Jensens Bøfhus: Ekspert underkender Løkke

Brud med neutralitetsprincip og “ubehagelig symbiose”. Sådan betegner Lars Løkke afslag på lønkompensation til Jensens Bøfhus.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at regeringen er medskyldig i, at restaurantkæden Jensens Bøfhus tirsdag fyrede 250 af deres 700 medarbejdere.

Ifølge Jensens Bøfhus er årsagen til massefyringen, at staten har afvist, at restaurantkæden kan få lønkompensation til deres hjemsendte ansatte, mens man ligger i faglig konflikt med 3F.

På Twitter og Facebook kalder Lars Løkke det for “alt andet end fair”, at Jensens Bøfhus ikke kan lockoute medarbejdere og være i arbejdskonflikt med 3F, og samtidig få lønkompensation fra staten.

Han mener, at det bryder neutralitetsprincippet. Og afgørelsen får Lars Løkke til at “ane konturerne af en ubehagelig symbiose mellem den socialdemokratiske regeringen og visse dele af fagbevægelsen”.

placeholder

 

Ekspert: Konflikt ville miste rationale

Beskæftigelsesministeriet oplyste i marts over for Folketinget, at virksomheder i arbejdskonflikt ikke kan få del i lønkompensationsordningen på grund af et princip om statens neutralitet.

Netop princippet om at staten ikke går ind og understøtter den ene part økonomisk under en faglig konflikt, er afgørende for, at arbejdsgivere og lønmodtagere reelt kan presse hinanden gennem strejke og lockout, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl:

“Det giver ikke rigtig mening at få lønkompensation, når man samtidig er i en faglig konflikt. Rationalet bag en faglig konflikt er, at parterne presser hinanden - især økonomisk - til at komme med indrømmelser. Derfor giver det ikke mening, hvis staten går ind og dækker lønnen, for så mister konflikten hele sit rationale,” siger han til Netavisen Pio.

Derfor giver det ikke mening, hvis staten går ind og dækker lønnen, for så mister konflikten hele sit rationale

Laust Høgedahl understreger, at situationen med Jensens Bøfhus er helt unik og uden fortilfælde, fordi konflikten finder sted midt i en historisk krise.

Ministeriet: Staten er neutral

I et svar til Folketinget den 19. marts oplyser Beskæftigelsesministeriet, at virksomheder i arbejdskonflikt ikke kan få del i lønkompensationsordningen på grund af princippet om statens neutralitet:

Det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neutral under en arbejdskonflikt

“Det er et generelt princip, at staten skal forholde sig neutral under en arbejdskonflikt. Det vil derfor ikke være muligt for en virksomhed at anvende lønkompensationsordningen i forhold til de stillingskategorier på virksomheden, som er omfattet af konflikten,” skrev beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i sit svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

23. marts lockouter Jensens Bøfhus de ansatte, der var medlemmer af 3F, i et forsøg på at frigøre sig fra en overenskomst mellem 3F og Jensens Bøfhus, der har været gældende i over 30 år.

6. april meddeler Jensens Bøfhus, at man i kølvandet på den 14 dage lange lockout opfatter sig som frigjort fra overenskomsten med 3F. Det får 3F til at varsle øjeblikkelig blokade og strejke fra 1. juni.

Jensens Bøfhus befinder sig dermed fortsat i en arbejdskonflikt. Af samme grund har Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet tirsdag oplyst over for Jensens Bøfhus, at virksomheden fortsat ikke kan få del i den statslige lønkompensation.

Direktør: “Lokumsaftale” mellem regeringen og fagbevægelsen

Afslaget på ansøgningen om lønkompensation er ifølge direktør Anders Nicolaisen den eneste årsag til, at Jensens Bøfhus nu vælger at fyre 250 medarbejdere.

Derfor pålægger Jensens Bøfhus “det fulde ansvar for afskedigelserne på regeringen,” lyder fra direktør Anders Nicolaisen i en pressemeddelelse.

