Ny måling: Socialdemokratiet fortsætter fremgangen

Voxmeter: S står nu til 27,5 procent - en fremgang på 2,2 procentpoint på blot fire dage
Foto: Socialdemokratiet
Socialdemokratiet har optur. På blot fire dage er partiet gået 2,2 procentpoint frem, ifølge dagens Voxmeter-måling for Ritzau.

Mandag stod Socialdemokratiet til 25,3 procent. Fredag er partiet gået frem til 27,5 procent. Ikke siden april har S stået så stærkt i en Voxmeter-måling.

Dermed ser det ud til, at Socialdemokratiet er kommet godt fra start ind i valgkampen.

Mandag stod rød blok til at samle 50 procent af vælgerne. Mod blå bloks 47,8 procent.

Med fredagens måling udbygger rød blok sin føring

88 mandater til rød stue - 81 til blå

Med fredagens måling udbygger rød blok sin føring: Fra 2,2 procentpoint til 3,1 procentpoint. I procenter står rød blok til 49,8 - mod 46,7 til blå blok.

Målt i mandater står rød stue til 88 mandater, mens blå stue kun kan mønstre 81 mandater.

Fredagens 27,5 procent til Socialdemokratiet er samtidig en fremgang på 1,6 procentpoint i forhold til valget i juni 2019, hvor S fik 25,9 procent af stemmerne.

I 2019 fik Socialdemokratiet 48 mandater. Fredagens måling giver Socialdemokratiet 50 mandater. En fremgang på to.

Dansk Folkeparti ude

Selv om S-regeringens tre støttepartier - De Radikale, SF og Enhedslisten - alle går en smule tilbage i forhold til i mandags, så taber blå blok alligevel pusten i forhold til rød blok.

Det skyldes ikke mindst, at Dansk Folkeparti i fredagens Voxmeter-måling ikke kommer op over spærregrænsen på to procent.

Således står Dansk Folkeparti til kun at få 1,7 procent af stemmerne - mod 3,3 procent i mandags.

Rødt flertal - uden Løkke

Det går den modsatte vej for Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne.

I mandags stod partiet til blot 2,2 procent. Fredag er tilslutningen til Lars Løkke & Co. steget til 3,3 procent. Svarende til seks mandater.

Som det eneste parti står Moderaterne uden for blokkene. Partiet tæller dermed hverken med i rød eller blå blok.

I de seneste målinger har Lars Løkke og Moderaterne været tungen på vægtskålen i forhold til blokkene. Men ikke i denne måling.

Partierne i centrum-venstre - S, SF, De Radikale og Enhedslisten - har i fredagens måling således fortsat flertal, selv om man lægger Moderaternes seks mandater til blå blok.

Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne - det andet nye parti ved dette valg - må notere sig en ny mindre tilbagegang.

Ifølge Voxmeter stod Danmarksdemokraterne for en måned siden til at få 9,3 procent af stemmerne. Ifølge fredagens måling må Støjberg-partiet nøjes med 7,9 procent af stemmerne - svarende til 14 mandater.

Det største dyr på savannen

Det største dyr på savannen i blå blok er som i mandags fortsat Venstre, der nu får en tilslutning på 14,6 procent. Mod 15,5 i mandags.

De Konservative kan notere sig en mikroskopisk fremgang på 0,4 procentpoint til nu 11,4 procent. Mod 11 procent i mandags.

Venstre er større end De Konservative

Situationen var stik modsat for en måned siden, hvor De Konservative var største dyr på savannen i blå blok med 16,2 procent af stemmerne. Mod kun 12,5 procent af stemmerne til Venstre. Men det var dengang. Nu er rollerne dem vi længe har været vant til: Venstre er større end De Konservative.

Nye Borgerlige ligger på 4,7 procent. Det samme som i mandags. Mens Liberal Alliance kan notere sig en fremgang: Fra 4,2 procent i mandags til nu 5,6 procent.

Voxmeter præsenterer målingen således på Twitter:

placeholder

 

Fredagens Voxmeter-måling baserer sig på telefoninterview med 1.094 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 3. oktober 2022 til d. 6. oktober 2022.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Hvor det glæder mit onde hjerte," sagde hexen. https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Det var forventeligt, med den børnehave vi har ovre på højrefløjen. Og bliver de ved i den dur (man kan jo håbe) så bliver det værre endnu for dem.

