“Der er plusser, og der er risici”

Politisk kommentator Hans Engell mener S-udspillet om et lønløft til visse grupper af offentligt ansatte er en risikabel linedans
“Der er plusser, og der er risici”.

Sådan opsummerer politisk kommentator, Hans Engell, sin vurdering af udspillet onsdag fra Socialdemokratiet, “Bedre vilkår. Bedre velfærd”, der med tre milliarder kroner årligt vil løfte lønnen for visse grupper af offentligt ansatte.

Udspillet blev onsdag formiddag præsenteret på plejecenteret Sølund på Nørrebro i København. Samme sted som Socialdemokratiet januar 2019 præsenterede udspillet om tidlig tilbagetrækning, Arne-pensionen.

“På den ene side sender udspillet selvfølgelig et vigtigt politisk signal her tæt på et valg: At Socialdemokratiet gerne vil sætte ind, der hvor der er akutte rekrutteringsproblemer,” vurderer Hans Engell over for Netavisen Pio og fortsætter:

Hvad med os?

“På den anden side er det også et historisk brud med Den Danske Model. Det at man inden et forhandlingsforløb går ud og vælger nogle grupper og siger, at her tænker man, at de skal i særlig grad tilgodeses. Her efterlader man jo så også en række andre grupper, som siger. “Hvad med os?”

“Nogen vil være tilfredse med, at man giver for eksempel sundhedsområdet en kickstart. Så vil der være nogle andre, som føler, at de bliver snydt. Andre vil stå med f.eks. 1.000 kroner efter skat og sige: Jo, jo, det er da bedre end ingenting, men det vi havde sat næsen op efter, det var ikke en forhøjelse på 2.000 kroner, men snarere 10.000 kroner.”

Den største risiko

Hans Engell ser dog en endnu større risiko med S-udspillet:

“Så kommer det mest betænkelige, det er, at hvis et flertal i Folketinget kan gå ind og dirigere løndannelsen på bestemte områder, så kan et andet flertal i Folketinget gøre nøjagtig det samme.”

“Regeringens synspunkt er, at man ikke ønsker at kompromittere den danske model. Hvis man fra starten sætter sig ned og siger: Det må parterne selv klare. Så er sandsynligheden for, at man ikke finder en løsning i forhandlingsforløbet, den er stor.”

Hans Engell ser derfor også, at Socialdemokratiet med sit udspil rækker hånden ud mod medarbejdergrupper, der er hårdt trængt af personalemangel:

Så man kan også se S-udspillet som et forebyggende arbejde

“Så man kan også se S-udspillet som et forebyggende arbejde. Man vil hjælpe de kommende forhandlinger på gled. Og så det er vel også ud fra en eller anden rimelighedsbetragtning (Lønløftet, red.).”

Hans Engell mener regeringen med lønløft-udspillet bevæger sig ind i en besværlig linedans:

“Det er en svær afvejning regeringen er inde i.”

Hans Engell vurderer i øvrigt ud fra de oplysninger, som Socialdemokratiet onsdag har fremlagt, at lønløftet retter sig mod særligt tre personalegrupper: Sygeplejerskerne, Sosu'erne og fængselspersonale.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg tror, at Mette F ved, hvad hun gør også de risici, hun tager. Men tro mig det bliver til noget.

Det kan vel også diskuteres, om den danske model virker optimalt på det offentlige arbejdsmarked, lige som det kan diskuteres, om oplægget her virkelig er et brud med den model.

Men hvis kriterierne for at komme i betragtning til dele af den nye pulje er objektive og målbare, som de eksempelvis er det med manglen på SOSU-medarbejdere såvel som studerende på SOSU-uddannelserne, så generer det mig ikke meget, hvis nogen kalder det et brud med den danske model.

Den danske model

Hvilke 3 dele bygger den danske model på?
Den bygger på 3 dele:
Kollektive overenskomster. Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter, at arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede i stærke foreninger, som repræsenterer deres medlemmer bredt, når der skal forhandles overenskomst. ...
Trepartssamarbejde. ...
Høj organisationsgrad.

Hvad sker der når den danske model ikke fungerer?

Helt nye tal: Den danske model er truet af medlemsflugt fra faglige organisationer. Får vi ikke vendt udviklingen, risikerer vi at miste grundlaget for den danske model. Og det kan både gå ud over ansættelses- og lønvilkår.

Hvis nogen var i tvivl i kølvandet på lærerkonflikten i 2013, hvor regeringen Helle Thorning-Schmidt kørte den samlede danske lærerstand over med en damptromle, så må den sidste rest af tvivl være borte nu: På det offentlige område er den højt besungne danske arbejdsmarkedsmodel stendød.

Der er noget indlysende og fundamentalt galt med en forhandlingsmodel, der tillader arbejdsgiversiden at tage arbejdstagernes kritiske samfundsfunktion og bruge den som et decideret våben imod samme arbejdstagere.