Det er sørgeligt at gennemføre unødvendige fyringer alene på grund af fagbevægelsens og regeringens lokumsaftale

Han deler til fulde Løkkes mistanke om, at at der er tale om aftalt spil mellem fagbevægelsen og den socialdemokratiske regering: 

“Det er sørgeligt at gennemføre unødvendige fyringer alene på grund af fagbevægelsens og regeringens lokumsaftale,” udtaler direktør Anders Nicolaisen, der nu overvejer at rejse en sag mod staten for forskelsbehandling og kræve erstatning for tabet af hjælpepakken.
 

Strid mellem Jensens Bøfhus og 3F: Forstå konflikten og forløbet 

Baggrunden for konflikten er, at Jensens Bøfhus har krævet, at fagforbundet 3F nikkede ja til en ny overenskomst, hvor tjenerne får 20 kroner mindre i timen.

Ifølge Anders Nikolaisen bør Jensens Bøfhus have en overenskomst, der svarer til den, som Restaurant Flammen har ind indgået med 3F.

Men ifølge 3F er det ikke rimeligt, fordi Restaurant Flammen er buffet - modsat Jensens Bøfhus, som har bordservering.

Striden fik den 23. marts direktør Anders Nikolaisen til lockoute de ansatte, som er organiserede i 3F.

Den 6. april, to uger efter lockouten start, meddeler Jensens Bøfhus, at man nu opfatter sig som frigjort fra overenskomsten med 3F.

Det fik 3F til at varsle øjeblikkelig blokade og strejke fra 1. juni. Som med stor sandsynligt følges op af en sympatikonflikt fra andre forbund.

Den 14. april fyrer Jensens Bøfhus 250 ansatte. Ifølge Anders Nicolaisen skyldes massefyringen, at staten har afvist, at Jensens Bøfhus kan få lønkompensation til hjemsendte medarbejdere, mens man er midt i en faglige konflikt.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Lars Løkke må vide det, han har jo lavet mange lokumsaftaler med arbejdsgiverne gennem årene. Gad vide, hvor meget han får udbetalt for denne udmelding? Kontanter eller et livslangt gavekort til Jensens Bøfhus? For det er vel den samme Arnfeldt, der er pressechef for Jensens Bøfhus, som også - på den daværende regerings bestilling - overtrådte lovgivningen i forbindelse med Thornings skattesag? At dømme efter pressechefens udtalelser til den socialdemokratiske presse må det da være den samme mand? Måske er denne Løkkes udmelding blot en vennetjeneste, som tak for at Arntsen, og ikke Trolex og resten af regeringen, blev dømt for denne "ubehagelige symbiose" mellem Venstres folketingsgruppe og kriminelle elementer? Som Preben Wilhjelm engang udtalte: Venstres folketingsgruppe er den veldefinerede demografiske gruppe, som har den højeste kriminalitetsrate i kongeriget Danmark.

Et livslangt gavekort til det madsted er vist mindre værd end 4 jakkesæt og 2 par sko for Løkke. De har mistet pusten, og det er manglende udvikling af spisestedet, der gav nådestødet. Ikke 3F.

Nu er der jo forlydender om, at det advokatfirma som jensens Bøfhus har brugt, er det samme som Lars Løkke Rasmussen selv er rådgiver for.. Samme advokatfirma, som er advokat for danbunkering der er anklaget for at de solgte jetfuel til Syrien

At en forhenværende statsminister vil synke så dybt er helt uforståeligt. Lars lykke kender den danske model bedre end de fleste, så det må være mod bedre vidende at han forsvarer Jensen Bøfhus og deres handlemåde. Han virker fuldstændig desperat efter at få opmærksomhed.
En anden sag er, at når restauranterne får lov at åbne igen, bliver de jo ikke væltet af kunder. Det er naivt at tro at der når at komme mange turister i år. Vi kommer til at se en hel del spisesteder lukke. Jensen Bøfhus er tilsyneladende i gang med at lukke sig selv.