Og meget bedre for Danmark og os der tror på og kæmper for retfærdighed, lighed og retsikkerhed for alle danske borgere, også dem på bunden af samfundet. Med en højresnoet regering ville vi være fortabte.

Var der valg i dag, ville LLRs 6 mandater end ikke give magten til de blå.

Panik panik hos Venstre. Hvad skal vi da finde på?. Nåååå jo. Vi sælger Ørsted til højestbydende. Ja, du læste rigtig. venstre vil nu sælge Ørsted, hvis de sætter sig til rette i statsministerkontoret. Danmarks arvesølv. Har de mennesker da bare tænkt sig en lille bitte smule om. Hvis Ørsted bliver 100% privatiseret, hvor tror du så el priserne drøner henad? Ned bliver det i hvert fald ikke. Og så er Ørsted den vigtigste infrastruktur der findes i Danmark. Og den fejlagtige dømmekraft hos Venstre stopper ikke her. For, hvis først energiøen med tilhørende tusindevis af store havvindmøller begynder at levere strøm i mængder, som gør Danmark til en stor strøm eksportør vil prisen på Ørsted dels jage i vejret som en raket, dels vil der vælte penge ind i statskassen fra salg af strøm. Men er Ørsted først solgt falder fortjenesten helt uden om statskassen.

Jo, Venstre vil sandelig Danmark og danskerne det godt.

"Vi sælger Ørsted til højestbydende." som nok er en udenlandsk kapitalfond der ikke betaler skat i DK.

No way Venstre - i må være skudt i hovedet!
.

Det er så tudetosset, at man skulle tro det er løgn. Men det er det ikke, der er da totalpanik hos de Blå. Så snart det skal finde på noget andet, end råbe Mink, så er de i tovene. Vi har nu i godt 3 år, været "begavet" med den ringeste opposition i mands minde.

Lad dem endelig blive ved med at råbe mink og magtfuldkommen, de vil blot miste endnu flere vælgere.

I et demokrati som det danske er magtfuldkommenhed slet ikke muligt, kun indenfor et parti kan det forekomme, hvad er det man siger, "Det man siger er man selv!" It takes one to know one.

De bliver også ved med at tale om at samtlige mink blev aflivet ulovligt. Nej det drejede sig kun om ca. 150.000 mink ud af 15 millioner mener jeg det var.

Tænk at man kan stå der velvidende at man lyver så det brager og kalde sig selv en seriøs og ærlig politiker.

Det er så tudetosset, at man skulle tro det er løgn. Men det er det ikke, der er da totalpanik hos de Blå. Så snart det skal finde på noget andet, end råbe Mink, så er de i tovene. Vi har nu i godt 3 år, været "begavet" med den ringeste opposition i mands minde.

Til gengæld har vi haft den bedste statsminister siden Thorvald Stauning.

Det bliver der forhåbentlig ikke lavet om på. Højrefløjen ved jo ikke hvad de selv vil, har ingen gangbare planer, ingen reel ideologi, ingen visioner for Danmark andet end skattelettelser for de mest velslåede. Hvad har de ellers at byde på....... nåh ja, intet intet andet end misundelse.

Alle kan begå fejl, men de dumme er dem der ikke lærer af egne fejl. Har de ikke solgt nok af arvesølvet som Jeppe siger?

Nej, nej, nej, de bliver mere og mere idiotiske.

Sidste gang der blev solgt kritisk infrastruktur var det en socialdemokratisk finansminister, der fixede det.
Jeg håber ikke, at vi skal se det en gang til, når Mette F genindtager statsministeriet.

Ja, hvis man da kunne kalde Corydon og Thorning for socialdemokrater, og hvis de var, var de voldsomt på afveje, forført af kapitalismen.

At Mette skulle gentage tidligere tiders fejltagelser, det tvivler jeg på.

Skulle Ørsted sælges, det ønsker jeg ikke, men hvis det skulle, så skulle det udbydes i aktier til danskerne, med nogle kriterier. Man skal kunne købe aktier (ell. præmieobligatiner) for minimum 1.000 kroner (det kan de allerfleste klare), men maximum for 50.000 kroner per borger (tallene er blot eksempler). Det skal ikke være finansieringsfonde eller bankerne der skal kunne sætte sig på aktierne. Det skal være danskerne, også lille fru Jensen på 3. sal i Gellerup Parken. Dem der investerer mindst har første ret.

