Jeg håber, at den solidariske krisestyring vinder valget

S-politik er nødvendig, hvis Danmark skal godt igennem de svære tider. Det mener forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Foto: Kasper Enevoldsen
Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Det var med stor optimisme, da jeg stod klar til at springe ind i det nye årti nytårsaften i 2019. Jeg var sikker på, at det nye årti ville bringe gode tider og fremgang med sig. Det samme var mine venner. Det var den følelse, der var i luften.

Vi var klar til at møde 2020’erne.

Glæden var kort

Der gik dog ikke mange måneder før illusionen om optimismens årti skulle briste, og de glade følelser erstattedes af mismod. Ikke længe efter årets start kom corona. Nu er der krig på europæisk jord, som har bragt en energi- og forsyningskrise samt inflation med sig. Og prognoserne for 2023 er desværre ikke for sarte sjæle.

det vigtigste spørgsmål er, hvilken krisestyring vi vælger.

Tyskland er på vej i recession. Man taler om en ”industridød” i landet, fordi store dele af Tysklands produktion er så afhængige af russisk gas. 40 procent af al gødning, som Europa plejer at importere, kommer fra Rusland.

Det kan resultere i en mulig fødevarekrise, fordi vi ikke kan dyrke vores marker så effektivt som normalt. Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer, at 100.000 danskere står til at miste deres arbejde de næste 3 år.

Prøvelsernes årti

Det nye årti står nok nærmere til at blive prøvelsernes årti.

Derfor bliver folketingsvalget 1. november ikke blot et spørgsmål om velfærd kontra skattelettelser, privatisering i det offentlige eller om afbureaukratisering. Nej, det vigtigste spørgsmål er, hvilken krisestyring vi vælger.

Jeg er oprigtigt bekymret.

Selvom meget har været skidt og deprimerende, er jeg alligevel optimist her tre år efter nytårsaftenen i 2019. Det er jeg fordi, at vi indtil videre har løst kriserne solidarisk.

Under coronakrisen holdt regeringen og arbejdsmarkedets parter hånden under folks arbejdspladser. Over 100.000 jobs blev reddet. Regeringen pumpede penge ud i samfundet, så økonomien blev styrket, og velfærden ikke blev forringet. Det skabte nye jobmuligheder. Også for folk, der ellers altid står på kanten af arbejdsmarkedet.

Krigen i Ukraine

Med den russiske krig i Ukraine gik vi også solidaritetens valg. Vi kunne nemt have sagt nej til at hjælpe Ukraine af frygt for vores egen sikkerhed. Men sådan er vi ikke. Vi sender materiel, våben og kærlighed mod ukrainerne. Vi rykker tættere sammen i Vesten, Europa og Nato. Med rette.

Og under energi- og forsyningskrisen og inflationen hjælper den socialdemokratiske regering dem, der har mindst. Dem som har svært ved at få enderne til at mødes, og svært ved at betale deres husleje og elregning. Det er huslejeloftet, varmechecken og vinterpakken alle eksempler på.

Vi har som land valgt den rigtige vej igennem kriserne i det nye årti. Den solidariske vej. Men vil det fortsætte, hvis flertallet efter 1. november skifter farve til blåt? 

Hovedmanden for denne krisestyring var Lars Løkke Rasmussen, der nu står til at blive kongemager.

Jeg er oprigtigt bekymret.

For under finanskrisen i 2008, hvor de blå partier havde magten, valgte man en helt anden retning for krisestyring. I stedet for at holde hånden under danskerne, blev velfærden kraftigt beskåret. Dagpengene blev halveret, efterlønnen de facto afskaffet. Man lod bankerne slippe alt for billigt, og topskatten blev sænket. (Forårspakken samt genopretningspakken af 2010) 

Til gavn for de allerrigeste.

