Jensens Bøfhus smider tillidsfolk på gaden

”Vi fortsætter kampen”, siger den nu tidligere ansatte tjener, Lisa Kramme Pedersen

Jensens Bøfhus smider to tillidsfolk på gaden.

Det bekræfter den ene, Lisa Kramme Pedersen, over for Netavisen Pio.

Jensens Bøfhus har ellers efter endt lockout taget samtlige ansatte, der er medlem af 3F tilbage, men altså ikke to tillidsrepræsentanter, der frem til lockouten medio marts arbejdede på Jensens Bøfhus-restauranten på Axeltorv over for Tivoli i København City.

Måtte ikke have 3F med til samtale

“Nej, vi er ikke tilbudt genansættelse. Vi blev hver for sig tilbudt en samtale med direktør Anders Nikolaisen. Vi bad så om, at der kom en bisidder med fra 3F København til samtalen. Det kunne Jensens Bøfhus ikke acceptere, så nu er jeg og Sinem (Kiraz Demir, red.) smidt på gaden,” bekræfter Lisa, der frem til starten af lockouten var arbejdsmiljørepræsentant for sine kollegaer på bøfkædens restaurant på Axeltorv.

Den anden ikke-genansatte kollega er Sinem Kiraz Demir, der hidtil har været tillidsrepræsentant for de ansatte på Axeltorv.

Jeg tænker, at Anders Nikolaisen er lidt af en kujon

“Jeg tænker, at Anders Nikolaisen er lidt af en kujon. Han tør ikke have nogen ansatte, som er uenig med ham. Han tør ikke have nogen ansat, som kæmper for bedre løn- og arbejdsforhold for de ansatte. Trist at det skal være sådan i 2020,” siger Lisa til Netavisen Pio.

“Jeg opfordrede til det sidste Anders Nikolaisen til at gå forhandlingsvejen - særligt med henvisning til corona-krisen, der gjorde de ansatte ekstra usikre. Men Nikolaisen og Jensens Bøfhus ønskede konfrontationen, og nu har de forvandlet overenskomsten til hakkekød. Men vi fortsætter kampen,” siger Lisa.

nu har de forvandlet overenskomsten til hakkekød

Ansatte splittes op

Lisa beklager, at de ansatte hos Jensens Bøfhus fremover splittes op i et A- og et B-hold:

“Fremover vil Jensens Bøfhus splitte de ansatte op i et A- og B-hold. Nye ansatte bliver ansat på en B-overenskomst. Og de ansatte står nu uden tillidsfolk og har ikke adgang til det arbejdsretslige system.”

Mandag meddelte Jensens Bøfhus fagforbundet 3F, at man efter endt lockout opfatter sig som frigjort fra overenskomsten fra 3F. Det fik tirsdag 3F til at varsle omfattende konflikt mod Jensens Bøfhus.

vi går efter at presse ledelsen tilbage til forhandlingsbordet

"Men nu styrer vi efter en omfattende konflikt mod Jensens Bøfhus - vi går efter at presse ledelsen tilbage til forhandlingsbordet,” sagde forhandlingssekretær hos 3F Privat Service Hotel og Restaurant, Peter Lykke Nielsen, tirsdag til Netavisen Pio.

Netavisen Pio afventer kommentar fra direktør hos Jensens Bøfhus, Anders Nikolaisen

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kujonagtigt at lockoute medarbejdere under Corona-krisen, mens restauranterne stort set er lukkede og
Kujonagtigt at fjerne de medarbejdere, der vover tale ledelsen imod.

Våd Murtsen, Tumbe Thomas (Thomas)
Nej det er fordi der findes idioter som dig, der ikke har fattet en hujende fis af at sammenhold er godt, og endnu engang, at du med dine tåbeligheder har den helt modsatte virkning.
Tilgangen til 3F slår alle rekorder.
Er det mon fordi du i virkeligheden hedder Rasmus Paludan og ikke tør at stå frem med dit rigtige navn.