Men bedst af alt, så skal tingenes tilstand i forhold til Ørsted ikke ændre. Sælges til investeringsfonde, nej tak.

Dette kunne selvfølgelig også have den afledte effekt, at der ville være knap så megen modstand mod 'vindmøller i baghaven'.

Ja, det er for at sælge ud af det arvesølv, som alle danskere har købt og betalt via deres el-regninger i løbet af de sidste mange år. Og hvis Ørsted kommer udenfor demokratisk kontrol (pt. 50,1%) er det slet ikke sikkert at de fortsat vil satse på grøn energi og Ptx. Måske det snarere er derfor at Venstre vil sælge dem.

Ja TDC og Lufthavnen, da det blev solgt delvis under Nyrup og Lykketoft, det er bittert fortrudt siden. Corydon solgte DONG, da det kom i krise, men det var nu klogt nok, se Ørsted i dag. Det skal være på danske hænder og kun danske hænder. Venstre må tænke om igen. Og høre Løhde sige, ja så får vi hurtigere fjernvarme, vi har ikke arbejdskraft til at gøre det hurtigere. Hun er da dum.

@ Helle

Er der noget der er blevet privatiseret i Danmark, som har gjort det bedre? Jeg tvivler, det har bare gjort tingene dyrere for nu er der nogen der skal profitere på det.

Det kommer nok til at tage flere år før fjernvarmen er udbredt til alle der måtte ønske det.

Jeg må nok sige, at da staten solgte 19% af aktierne for skallede 8 mia. kroner til Goldmann Sachs, finanskrisens værste svindelfirma, var sagen fuld af mystik og temmeligt fuld af uforståelige forhold. I tillæg til aktierne fik GS nemlig en række vetorettigheder omkring driften og dertil en salgsoption for 60% af aktierne, der betød at staten for den del bar risikoen ved kursfald i selskabet. Tillige bød et pensionsselskab GS over, formentlig fordi den fastsatte kapitalværdi af selskabet på 31,5 milliarder fra flere sider blev anset at være skandaløst lav. Af ukendte grunde SKULLE salget foregå til GS.
Det betød da også, at da GS solgte sin aktieandel efter bare to år, var gevinsten større end de investerede 8 mia., uden at der undervejs var løbet nogen større risiko. Da denne gevinst selskabsmæssigt var placeret i skattely, fik staten ingen skatteindtægter den anden vej.
Allerede på salgstidspunktet kendte man til Eldrups fremragende planer om at sælge vindmølleparker, der senere har vist sig at være et ægte guldæg.
Man må antage, at Cory-dong's motiv er gemt for offentligheden under og siden forløbet. Måske var der tale om en røverkage med sigte på forberedende fuld privatisering til spotpris til guess who, (mon det starter med AP...) Ellers taler vi om en dumhed så stor, at jeg simpelt hen ikke tror på det.
Statens gevinst på sine 51% andel af aktierne i konstruktionen er formentlig så meget værd, at Ellemanns forslag om 60 milliarder også er en grotesk underdrivelse. Jeg tror at det handler om en værdi, der klart overstiger den samlede værdi af PSO afgiften, og har derfor på danskernes vegne været en fremragende investering, da værdien af hele vindmøllesektoren jo lige skal lægges oveni. Men det borgerlige Danmark har det jo meget dårligt med erhvervsmæssig succes i statens dispositioner.
Læs mere om sagen her:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-de-vigtigste-ting-du-s...