Blå politik forlængede finanskrisen

Rangvid-rapporten (om årsager til krisen opkaldt efter formand for ekspertudvalget professor Jesper Rangvid, red) beviser, at den borgerlige regerings finanspolitik før krisen og den efterfølgende krisestyring forlængende finanskrisen i Danmark. På to år mistede vi 200.000 private jobs.

Danmark har klaret det godt de sidste tre år trods store kriser.

Og årene 2007-2017 omtales som ”det tabte årti”. For det var først i 2017, at vi kom over BNP-niveauet fra 2007. Hele ti år uden økonomisk fremgang på grund af den måde, finanskrisen blev håndteret på af de borgerlige.

Hovedmanden for denne krisestyring var Lars Løkke Rasmussen, der nu står til at blive kongemager.

Socialdemokratisk krisestyring

Min frygt er, at en ny borgerlig regering vil følge i deres læremestres fodspor. For allerede nu taler Lars Løkke og Jakob Ellemann-Jensen om, at den offentlige sektor må spænde livremmen ind og holde for, når danskerne også må.

Finanspolitikken skal strammes markant, læs: velfærdsforringelser. Men forskellen mellem 2008 og 2020 fortæller os, at i krisetider er det bedste, vi kan gøre at følge socialdemokratisk krisestyring. Hvor vi udbygger sikkerhedsnettet, holder hånden under beskæftigelsen og sikrer, at danskerne kommer igennem svære tider med det meste i behold.

Men der ér grund til at være optimist.

Det er ikke kun socialt retfærdigt, det er også økonomisk det mest ansvarlige.

Grund til optimisme

Det er usikre tider, vi lever i. Det bekymrer os alle. Men der ér grund til at være optimist. For Danmark har klaret det godt de sidste tre år trods store kriser.

Men nye kriser med arbejdsløshed og fødevaremangel lurer desværre forude. Derfor skal det kommende folketingsvalg handle om, hvilken retning, vi ønsker at gå, når krisernes skal håndteres.  

Jeg håber, vi vælger rigtigt 1. november.

Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Flot bud på en overordnet synsvinkel. Det er krisestyring det handler om. Vi taler om flere kriser - men måske bør vi tilrettelægge på vores politik udvikling som om vi er i en stor krise? Det har jeg fornemmet at der lå i “opråbet” om et bredere samarbejde. Vi tager fat.

Der er kun én krise. Klimakrisen. Og den kan ingen længere styrer. Alle andre kriser blegner i forhold til.

I øvrigt så er der gas nok igen. Ud for Portogals og Frankrigs kyster håber LNG tank skibe sig op og kan ikke komme af med lasten. Og en "industridø" i Tyskland kommer ikke til at ske grundet mangel på gas, men på mangel på fremtidig afsætning på det kinesiske markeder for VW, som henter 40% af sin omsætning i Kina. Men kineserne er begyndt i stigende grad at købe kinesisk.

Men kriser er mærkelige. Tag f.eks. corona krisen. Hvis ikke jeg har kunnet læse og høre om den dagen lang med time DR TVA havde jeg slet ikke opdaget den var der. Der er intet i mit omfelt og dagligdag, som har været påvirket, hvis ikke jeg havde læst om det i medierne. Det gælder også alle andre kriser. Krig, el, gas, økonomi, inflation, klima. Alt sammen rigtig. Men det har heller ikke påvirket min dagligdag andet end jeg kan høre i medierne.

Det glædelige ved kriser er, at vi selv skaber dem. Vi mennesker. Det kan vi jo bare lade være med.

I Danmark har vi reddet stormen af gennem alle "moderne" kriser takket være vores velfærdsstat, som gennem solidaritet og fællesskab holder hånden under befolkningen. Hvor der i andre lande har været skæbnesvangrende for mennesker, deres børn og familier har velfærdsstaten forhindret det værste for sine borgere den ene krise efter den anden.

Og det kan vi takke den socialdemokratiske velfærdsstat for. Hvis Danmark havde været som USA ville rigtig mange være endt på gaden i dyb elendighed.

Annonce