Mette F. satser på en bred regering hen over midten - røde partier ikke glade: “En kæmpe fejl”

”Vi ønsker en fortsættelse af det flertal i centrum-venstre, vi har haft de seneste tre år og tre måneder,” siger SF’s formand.
Foto: Statsministeriet
Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (EL) besøger januar 2022 Københavns Lufthavn
Statsminister Mette Frederiksen (S) meldte onsdag ud, at Socialdemokratiet nu går til valg på en bred regering hen over midten som førsteprioritet. Hidtil har meldingen været, at Socialdemokratiet satsede på at fortsætte som en et-parti regering.

“Vi vil have en bred regering med partier på begge sider af den politiske midte,” lød det fra Mette Frederiksen, da hun kl. 13 onsdag udskrev valget fra Marienborg.

Den socialdemokratiske melding modtages ikke positivt hos to af S-regeringens hidtidige tre støttepartier, SF og Enhedslisten.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, kalder Socialdemokratiets nye prioritering en kæmpe fejl:

“Enhedslisten kommer ikke til at bakke op om højrefløjens klimasvigt og velfærdsnedskæringer, og det er jo det, som Mette Frederiksen jo desværre inviterer ind til, når hun appellerer til at lave et regeringssamarbejde med Ellemann og Pape. Det synes jeg er en kæmpe fejl, siger Mai Villadsen til Ekstra Bladet.

Samme toner lyder fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr:

Vi ønsker en fortsættelse af det flertal i centrum-venstre

“Vi ønsker en fortsættelse af det flertal i centrum-venstre, vi har haft de seneste tre år og tre måneder. Det er et godt flertal for vores børn, for klimaet og naturen. Det ønsker vi sådan set at fortsætte.”

Fra mistillidsvotum til fornyet opbakning 

Regeringens tredje hidtidige støtteparti, De Radikale, der udløste valget ved at true med et mistillidsvotum, hvis ikke statsministeren udskrev valg senest i forbindelse med Folketingets åbning, er derimod så begejstrede over den nye S-prioritering, at partiet nu igen peger på Mette Frederiksen som statsminister:

“Vi peger på Mette Frederiksen, hvis hun kan samle en regering med røde og blå,” lød det fra De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, på partiets pressemøde onsdag.

Også Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne, hilser S-udmeldingen velkommen:

Så bedre sent end aldrig

“Hun lød jo fuldstændig som et ekko af det, jeg selv sagde i sidste valgkamp. Dengang blev det hældt ned af brættet, men nu er hun så nået til samme konklusion, som jeg nåede for tre år siden. Så bedre sent end aldrig. Det er godt og rigtig positivt,” siger Lars Løkke til Ritzau ifølge TV 2.

Løkke understreger dog også, at “en regering ikke er god, bare fordi den er bred”.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tænker, de inderst inde godt har fornemmet, at Mette Frederiksen og S helst vil fortsætte med den nuværende regering, men af taktiske hensyn spiller ud med den brede regering, velvidende at den i praksis ikke har nogen realistisk chance for at blive til noget.

Jeg er da helst fri for SF i en regering - de radikale er udelukket (= har jo udelukket sig selv)
Mette F: fortsæt med en etpartiregering hvis ikke de blå får flertal
.

Thor og Kurt - Ja det er en svær opgave at få enderne til at nå sammen - Den radikale nedsmeltning kan de takke sig selv for - Og hvordan Moderaterne skal tænkes ind i den ligning hvor Løkke som den snu ræv han er - vil tage sig godt betalt for evt at skulle pege på Mette F som statsminister for en kommende regering -
Og så er der SF og EL samt 🫰måske alternativet der også skal tilgodeses - nemt bliver det ikke- Med mindre valget giver et klart blåt flertal :((- Må Gud forbyde det -

Lad os bare holde Løkke ude af ligningen. Han kommer ikke under nogen omstændigheder til at gøre en socialdemokrat til statsminister. Det sker ganske enkelt ikke.

Hvis Løkke skal gøre sig håb om at realisere sin vision om en regering over midten- er der vel ikke andre muligheder som jeg ser det end at pege på Mette - Ved valget i 2019 brød han det borgerlige valgsamarbejde midt under valgkampen -ved at lancere tankerne om en bred midterregering -
Hvis han så nu 3 år senere -skulle pege på en blå statsministerkandidat - Så får han jo ikke sin brede midterregering da både V og K afviser -Og han vil stå tilbage med et alvorligt forklaringsproblem -

Løkke satser på at få de mandater, der kan afgøre statsministerposten og bestemme regeringsdannelsen. Han ved selvfølgelig godt, at hverken V eller K vil have en regering henover midten, men det vil Løkke faktisk heller ikke selv, for i hans vision er det RV og ikke S, der skal udgøre det røde i den regering, han ønsker sig. Ja, man tager sig til hovedet, men det er sådan, han ser det.

