Annonce

Det er nu vi skal se den røde slutspurt

De røde partier har ført en god, men en anelse defensiv valgkamp.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Mette Frederiksen (S), statsminister, til valgmøde i Rødovre
Da valget blev udskrevet tidligere på måneden, så det skidt ud. Meningsmålingerne var i bund. Støjberg (Æ) stormede frem, og blå bloks lederskab var lagt i hænderne på Søren Pape (K).

I stedet for at forsøge at samle Danmark, benyttede den konservative partiformand populariteten til at gå til valg på det mest højreorienterede program i årtier.

Som en dansk Liz Truss, den nyligt fallerede britiske premierminister, udliciterede han politikudviklingen til liberalistiske tænketanke og gik til valg på at stække fagforeningerne. 

Så kom mediesagerne om hans caribiske rejsecirkus. Resultat: Pape er færdig.

Løkke er den eneste reelle udfordrer 

I dag er eneste udfordrer til Mette Frederiksen Moderaternes Lars Løkke. Skal vi tage ham på ordet, går han til valg på en skattepolitik, der er endnu mere fjendtlig over for lønmodtagerne end Papes. Folkepensionen skal på sigt afskaffes og erstattes af en opsparingsordning.

I dag er eneste udfordrer til Mette Frederiksen Moderaternes Lars Løkke

Lars Løkke hævder at repræsentere midten, men hans højrehånd Jakob Engel-Schmidt er, som han selv, mangeårig folketingsmedlem for Venstre og tidligere formand for Venstre Ungdom. Hans venstrehånd Jeppe Søe er en endnu mere kulørt karakter. Søe var i 2020 medarrangør af anti-Mette Frederiksen traktordemonstrationer, der ofte endte i ekstremisme.

Hvis Løkke får de afgørende mandater, så han kan bestemme, hvem der skal være statsminister, vil han tage sig dyrt betalt. Sandsynligvis vil han lægge Socialdemokratiet og venstrefløjen i samme benlås som Margrethe Vestager (B) gjorde fra 2011-2015. Dengang videreførte Thorning-regeringen de borgerliges økonomiske politik.

Det røde flertal har været en bragende succes

Sådan behøver det ikke at gå. På trods af kriser og minkskandaler har det projekt den socialdemokratiske regering og støttepartierne skitserede i forståelsespapiret været en bragende succes.

Selvom man altid kan kritisere regeringen for at gøre for lidt og for langsomt, så har Danmark gennem valgperioden udviklet sig til verdens mest klimaambitiøse land. Vi er kommet igennem corona og er på vej gennem Ukraine-krigen med sunde finanser.

Under Mette Frederiksen tager vi vare på hinanden

Vigtigst af alt, har det røde flertal demonstreret, at regningen ikke nødvendigvis skal betales af dem, der har mindst. Under Løkke og under finanskrisen var det enhver for sig selv. Under Mette Frederiksen tager vi vare på hinanden.

Proces og papir

Det er også derfor højrefløjen har opgivet for alvor at angribe regeringens politik. Man ved godt, at danskerne er mere enige med de røde partier end med oppositionen.

I stedet er al energien lagt i et forsøg på at karaktermyrde statsministeren, der til trods for hun kun råder over en fjerdedel af folketingets mandater, udskammes som “magtfuldkommen”. Det hele handler om proces og papir.

Det er sjovt nok ikke nogen vælgersucces. Fra at være tæt på et rent blåt flertal er de borgerlige partier fraregnet Lars Løkke helt nede omkring 40 procent i meningsmålingerne. Vi er vidner til en historisk borgerlig nedsmeltning, der kommer til at få lige så vidtrækkende konsekvenser som jordskredsvalget i 1973.

God men defensiv valgkamp

Når partierne til venstre for midten trods den elendige opposition ikke står bedre, skyldes det en alt for defensiv valgkamp. Socialdemokraterne satser på at resultaterne taler for sig selv og er kommet for sent i gang med at udvikle det nye slagnummer, som kan erstatte Arne-pensionen.

SF vil for alt i verden ikke sætte fremgangen over styr og har efter sigende interne målinger, der viser, at deres vælgere ikke kan lide, når politikerne skændes. Derfor er Pia Olsen Dyhr og Jakob Mark engleblide i debatterne. Det klæder dem, men de tager ingen skalpe.

Til gengæld har både Enhedslisten og De Radikale ført en decideret bovlam valgkampagne. De radikale har dikteret valgudskrivelsen, men virker til at være kommet sidst ud af starthullerne. De burde om nogen angribe Moderaternes og Venstres manglende klimapolitik i stedet for at tale borgerlige politikere op.

Enhedslisten burde hamre løs på de borgerliges retsstats-hykleri

Og Enhedslisten burde være mere aggressiv. Det er dem, Lars Løkke taler om at sætte uden for indflydelse. Enhedslisten burde hamre løs på de borgerliges retsstats-hykleri. De borgerlige holdt hånden over Støjberg og stemte for at stille statsministeren for en rigsret baseret på et borgerforslag.

