Støjberg dropper valgarrangement med Messerschmidt

Formanden for Danmarksdemokraterne aflyser TV-optræden med DF's formand i sidste øjeblik
Foto: Folketinget/Steen Brogaard og Folketinget/Steen Brogaard - Fotografik: Inge Emma Hansen
Inger Støjberg (DD), formand og partistifter, Morten Messerschmidt (DF), formand
Formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, aflyser i sidste øjeblik sin deltagelse i et stort TV2-valgtræf i Nordjylland, hvor hun skulle have optrådt sammen med formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, torsdag eftermiddag kl 16 i kulturhuset Nordkraft på havnen i Aalborg.

Planen var, at Messerschmidt og Støjberg sammen skulle have besvaret spørgsmål fra seerne i en halv times tid fra kl. 16 til 16.30 i TV2-teltet. Det fremgår af TV2's eget program for valgtræffet. Programpunktet gennemføres, erfarer Netavisen Pio, men med en anden bemanding.

Det oprindelige program for TV2's valgtræf - Støjberg og Messerschmidt skulle have optrådt sammen kl 16. Se nærmere under programpunktet "Mød TV2"

 

Messerschmidt vil nu i stedet besvare spørgsmål fra seerne sammen med udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen (S).

Støjberg har - efter det oplyste - sendt afbud torsdag først på eftermiddagen. Støjberg og Danmarksdemokraterne har ellers bekræftet Støjbergs deltagelse for længst.

Aflysningen føjer sig til andre aflysninger eller afslag på deltagelse fra fremtrædende danmarksdemokrater i debatter med fremtrædende folketingskandidater fra Dansk Folkeparti.

Netavisen Pio har torsdag omtalt to planlagte TV- og radiodebatter mellem danmarksdemokrater og DF'ere, som er blevet aflyst, fordi de to danmarksdemokrater, Søren Espersen og Dennis Flydtkjær, har takket pænt nej tak til at deltage.

Opdateret kl. 16.35 med kommentarer fra Støjbergs pressechef

Støjbergs pressechef: TV2's fejl

Hos Danmarksdemokraterne giver man TV2 skylden for Inger Støjbergs aflysning. 

"Fejlen ligger hos TV2. Inger har ikke sagt ja til debat. Hun har sagt ja til at være med i en livegennemstilling fra Nibe, men det kunne ikke lade sig gøre," skriver Emil Winckler, pressechef hos Danmarksdemokraterne, i en sms til Netavisen Pio.

Winckler forsætter:

"Man kan også se i Ingers offentlige program, som blev lagt op i går, at hun kun skal være med i Højlunds Forsamlingshus (Torsdag kl 20 på TV2, red)."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kan jeg godt forstå. Morten Messerschmidt er dygtig, og så har han et politisk program.

Morten Messerschmidt dygtig til hvad? mener du Fup og svindel mens han var i EU som formand for Meld og Feld. Det bliver vel afgjort her sidst på året om han får en fængselsstraf for sine svindelnumre.

Uanset hvad "man" mener om Morten Messerschmidt /DF´s politik - ja så er det vel soleklart hvorfor Inger Støjberg melder fra / undgår en debat sammen med Morten - Inger vil jo blive både spidet og stegt i dialog og argumentation med Morten Messerschmidt - jeg holder af din tæft Inger men, du vil aldrig nå Morten til sokkeholderne.

Mener du når Morten Messerschmidt Hejler og synger Nacisange i grøften i Tivoli?

Bent - er du ved dine fulde fem?

Kurt Jensen, er du?
Det var fremme i medierne for år tilbage og han blev kun frikendt fordi "beviserne" ikke var stærke nok, men! men" !men! Jeg mener det var Torben Lund, tidligere minister der meldte episoden til politiet.

Hej Bent.
Er du virkelig ikke kommet længere?
Så burde du bestemt ikke stemme!!!
Du indrømmer ligefrem, du ikke er fulgt med de seneste mange år😱
Synd for dig.
Bliv du i sofaen og læs nogle aviser eller hellere politiske data!

Støjberg har det bedst, så længe hun kan slippe afsted med "I ved hvad jeg står for" og så lade den naiveste del af vælgerne fylde resten ud med det, de selv ønsker, skal stå for.

Lige nøjagtig. Se hvad der skete med Papa i det sekundet han åbnede munden. Jeg bryder mig, i særdeleshed, ikke om Messersmidt, løgn og latin der kommer ud af ham. Men han tænker hurtigt og er utrolig dygtig til at formulere sig. Så Støjberg ville blive slagtet for åben skærm.

Når vi bringer snyd og misbrug af tillid fra vælgerne - ja så står Lars Løkke vidst på et tydelig førsteplads - glem ikke det når valgdagen kommer. Lars Løkke har kun een dagsorden - at komme til fadet igen - som statsminister - forsmået af venstre da han skulle dele formandsposten med Karsten Jensen - foruroligende at Lars Løkke har en så stor medvind lige p.t. Håber sandelig at hans historik giver tilbagegang ! - hvis ikke viser det blot hvor stejl glemselskurven er.

Så må vi andre jo vise vor borgerpligt og åbne deres ører og øjne før det er for sent.

Anonym, mig bekendt hed næstformanden i venstre under Lars Lukke Rasmussen, Kristian Jensen, men sådan er der jo så meget.

Der skulle stå Lars Løkke Rasmussen

Annonce