Han ved selvfølgelig også godt, at hverken V eller K ønsker RV med i nogen regering, og det vil resten af blå blok heller ikke (medmindre KD kommer ind, men det gør de ikke). Så hvis han får sin vilje, er der lagt op til et maraton af en opslidningskamp med den ene dronningerunde efter den anden henover resten af året og muligvis et godt stykke ind i 2023.

I Belgien har de i nyere tid gået både 494 og 541 dage efter et valg, før de fik en regering på plads. Lad os satse på, at det vil gå hurtigere her, men det kan sagtens tage laaaaaang tid, hvis ikke valget ender med et flertal til S sammen med SF, EL og Alternativet alene (altså uden RV).

Ja, vi må bare konstatere at vi ser ind i noget der kunne minde om “ Mission Impossible “ - Og ingen tak til de radikale for at have fremkaldt et valg på et tidspunkt hvor Danmark har brug for politisk ro og stabilitet :((
Men tak til Thor for en sober meningsudveksling :-)

Generelt forsøger vi næsten altid på at føre en sober debat herinde, ellers var jeg her heller ikke.

@ Nielsen

Lykke ville forlange at blive statsminister, det ville Mette aldrig gå med til.

Hvis meningsmålingen fra i dag holder og måske endda bedres, kan regeringen fortsætte som nu, med de samme støttepartier. Selv hvis RV mister 6 mandater, S går frem med 2 mandater og SF med 1 mandat.

Rød blok 88 mandater
Blå blok 81 mandater

Kristendemokraterne kommer ikke ind og DF ryger helt ud.

DD går kraftigt tilbage

Der er dog et langt stykke til de 96 mandater rød blok fik ved sidste valg, men det kan nås endnu.

https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Så skal Enhedslisten måske lade være med, at true med at vælte regeringen i tide og utide.

Regeringen og dens støttepartier har spillet deres roller fremragende!

De har indtil videre spillet skuespillet fejende flot med godt humør og store smil!

Hvordan lægger vi minksagen død?

Jo, de radikale kræver et valg! Vælgerne spørges til råds og alt er tilgivet!

Det koster nogle radikale vælgere, men de stemmer på Mette!

SF og Enhedslisten hakker løs på landbruget og oppositionen glemmer minkskandalen!

Det lykkedes næsten!

Statsministeren siger hun vil arbejde sammen med Pape eller Jacob.

Alt imens SF og Enhedslisten dissekerer Papes økonomiske udspil!

Det lykkedes også fint!

Lars Løkke og de radikale peger på Mette som statsminister!

Det lykkedes næsten!

Mette Frederiksen siger at hun vil hjælpe danskerne med inflationen præcis som DF, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten!

Det lykkedes også! Uden noget konkret!

Når det kommer til CO2 afgifter på landbruget siger Mette Frederiksen i sin afsluttende bemærkninger at de røde partier trækker den grønne ambitiøse dagsorden!

Summasumarum!

Mette Frederiksen fortsætter som hidtil!

Den brede regering hen over midten ønskes kun af Lars Løkke!

Og han klarede ikke spærregrænsen!

Og hvis han gør kommer DF ikke i folketinget!

Voila! Mette kører videre som om intet var hændt

De radikale halveres og deres krav om en bred regering har ikke vælgernes opbakning!

Mette Frederiksen kan redde dansk landbrug sammen med de borgerlige!

De pisser på os, siger Enhedslisten!

Mai Villadsen indser Mette Frederiksen pokerspil!

Gladere end nogensinde før!

Beskæftigelsen i behold!

Også for dansk landbrug og NNF!

Politik er skuespil for folket!

På,højt niveau med afsindigt mange uvidende aktører!

Mette Frederiksen er en mester-instruktør på niveau med svenske Bergman.

Tilskuere og aktører kender knap nok egne roller men delagtiggøres på autentisk vis uden at opdage sammenhængen.

“Jeg” etstattes med “der” og alle hvirvles ind i dramaet med pandemier, inflation og klimakriser. Kriser på kriser!

Mette eller kaos! Moderfiguren står sejerrig tilbage!

Og dansk landbrug jubler!

Gamle Danmark kan bestå!

Hvad udad tabes! Skal indad vindes!

Fødevarer på bordet for 150.000 ekstra pensionister og 50.000 ekstra børn under 7 år i 2030!

Enhedslisten fanget i eget spin!

Mette Frederiksens rettidige omhu!

Samtlige "RØDE" partier BURDE stå SAMMEN. Og ikke det modsatte. For skørt at gå til valg på en "bred regering" der indbefatter det "blå compagni". Absurd at tro på et samarbejde med "blå " partier. Det ligner LEFLEN at satse på DET. FOREN jer alle "røde". Og hold jer langt væk fra "blå".

Samtlige "RØDE" partier BURDE stå SAMMEN. Og ikke det modsatte. For skørt at gå til valg på en "bred regering" der indbefatter det "blå compagni". Absurd at tro på et samarbejde med "blå " partier. Det ligner LEFLEN at satse på DET. FOREN jer alle "røde". Og hold jer langt væk fra "blå".

Ika, har du hørt fra Putin? https://piopio.dk/comment/29449#comment-29449

Annonce