Goldmann Sachs købte aktierne i DONG i 2014 for 8 milliarder kr., og kunne allerede i 2016 ved selskabets børsnotering se en gevinst på godt 11 milliarder kr. Da men faktisk solgte de sidste aktier i 2017 kunne man opgøre den samlede fortjeneste (ikke salgspris) til 12,7 milliarder (en profit på 150%), på vilkår, hvor man kun løb risiko for kurstab på 40 % af købsprisen. Tillige havde man i perioden hævet udbytte for 177 millioner kr., som staten aldrig har set en ære af i skat.
Af dette kan man udregne, at Dongs indre værdi i perioden 2014-2016 er steget fra 31,5 milliarder til 76,2 milliarder. Mon nogen kan fortælle mig med overbevisning, at det havde man godt nok ikke lige set komme (Det kunne Nyrup i 2014), og hvad fik man for pengene?

poul boie pedersen - 9 oktober, 2022 - 13:49 - #29552
Om Ellemanns seneste skud på "forær bare det hele væk" strategiske linje for Venstre
Når Ellemann nu vil sælge Ørsted-aktierne for 60 milliarder på et besynderligt efterårsudsalg, ser jeg ikke det store problem for AP Møller i bare at købe dem, idet det forventede overskud hos dem bare i 2022 forventes at nå op over 200 milliarder kr. Nu mangler blot en undskyldning for en sådan fadæse beslutning.
Jeg tror faktisk at det lige netop er APM Venstre har haft i tankerne, siden salget til salget til Goldmann Sachs netop foregik til en latterlig lav pris.
Det var et eksperthold i Danske Bank, der værdiansatte aktiekursen, og netop i den bank har AP Møller i praksis bestemmende indflydelse, Og ved at værdiansatte salget til Goldmann S til en lav værdi, banede man jo også vejen for, at et senere salg af statens aktier også kunne foregå med en lav værdiansættelse.
Det var Venstre, der gennem Dongs bestyrelsesformand Schur, fik fyret Eldrup, da dennes fremragende strategi om salg af vindmølleparker var ved at blive lidt for indlysende realistisk. Det ville jo have den virkning, at aktierne i DONG vil fare til himmels, og derfor ville blive meget dyrere for en fremtidig ønskeinvestor.
Det var også Venstre, der hele tiden arbejdede ihærdigt for at privatisere DONG gennem en børsnotering, og man kan fundere over, om ikke netop Venstre havde denne særlig investor i tankerne, med stor erfaring i energisektoren og et forretningskoncept i olie, der var ved at ebbe ud. Den borgerlige side har gennem tiden pyntet AP Møller gentagne med store statslige milliardbeløb, ikke mindst omkring olieudvindingen i Nordsøen, men også under bankpakke 2.
Og i disse år ser vi så, at borgerlige kræfter intenderer at fortsætte linjen med den besynderlig særbeskatning, hvorunder selskabet betaler ca. 3% af overskuddet i skat. Ikke bare ser vi, at aktiekursen tilsyneladende holdes nede på Statens DONG (Ørsted) aktier, men også at en mulig køber kan købe dem for den helt urimelige skattebesparelse, man selv har bevilliget ham i skatteårene 2021 og 2022.
Skattebesparelsen er jo for disse år ca. 20% af 300 milliarder, hvilket til vores store forbløffelse altså jo faktisk er 60 milliarder, eller netop det beløb Ellemann er passende for prisen på statens aktier. Sagt på en anden måde ville et sådant salg ret præcist foregå til 0 kr., af nogen kaldet en ren foræring.
Jeg venter spændt på en forklaring på, hvem der vil argumentere for, at den slags russisk oligark økonomi på dansk jord. hvor staten forærer centrale infrastrukturtunge værdier væk til enkeltpersoner, hænger sammen et demokratisk samfund. I hvert fald mener jeg, at mindst to at statsministerkandidaterne bedømmes på udfaldet.

Jeg vil som sædvanlig starte med at lufte mine forbehold ift. meningsmålinger: det er et øjebliksbillede, der er en vis usikkerhedsmargin, specielt omkring spærregrænsen er det meget små marginaler, og forskellige institutter kan levere ret forskellige målinger selv indenfor samme tidsrum.

Men når alt det er sagt, ser det nu alligevel opløftende ud, selvom jeg stadig mener, at S ligger alt for lavt ift. det, de har fortjent. Men det er jo bare min mening :)

Interessant i øvrigt at DF nu for første gang nogensinde (som jeg husker det) ligger under stregen. Kunne det mon have noget med Morten Messerschmidt at gøre? Den vulgære retorik, vi har set på det sidste, bærer i hvert fald tydeligt hans fingeraftryk. Jeg kan slet ikke forestille mig Kr. Thulesen-Dahl tale om beduinlejre på hospitalsstuerne, og vi hører da heller ikke noget lignende fra Pernille Vermund og Inger Støjberg.