Strejkevåbnet, der er arbejdstagernes ultimative konfliktmiddel, er reelt sat ud af kraft. I stedet er indtrådt et besynderligt spilfægteri, der kortslutter forhandlingskredsløbet: Magteliten bestående af fagforeningsbosser og politiske beslutningstagere klapper en "fornuftig" aftale af i tryg sikkerhedsafstand til den virkelighed, den hverdag og de vilkår, som arbejdstagerne oplever, hvorefter arbejdstagerne reelt bliver præsenteret for et tilbud, de ikke kan afslå.

I øjeblikket fører fagforeningerne valgkamp sammen med den socialdemokratiske statsminister. Der er helsides reklamer i alle små lokalaviser overalt i landet! Det har været ekstremt dyrt! Især de offentligt ansattes organisationer har sat penge i valgkampen og det lader til at give bonus!

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil røre ved den danske model - ikke som hidtil med en smede-ildtang, men med varme sygeplejerske-hænder!

Politik er jo fantastisk når demokratiet fungerer, selv for beton-socialister!

Ligeløn siger de på venstrefløjen!

Konkurrenceevneforvridning, råber dansk industri!

Hvor skal pengene komme fra?

Og har danskerne råd?

Venstrefløjen vil have alt på en gang!

Forsvar, flere og dyrere offentligt ansatte, inflation igennem co2-afgifter!

De private arbejdsgivere frygter at blive tabere i lønkampen!

Valget er forbrugernes?

Kun igennem en valgkamp kan den almindelige dødelige dansker købe sig til en knæoperation, en grå stær operation, en rygoperation, en bedre pædagog, en bedre skolelærer, en sosuer til hjemmehjælp!

De borgerlige med diverse private forsikringer og høje aktieafkast vil have mulighed fir at kæbe alt frit på alle hylder!

Friplejehjem i alle kommuner! Og i Tyskland LGTB+ plejehjem hvad det end betyder!

Den danske model trues af Mette Frederiksen ved at favorisere faggrupper som den almindelige dødelige dansker ikke kan undvære!

Den danske model trues af de borgerlige partier ved at kræve frit valg på alle velfærdshylder ved at overbetale faggrupper uden overenskomst-loft!

Hvad der er værst er svært at sige?

Statsminister Mette Frederiksen har imidlertid set lyset i krystalkuglen!

Hadet fra offentligt ansatte efter to konflikter på det offentlige arbejdsmarked og en sanseløs lallende ligegyldighed over for sygeplejerskerne under coronaen - den dårligst tænkelige arbejdsgiverattitude, ja, den kalder på et demokratisk politisk brud med den danske model!

Hvis to socialdemokratiske regeringer ikke havde skidt i egen rede, stod den danske model måske til at kunne reddes!

Nu er løbet kørt og selv den blå og liberale og borgerlige Lars Løkke har forstået de to socialdemokratiske regeringers kæmpe bommert og har indset at noget må gøres!

Socialdemokraterne tålte ikke storsygehusene succes - det var vist Lars Løkke og Bent Hansens fortjeneste - og lod derfor storsygehusene affolke for medarbejdere!

Kun Lars og Mette kan i fællesskab bringe orden i sagerne!

Begge lover lønforhøjelser af sygeplejerskernes løn!

Lars Løkke klarere end Mette! Han har også mest på spil!:

“ I uge 45 regner man i Gødstrup med blot at benytte 65 af 104 tilgængelige operationsstuer om ugen. Ugen efter er tallet helt nede på 58 - eller tæt på kun hver anden.”

Velfærd for alle kalder Mette Frederiksen det i sine fagforeningsbetalte valgreklamer!

Ja tak først havde Helle og Mette chancen! Så tog Mette og Wammen chancen!

Den danske model er stendød!

Indhentet af virkeligheden!

Når kriserne står i kø, er den danske model alt for bureaukratisk, langsom og dræbende, folk dør før smeden, lægen, eller jordemoderen når frem!

Politikere der tør stå ved det som de mener, skaber det demokrati som vi fortjener!

At frisøren sætter prisen op og henviser til stigende energipriser! Jo tak!

Det er bageren og slagtermesteren der har ovne, frysere og køleskabe!

Folks privatøkonomi? Ja, hvad så med pædagogen, sosu’en, sygeplejersken, læreren, politibetjenten!

Sygeplejersker til storsygehuse har især ekstraudgifter! Nu skal de køre fra alle omegnskommunerne til Herning! To til tre gange længere! Patienterne må betale ekstra brændstofs-afgift?

Nej, vel!

Lad sygeplejerskerne få løn fra de kører hjemmefra præcis som en elektriker eller mureroppasser!

Men det havde Lars Løkke ikke med i sit regnestykke for stordriftsfordelene ved egne storsygehuse!

Og nu vil manden alene styre alle fem regioner?

Regnemesteren over alle regnemestre!

Nu mangler han stemmer! Og regner med at få det fra sygeplejerskerne!

Men Mette Frederiksen kom på socialdemokratisk vis ham i forkøbet!

Den danske model fik kunstig åndedræt i helikopteren på vej til Gødstrup!

Men hvem venter i Gødstrup? To fra et vikarbureau der ikke kender procedurerne endnu! Lad os håbe de kam improvisere lige så godt som Mette og Lars!

Annonce