Ja, Svend, du bekræfter jo hermed, at der også findes engle med sorte vinger
Med hensyn til valgkampsstøtte, så er der da ikke noget mærkeligt i det. Det ville da se mærkeligt ud, hvis 3F støttede et parti, der efterfølgende sparker dem i skridtet. F.eks. DF

Som sædvanligt uden omtanke glemmer Svend (Thomas) (Avid Nielsen) at Lars Løkke brugte skattekroner for flybilletter på 1'ste klasse, at selvsamme Lars Løkke gav opbakning til jubelidioten Anders Fogh Rasmussen (minimalstaten) ødelæggelse af den danske model, ved at foreningsfrihed også gjaldt fagforeninger, så private kunne starte deres egen pengemaskine under indtryk af at være bredt fagligt funderet (Det faglige hus) (Kristelig fagforening) m. fl. ingen af de gule foreninger har kunne forhandle en lønaftale der tilnærmelsesværdigt ligner det en fagforening opnår.
Ejerne rager bare uhæmmet til sig.
3F giver ikke valgstøtte til enkeltpersoner, så pak lige sammen, og lær af folk der er MEGET klogere end dig..

Lønkompensation? Vil det sige Jensens Bøfhus er villige til at udbetale løn til ansatte, der er omfattede af en arbejdsmarkedskonflikt? Det er ikke en normal adfærd i en konflikt

Lars Ulykke blander sig, tidligere statsminister med usagligt angreb på Regering og 3.F.
Lars glemmer at Jensen kan ikke bare fyre folk, og så få statsstøtte under en konflikt, som jo er det sidste våben som lønmodtager fagforeninger har. Et våben som ikke bliver brugt uden alle muligheder er undersøgt! Så kan Jensen ikke klare sig på almindelige faglige vilkår så må de lukke!
Lars hvad er du? Du arbejder for BT. Et advokatfirma. Er i folketinget for Venstre. Måske for en kvotekonge i fiskeriet. Har advokatfirmaet forbindelse med Jensen?

Der er jo en grund til at vi heroppe kalder ham Lars ulykke.

Har nu siddet og læst en lang kommentarrække og undrer mig over om det virkelig er mit fædreland, der udtrykker sig så nedredrægtigt....
Hold da kæft I burde skamme jer !!

Den holdning Løkke rent faktisk lægger til grund, er at der ikke må være nogen forskel på hvem der modtager støtte, KUN de faktiske økonomiske omstændigheder Covid-19 har forårsaget, da støtte perioden må anses som et moratorium.
Hvilket der i den grad er fornuft i.
Har ingen steder set at der skulle være givet afslag på baggrund af ansøgning på Lock-out medarbejdere, så det argument er nok grebet ud af den blå luft.

Støtten skal dertil hvor der er brug for den.... Og mener nok Jensens Bøfhus lider de samme voldsomme tab som så mange andre restauranter, i dette moratorium.

Du er sgu da for langt ude, og har tydeligvis ikke fattet hvad det vil sige at et firma lockouter sine medarbejder. Det betyder rent faktisk at de IKKE betaler dem løn, skulle firmaet så have den lønudgift de så IKKE har, dækket af staten og dermed dine og ikke mindst MINE skatte penge, gu fanden skal de da ej.

øH-"Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at regeringen er medskyldig i, at restaurantkæden Jensens Bøfhus tirsdag fyrede 250 af deres 700 medarbejdere." hvad mener han?, lad 3F og Jensens Bøfhus klare den sag Lars. Bland dig uden om. -Selvfølgelig kan virksomheder i arbejdskonflikt ikke kan få del i lønkompensationsordningen. Lara L. forklar dig helt pricist, hvorfor du blander dig i denne konflik. Hvad er dig dagorden egentligt? Regeringen er medskyldig.... Kom lige på banen med din dagorden.

Hvad mener du med...minister og børn kneppede Hummeelgaard

Lever du af at være et fjols, Svend, eller har du blot gode evner i den retning?

Svend=Tomas=Narsissist

Annonce