Messerschmidt er vist det vi i min barn- og ungdom kaldte en 'flødebolle', en lidt for glat og smidig ål. På engelsk kaldte man dem 'Dandy' (A dandy is a man who places particular importance upon physical appearance, refined language, and leisurely hobbies, pursued with the appearance of nonchalance.) tæt beslægtet med overfladisk. Udtrykket passer vist også fint til Vanopslagh. (Nonchalant, (fr., af non ikke + en afledning af chaloir bryde sig om, af lat. calere interessere sig for), skødesløs på en overlegen måde.) Narcissismen længe leve.

Vi er inde i en vanskelig periode med gasproblemer i Nordsøen. Energikrise, klimakrise og mm. Mette har vist sig som en problemknuser når det går i selvsving. Derfor er der ikke tid til Venstre og blå bloks luftige forslag med at privatisere elproduktionen til gavn for investorerne i det private marked og til skade for os der gennem skatter mm har været med til at etablere et fantastisk grønt projekt der giver genklang i hele verden over, som forgangsland i den grønne omstilling.

Vi er inde i en vanskelig periode med gasproblemer i Nordsøen. Energikrise, klimakrise og mm. Mette har vist sig som en problemknuser når det går i selvsving. Derfor er der ikke tid til Venstre og blå bloks luftige forslag med at privatisere elproduktionen til gavn for investorerne i det private marked og til skade for os der gennem skatter mm har været med til at etablere et fantastisk grønt projekt der giver genklang i hele verden over, som forgangsland i den grønne omstilling.

Vi er inde i en vanskelig periode med gasproblemer i Nordsøen. Energikrise, klimakrise og mm. Mette har vist sig som en problemknuser når det går i selvsving. Derfor er der ikke tid til Venstre og blå bloks luftige forslag med at privatisere elproduktionen til gavn for investorerne i det private marked og til skade for os der gennem skatter mm har været med til at etablere et fantastisk grønt projekt der giver genklang i hele verden over, som forgangsland i den grønne omstilling.

Hvis milliardæren Anders Holch Povlsen, Maersk og LEGO gik i tre-parts-forhandling om et opkøb af Ørsted eventuelt i et firkløver med ECCO, ja, så havde Venstre måske en chance for at skaffe milliarderne til den grønne omstilling og dermed opnå et momentum i valgkampen!

Ellers må fremtidige generationer vænne sig til langt højere fødevarepriser og energipriser!

Om inflationen kan stoppes ved Socialdemokraternes HELHEDSPLAN a la Kanslergadeforliget i 1933, så har de blå partier en minimal-Chance for at redde dansk landbrugsproduktion, således at 170.000 flere over 70 år og 50.000 børn under 7 år i 2030 fortsat skal have fornøjelsen af et dansk morgenbord med mælk, smør, brød, youghurt, A-38, ost, tykmælk, skyer, havregrød, osv.

Ellers må vi i fremtiden nøjes med færøske fisk, grønlandske rejer og kinesiske ris!

Folketingsvalget 2022 afgør dagens tre måltider!

De fire store i dansk erhvervsliv vil fortsat kunne iklæde de fire kvindelige ledere på cemtrum-venstre i farver og kvalitet der passer til dagens tema.

Moderigtige altid klar til valgkamp!

Alt hvad der kan købes og transporteres til Danmark fra udlandet rammes gud ske lov ikke af hverken klimapanel eller Parisaftalen!

Der er tekstiler til Mette, Pia, Sofie og Mai.

Iklædt rødt, grønt, beige, ja, i alle regnbuens farver, blot det matcher vælgersegmentet!

Men de fattige, sultne, og frysende reddes for en stund af LL og hjælpeorganisationer!

Velfærdssamfundet kan ikke redde alle når der er Putin inflation!

Her må de private tage over!

Et system er jo blot et system!

Sørg for at familierelationerne plejes til dårlige tider!

At du ikke bor i København, når din gamle mor sidder og fryser og sulter i Gudum, Vorbasse eller Vrå.

23 løsgængere alene i folketinget ved ikke hvor de skal sætte deres kryds!

De har mistet troen på fællesskabets formåen og må ud og hjælpe den enkelte og sig selv i kampen for det daglige brød og 19 grader i privaten!