Hvis rød blok inklusive De Radikale tager kondiskoene på og spurter igennem, skal der ikke flyttes mere end et par mandater før Løkkes klimanølende og borgerlige politik ikke får indflydelse. Rød blok har en historisk chance for at vise, at man både kan vinde valg og lede Danmark igennem kriserne.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Job festen er slut. Top økonomer forudser 100.000 vil miste deres arbejde til næste år og ledighedskøen vokse tilsvarende. Det betyder flere hænder er på vej til at varetage de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Der bliver nok at tage af med yderligere 100.000 ledige. Og reformer til udbud af mere arbejdskraft er dermed overflødig. Der er ingen grund til at stramme den bue endnu mere end den i forvejen er.

En stemme på DanmarksDemokraterne eller Moderaterne, der har som politisk mål at ødelægge folkepensionen, er en stemme på blå blok, som har som politisk hovedmål at nedbryde velfærdsstaten. Frøken Inger Støjberg og Hr. Lars Løkke Rasmussen er bare Venstre's forlængede arm til at fortsætte ødelæggelserne. Bare pakket ind i andet papir. Hovedformålet er der intet ændret på. Et smart forførende politisk stunt, nu hvor det tidligere brækjern Dansk Folkeparti er destrueret.

Stolt ikke på de mennesker. Stem på Socialdemokratiet med Mette Frederiksen som statsminister. Mette har forlængst bevist sit uvurderlige værd i en usædvanlig kaotisk og svær tid.

Og den eneste magtfuldkomne i dansk politik er De Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen.

En lille justering og det blå hold kan ikke få flertal selv med Moderaternes opbagning.

Vi er på rette vej.

Sker det ikke. Bliver Lars Løkke Rasmussen statsminister.

Det sjove er, at selv hvis Lars Løkke og hans håndlangere skulle sidde med de afgørende mandater efter valget, kan han ikke gøre sig selv eller nogen anden til statsminister uden opbakning fra andre.

Og dermed er hans eneste mulighed at køre den borgerlige blok mør i en langgaber af et opslidningsslag, da Mette Frederiksen jo bare bliver siddende som statsminister, indtil andet er vedtaget. Det vil sige, at han bl.a. skal have både DF, NB og DD med på at lade ham (eller evt. Ellemann) blive statsminister. Held og lykke med det, siger jeg bare (uden at mene det, selvfølgelig).

Men der er jo stadig tid at gøre godt med, og S kan stadig nå at skabe et flertal uden om både RV og Løkkepartiet. Det ville være godt ikke bare for julefreden men også for landet.

S-har de bedste målinger på fremgang. 🚩..de sidste dage inden valgdagen må vi få endnu flere med.. og flere må stå ved hvad der er bedst for Danmark...Mette F.
Skal forsat være Danmarks statsminister 🚩god weekend 🚩

Den røde slutspurt!

Den grønne uge er slut!

Vejret det skidt er som vejret nu er!

Vi rejser blot derhen hvor vejret passer os bedst!

Forkælelsen har ingen grænser!

Og hvis pengene er brugt den 20. i måneden, ja, så går vi på “socialen”!

Det som kaldes velfærdssamfundet!

Og når Arne har rejst og rest og får rigtig meget tid til at rejse, ja, så kan folkepensionen måske redde endnu en rejse eller to!

De røde kæmper nu for retten til de sidste rejser!

Den grønne dagsorden er lagt i skuffen til landbruget som Krag og Anker gjorde det i start 70erne!

Nu må de røde kæmpe for Mallorca grisefester .

For sidste gang !

Om fire år er Sikkandar tilbage med indvandrerstemmer!

De vil da stadig flyve til Tyrkiet, Pakistan og Indien!

Den grønne dagsorden var kun for at få kulturpresseeliten i tale på DR1, DR2 og TV2 news.

Nu var Lars Løkke lige ved at redde klimaet ved sine tanker om folkepensionen!

Resultat: Adfærdsændringen der for alvor kunne redde klimaet!

Men socialdemokrater og enhedsfolk vil hellere være røde!

Det grønne skidt må landbruget tage sig af!

Venstrefløjen flyver CO2 luksuriøst videre!

Kun i Sverige og Norge er der ikke noget landbrug at lukke ned!

Så her er der store flyafgifter og en oliefond i Norge der redder pensionisterne. Svenskerne tyer til atomkraftværker.

Så danskerne kan forblive røde!

Kun landbruget skal være grønt!

Valgkampen er slut!

Vi kan igen forbruge løs!

Folkepension - en opsparing til fremtiden!

Klimaet - en opsparing til fremtiden!

Lykken er Løkke!

Manden talte over sig på side 32!

Løkke hænger nu i egen Løkke.

Algoritmen vil ikke skrive det sidste Løkke med lille.

Vi er allerede styret af algoritmen.

Enhver Løkke er nu lig med Løkke!

Hvem styrer dette?

Det røde Danmark der nægter at blive grøn.

“Det er nu vi skal se den røde slutspurt”!

Løkke er den eneste udfordring!

Klimaet er den eneste udfordring!

Løkkes børnebørn og oldebørn!

Annonce