Annonce

Langt de fleste vælgere foretrækker Mette F. som statsminister

Jakob Ellemann-Jensen rykker frem i bussen
Foto: S
Mette Frederiksen (S), statsminister - på valgturne på Vestegnen
Langt de fleste vælgere foretrækker Mette Frederiksen (S) som statsminister.

Det fremgår af seneste statsminister-måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau onsdag.

55,1 procent af vælgerne foretrækker nu Mette Frederiksen som statsminister for endnu en periode.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, rykker dog frem i bussen. Og snupper vælgere både fra Søren Pape Poulsen (K) og Mette Frederiksen.

Således ønsker nu 29,1 procent Jakob Ellemann som statsminister. Det er en markant fremgang på 4,8 procentpoint i forhold til i søndags.

Ellemann stjæler 2,7 procentpoint fra Mette Frederiksen og andre 2,1 procentpoint fra De Konservatives statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, i forhold til i søndags.

Tilbage er der nu kun 15,7 procent af vælgerne, der helst ser Søren Pape Poulsen som statsminister.

Ved valgkampens start

Ved valgkampens start, torsdag den 6. oktober, så statsminister-tallene således ud:

51,7 procent foretrak Mette Frederiksen som statsminister.

25,9 procent ønskede Søren Pape Poulsen som statsminister.

22,4 procent så helst Jakob Ellemann-Jensen indtage Statsministeriet.

Voxmeter har udarbejdet en grafik, der viser udviklingen i statsministertilslutningen til de tre officielle statsministerkandidater siden 4. september.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mon ikke begge blå kandidater falder efter det famøse pressemøde, der grænsede til komiske Ali`` er. Tænk hvis de skulle have håndteret de kriser MF har stået med og med fast hånd klaret flot. Jeg tør ikke tænke tanken, ej heller Løkke, for han skal først i tænkeboks og have andre med før han handler. Han vævede meget som statsminister, og involverede ikke sine ministre som han burde, husker jeg.

Enig.