Opfordring til Pio-Pio:
Få nu fjernet ham Thomas fra disse sider.
Han har de seneste dage langt overskredet enhver anstændighed ved bla. at sammenligne fagbevægelsen med nazisme og mafia, og fortsætter med det i dag.
Det har intet med fri debat at gøre endsige ytringsfrihed.
At han er en lille ynkelig stakkel kan ikke være Pio-Pio's problem.

Nej Våd Mursten, Tumbe Thomas (Thomas) (Rasmus Paludan).
Det er da rart at se, at du ikke aner en hujende fis.
Da Hitler kom til magten var det første han gjorde, var at forbyde socialister og kommunister, senere gik det så også ud over jøderne, og det står jo i direkte kontrast til det du udgyder... Du er virkelig så dum som en våd mursten.

Hej Thomas
Jeg ved at mange føler som jeg, at når vi ser dit navn springer vi det over du skriver. Har du ikke andre interesser en skrive skidt om fagbevægelsen. Du må have et kedeligt liv.

Det hele er ganske enkelt. Bliv væk fra dette bøfhus. Det er fagbevægelse som har været med til skabelsen af det velfærdssamfund vi alle nu nyder godt af. Hvis det var op til arbejdsgivere som Jensens Bøfhus at bestemme løn og arbejdsvilkår, vil der ikke være mange penge i posen, ligesom de ansatte skulle have besøgt toilettet hjemmefra ( samme regler som i den gamle tjenestemands lov- tømt tarmen hjemme fra). Hvis ikke fagbevægelsen havde stille krav til arbejdsgiveren, var vi ikke kommet længere end det vi så i Pelle Erobreren, hvor Pelle og faderen var henvist til at bo i stalden - og spise sild juleaften og ingen løn under sygdom, ingen folkepension, lange arbejdsdage, ingen pensionsopsparings muligheder o.s.v. o.s.v Thomas. Slaveriets tid er slut. Samarbejde er nøgleordet for fremtiden.

Et lille indslag til debatten.
En sikkerhedsrepræsentant er valgt af alle ansatte i virksomheden, I forbindelse med en afskedigelse skal virksomheden vel give en godtgørelse på det der svarer til et års løn. Arbejdstilsynet kan forhindre virksomheden i at genåbne indtil der er valgt en ny sikkerhedsrepræsentant.

jeg er også pyskopat undskyld til alle

Sagens kerne er vel, at ledelsen ønsker at sætte lønnen ned med 20 kr. pr arbejdstime for de ansatte. Den overenskomst, som 3F har fungerer udmærket for både virksomhed og ansatte.

At et flertal af medarbejderne helt fravælger at være organiseret eller lader sig organisere i en af de gule fagforeninger er vel ikke overraskende, da de fleste medarbejdere i virksomheden er unge som kortvarigt arbejder der.

At være ansat i Jensens Bøfhus er næppe et karrierejob, som varer livet igennem. Men uanset arbejdslængden skal arbejdsvilkårene være i orden for alle ansatte.

Fagbevægelsen og ledelsen burde mødes og finde en løsning. Det har 3F inviteret til. Ledelsen har end ikke svaret på talrige henvendelser...

Derimod har selvsamme ledelse brugt tid og mange penge på TV-reklamer for at appellere til os borgere om at støtte forretningen ved at få leveret mad via take away... Måske ledelsen med direktøren i spidsen gjorde klogere i at mødes til forhandlinger med fagforeningen.
Grundlæggende handler det vel ikke om, hvorvidt man kan reducere timelønne for den enkelte medarbejder.

Det handler vel egentlig om, hvordan man driver virksomheden, så den bliver lønsum - og til den ende findes mange forskellige løsninger. En konflikt som den verserende gavner ingen. Heller ikke virksomheden.

Derfor bør direktøren - i egen og firmaets interesse - møde op og sætte gang i realitetsforhandlinger fremfor fyringer.

Hellere være arbejdsløs end at arbejde på jensens bøfhus ville hellere samle flasker

Annonce