Tv-avisen finder hver dag mennesker der ikke klarer dagen og vejen under Putin inflationen!

Klima-løsningerne kræver allerede sine første ofre!

Grønt før rødt har sine ofre!

Når Ellemann nu vil sælge Ørsted-aktierne for 60 milliarder på et besynderligt efterårsudsalg, ser jeg ikke det store problem for AP Møller i bare at købe dem, idet det forventede overskud hos dem bare i 2022 forventes at nå op over 200 milliarder kr. Nu mangler blot en undskyldning for en sådan fadæse beslutning.
Jeg tror faktisk at det lige netop er APM Venstre har haft i tankerne, siden salget til salget til Goldmann Sachs netop foregik til en latterlig lav pris.
Det var et eksperthold i Danske Bank, der værdiansatte aktiekursen, og netop i den bank har AP Møller i praksis bestemmende indflydelse, Og ved at værdiansatte salget til Goldmann S til en lav værdi, banede man jo også vejen for, at et senere salg af statens aktier også kunne foregå med en lav værdiansættelse.
Det var Venstre, der gennem Dongs bestyrelsesformand Schur, fik fyret Eldrup, da dennes fremragende strategi om salg af vindmølleparker var ved at blive lidt for indlysende realistisk. Det ville jo have den virkning, at aktierne i DONG vil fare til himmels, og derfor ville blive meget dyrere for en fremtidig ønskeinvestor.
Det var også Venstre, der hele tiden arbejdede ihærdigt for at privatisere DONG gennem en børsnotering, og man kan fundere over, om ikke netop Venstre havde denne særlig investor i tankerne, med stor erfaring i energisektoren og et forretningskoncept i olie, der var ved at ebbe ud. Den borgerlige side har gennem tiden pyntet AP Møller gentagne med store statslige milliardbeløb, ikke mindst omkring olieudvindingen i Nordsøen, men også under bankpakke 2.
Og i disse år ser vi så, at borgerlige kræfter intenderer at fortsætte linjen med den besynderlig særbeskatning, hvorunder selskabet betaler ca. 3% af overskuddet i skat. Ikke bare ser vi, at aktiekursen tilsyneladende holdes nede på Statens DONG (Ørsted) aktier, men også at en mulig køber kan købe dem for den helt urimelige skattebesparelse, man selv har bevilliget ham i skatteårene 2021 og 2022.
Skattebesparelsen er jo for disse år ca. 20% af 300 milliarder, hvilket til vores store forbløffelse altså jo faktisk er 60 milliarder, eller netop det beløb Ellemann er passende for prisen på statens aktier. Sagt på en anden måde ville et sådant salg ret præcist foregå til 0 kr., af nogen kaldet en ren foræring.
Jeg venter spændt på en forklaring på, hvem der vil argumentere for, at den slags russisk oligark økonomi på dansk jord. hvor staten forærer centrale infrastrukturtunge værdier væk til enkeltpersoner, hænger sammen et demokratisk samfund. I hvert fald mener jeg, at mindst to at statsministerkandidaterne bedømmes på udfaldet.

Og så var der da også lige salget af vaccineproduktionen fra Statens Serum Institut.
Læs via linkene herunder.

Salget blev foretaget under en socialdemokratisk ledet regering. Med et underskud til følge. I form af lav salgspris, huslejenedsættelse til den nye ejer m.v.

Kimen til salget blev plantet, da regeringen havde dekreteret, at Serum Instituttet skulle sætte sin salgspris ned til svensk niveau. Dermed fremprovokeredes et underskud, som så blev brugt som forklaring på, at staten ikke ville have en underskudsgivende produktion.
Og Uffe Elbæk fik 250.000.000 til Det kgl. Teater (så blev han stille).

https://www.altinget.dk/artikel/dyre-vacciner-og-penge-til-ballet-derfor...

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/corydon-og-elbaeks-...

