne, og professorerne, der kom til uden studentereksamen.

Da Mogens Fog som universitetsrektor i København trådte ned fra det akademiske tårn

Jeg har altid troet, at elektrikeren Jesper Due, der blev sociolog og en fremtrædende arbejdsmarkedsforsker, var gennembrudsmanden som ikke-studenten, der blev den første professor. Nu læser jeg også Schultz Jørgensen ind som en del af denne historie om tiden, da Mogens Fog som universitetsrektor i København trådte ned fra det akademiske tårn.

Bogen er aldrig påtrængende, og nogle steder har de korte erindringsglimt litterær kvalitet. Læseværdigt i sig selv.

Tak for engagementet

Når forfatteren er optaget af hvem vi, også som børn, er påvirket af, er det ofte andre mennesker, der betyder noget. Betydningsfuldt helt sikkert, men har vi også selv en finger med i spillet, og får samfund, miljø og den tid, vi lever i for lidt af sociologiprofessoren, når det f.eks. om Besættelsestiden lidt henkastet siges: En tid fyldt med angst? 

Naturligvis efterlader Per Schultz Jørgensen os med udfordringer, som kræver medtanke på vejen mod et reflekteret børnesyn. Han ser børnesynet som spændet mellem børns frihed og voksnes ansvar.

Inspireret af Søren Kierkegaard

Og tror, at ægte frihed udvikles gennem en dannelsesproces, hvor ’man starter med at overtage krav, der er sat af andre, inden man når frem til selv at kunne træffe sine valg…’. Han taler om det børnesyn, vi skal være åbne over for at nytænke. Her ville jeg godt have haft en antydning af retning.

Titlen "Vendepunkter", er inspireret af Søren Kierkegaard. Andre ville måske tale om afgørende situationer, erfaringer, valg og dilemmaer. Udefra kan det opleves, som om det er en rød tråd, og ikke som noget der pludselig går i en anden retning. Mulige valg på baggrund af omstændighederne, men med personligt mod og rygrad.

Den alternative Velfærdskommission

”Tak for engagementet,” sagde Jacob Rosenkrands, da Per Schultz Jørgensen for nogle uger siden var i DR’s Deadline for at tale om sin bog. Det vil mange kunne skrive under på.

Også tak for, at han sammen med en gruppe skønlitterære forfattere for snart 20 år siden, satte ”tonen i debatten” om indvandrere på dagsordenen med initiativet ”Et Danmark vi kan være bekendt”, og for hans deltagelse i Den alternative Velfærdskommission, der for snart 20 år siden blev dannet som et modspil til Anders Fogh Rasmussen-regeringens Velfærdskommission i 2003.

Den røde tråd har en ende. Per Schultz Jørgensen har fået konstateret lungekræft, fortæller han. Godt han fik fortalt sin historie. På bagflappen kalder forlaget ham for børnenes ubestridte advokat. Fint nok. Han har jo altid været her som en af folkeoplysningens livskloge ypperstepræster og må godt blive her noget endnu.

Per Schultz Jørgensen: Vendepunkter. Fortællinger fra et liv. 142 sider. Kristeligt Dagblads Forlag.