Der er mange meninger om det faktum at vi i Danmark har valgt at udrydde minkene.
Det kan være politiske, økonomiske eller rent stemmefiskeri.
Faktum er, at vi gjorde det på et dengang så oplyst grundlag som muligt.
Men hvis man nu vender sagen lidt på hovedet, og forestiller sig, at det ikke handler om mink, men om ca. 20.000 fjendtlige soldater på vej op på den jyske vestkyst i landgangsbåde.
Så vil jeg gerne bede om en magtfuldkommen Statsminister, gerne af hunkøn, der handler først og læser lovgrundlaget bagefter.
Hvis det så senere viser sig, at de indtrængende styrker kun havde vingummibamser i ammunitionskasserne, så kan vi jo altid nedsætte en undersøgelseskommision der kan klandre Statsministeren for magtfuldkommenhed. Vi har jo nogen udmærkede kapaciteter i folketinget, Jakob og Søren, sekunderet af Sofie, som passende kunne stå i spidsen for en sådan vingummibamsekommission.
Vi vil skrige af grin, og direktørerne for alle Danmarks revyscener vil være grønne af misundelse.

Jeg er sådan set enig med dig bortset fra, at vi ikke på nogen måde har udryddet minken. Ikke engang i Danmark.

Den europæiske mink er ganske vist kritisk truet, men det er heller ikke den, man laver pels af. Det gør man af den nordamerikanske mink, som på ingen måde er truet, hverken i sit naturlige habitat i Nordamerika eller i Danmark, hvor den er ret udbredt som invasiv art takket dels sjuskede minkavlere og dels tossede dyrevenners tossede aktivisme.

Venstre er klar til at sælge Ørsted på et smalt forlig udelukkende bestående af Det Blå Svindlerhold. Det grænser til tyveri mod Danmark. Og når salget er udført ender det sikkert med Ørsted for de fleste penge retur fra en regering bestående af Det Blå Svindlerhold i statstilskud for fremme af den grønne omstilling. Resultatet bliver, at Ørsted er væk sammen med pengene fra salget. tilbage står den danske befolkning med regningen i generationer frem. Præcis som det har været tilfældet med alle andre privatiseringstiltag af der offentlige gennem snart 20 år, hvor Det Blå Svindlerhold har taget den danske befolkning ved røven.

Alt, altså alt, hvad Det Blå Svindlerholder udfører af politik har udelukkende til formål at gøre de rige endnu rigere på bekostning af den almindelige danske befolkning. Målet er en opdelt befolkning i et A og et B hold, hvor B holdets eneste eksistensberettigelse bliver at servicere A holdet. Præcis som det ses i lande som Tyskland, Storbritannien og USA.

Vil du ødelægge de sidste rester af dine børns fremtid, så skal du bare stemme på Det Blå Svindlerhold. Herunder DanmarksDemokraterne og deres manipulerende og intetsigende populisme mod de fine saloner i København - Hvad i al verden det så end måtte være for tåbelige påfund til yderligere splittelser i befolkningen. Frøken Inger Støjberg er Venstre og har altid været Venstre som forhenværende næstformand for partiet. Tænk at folk lader sig forfører af ord som "barnebrude" og "fine saloner" uden noget som helst politisk indhold.

Det svare til de unge, som vil stemme på Liberal Alliance fordi de synes Alex Vanopslagh danser for fedt på TikTok uden hoverhovedet at vide noget som helst om den politik Liberal Alliance vil fører og hvilke enorme konsekvenser den politik vil medfører for deres liv for fremtiden.

Forførende manipulation af ungdommen. Sådan kender vi Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold

og så lige et lille pip mere

det går til bage for dig Jeppe - på kun 7 minutter
.

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Det Blå Svindlerhold

Kun 5 gange DBS: på den måde flytter du da ikke mange stemmer hvis overhovedet nogen"!

Jeppe tag dig nu sammen
.

Voxmeter 10/10 siger den 89 rød /79 til de blå, så det går den rette vej. Blot unfair Mette F skal debattere dobbelt, hvorfor er det ikke to ad gangen, så Pape og Ellemann også stilles overfor hinanden.
Det er unfair som de tkører nu, selv om hun klarer sig godt, de to der leger alfahanner, må gerne gå i kødet på hinanden også.

Og ifølge Voxmeter er Alternativet nu på 2,0%. Dvs. overspærregrænsen for første gang i meget lang tid. Bliver de på den rette side af spærregrænsen kan regeringen fortsætte.

Forhåbentlig kan det lykkedes Morten Messerschmidt at slå bunden ud af Dansk Folkeparti inden d. 01. november. Mon ikke de lykkede ham...

Annonce