Klar til at hæve 70 procents-målet

Socialdemokratiet åbner for at hæve ambitionerne på klimaområdet - De Radikale, SF og Enhedslisten hilser melding fra statsministeren meget velkommen
Foto: Aalborgportland.dk
Aalborg Portland cementfabrik
Et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030. Men nu åbner statsminister Mette Frederiksen (S) for at hæve reduktionsmålet yderligere.

“Det kan jeg sagtens se for mig,” siger Mette Frederiksen til dagbladet Information.

Statsministeren henviser til, at Danmark allerede er nået tre fjerdedele af vejen, og derfor er det inden for rækkevidde at hæve ambitionerne ud den allerede aftalte 70 procents reduktion.

Meldingen modtages ganske positivt af regeringens tre støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Mette Frederiksen sætter ikke tal for et endnu højere reduktionsmål. Det gør støttepartierne til gengæld, som over for Information alle peger på at en 80 procents målsætning nu vil være naturlig:

Vi skal op på 80% i 2030

“Det her er den rigtige vej. Vi skal op på 80% i 2030 og klimaneutrale i 2040,” skriver De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen på Twitter.

"En afgørende forskel på rød og blå blok"

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er også begejstret:

“En afgørende forskel på rød og blå blok! Tak for et visionært bud fra STM med at øge 70% CO2 reduktion i 2030 yderligere. Hun sparker en åben grøn dør ind hos SF,” skriver SF-formanden på Twitter.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, understreger over for Information, at Enhedslisten længe har talt for, at man burde hæve CO2-reduktionsmålet.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Gjerding, glæder sig også over S-udmeldingen:

Stærk melding fra statsministeren

“Stærk melding fra statsministeren! I en verden, der stadig er bekymrende langt fra at leve op til Paris aftalen, er det ansvarligt og ambitiøst at hæve den danske klimamålsætning. Et ægte foregangsland handler sådan,” skriver hun på Twitter.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mette Frederiksen sætter ikke tal for et endnu højere reduktionsmål. Det gør støttepartierne til gengæld, som over for Information alle peger på at en 80 procents målsætning nu vil være naturlig:

Ja, det var så dagen før valget!

Ved sidste folketingsvalg var det så 1000 sygeplejersker ekstra at de samme partier gik til valg på!

Ifølge diverse udregninger er der i dag færre!

Sådan er der så meget symbolpolitik!

Honninghjerter under coronaen var vist det de fire partier kunne strække sig til som tak!

Pengene manglede simpelthen!

Og sådan bliver det også med klimamålene!

Pengene mangler!

I første omgang skal landbruget betale gildet!

Sidenhen ender prisen hos forbrugeren!

Allerede nu flygter folk fra det sociale boligbyggeri i nattens mulm og mærke!

Hvor skal pengene komme fra?

Naive venstreorienterede kvindelige ledere, der aldrig har prøvet at tjene en ærlig krone tæt på produktionsdanmark!

Stem Inger Støjberg og sig nej til CO2 afgifter på landbruget!

De allerede hjemløse kommer til at sulte oveni!

Men det rager venstrefløjen en gang varm luft!

De røde er blevet grønne!

Nyreligiøse der lader folk ligge og dø i gader og stræder allerede nu!

Kun Morten Messerschmidt adresserer problemet!

Og Inger Støjberg har set de langsigtede konsekvenser som da hun sidst stoppede indvandringen!

-I havde ret, sagde Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol!

En erkendelse hun må komme med igen i 2030!

Men for håbentlig har Wammen overtaget dirigentstokken til den tid!

Fattigdommen huserer allerede i forstæderne i Århus!

Landbruget bliver muslimernes redning!

Stem Inger Støjberg!

Den rettidige omhus mester!

Der må jo være nogle der tror at Parisaftalerne vil være nyttige, men hvor er beviserne?

Gunnar tror klimaforandringerne er noget kineserne har opfundet for at erobre verden.

Nej, det var en maltesisk politiker. Jeg kan ikke lige huske navnet.

Ambitioner skal være realistiske - hvis ikke er de ikke noget værd

lad os nu nå de 70% først
.

Det allervigtigste er egentlig ikke, om vi (de 6 millioner her i Danmark) reducerer med 70% eller mere, selvom mere da skal være velkomment. For vores egen reduktion vil under alle omstændigheder kun kunne tælles i promiller af menneskehedens samlede udledninger, så hvis det var det eneste, vi kunne bidrage med, kunne det næsten være lige meget.

Heldigvis kan vi i lille Danmark bidrage med meget mere end det - ikke kun vindmøller men også det, der skal ske for enden af den famøse og alt for udskældte hockeystav. For det er der, vi får sat teknologier i system, som for alvor kan gøre en forskel ikke kun her i landet men også i andre lande med langt større udledninger, når de til den tid kan begynde at overføre vores erfaringer til deres samfund. Det gælder sådan noget som power2x, der eksempelvis kan være konvertering af sol- og vindenergi til brændstof i form af brint, og det gælder co2-fangst og -lagring, hvor vi sender co2 tilbage i undergrunden, hvor det kom fra.

Nu skal vi jo passe på at vi ikke ender i samme situation, som da en mus og en elefant løber over en bro og musen udbryder, "IH HVOR VI DOG GUNGRE". Jeg tvivler på at Danmark får megen indflydelse på hvordan USA; Kina, Indien, Rusland, Pakistan m.fl. vil foretage "den grønne omstilling". Hvis det virkelig forholder sig sådan at hvis Danmark går foran med den grønne omstilling, følger de andre efter. Hvorfor afskaffer Danmark så ikke den smule våbenindustri vi har og afskaffer militæret, for så vil USA, Kina, Rusland. Indien med flere følge efter? eller hvad? Det er der vist ikke nogen som tror på, så hvorfor skulle det så være anderledes med den grønne omstilling?

Hvis Danmark afskaffer forsvaret og vores (beskedne) våbenindustri, vil naturligvis ingen følge efter, for det ville være et fuldstændig hovedløst initiativ uden hverken fornuft eller tankevirksomhed bag.

Hvis Danmark til gengæld kan få co2-fangst og lagring i stordrift og tilbyde lagring til andre, som ikke selv har egnede placeringer, vil andre naturligvis følge efter, da der her er tale om teknikker, som kan reducere co2-udledningerne uden skam, skyldfølelse, selvpiskeri og nedgang i levestandard.

Og hvis Danmark kan levere praktiske løsninger på power2x, hvor overskudsstrøm fra sol og vind i stedet for at gå til spilde går direkte til produktion af brint i stor skala, der kan bruges som brændstof i busser, lastbiler og skibe osv., og som også bruges til at levere strøm på dage uden sol og/eller vind, ja så vil andre da også være interesserede i lignende anlæg og/eller købe f.eks. fra produktionen. For her kan man producere (og sælge) ren co2-frit brændstof - igen helt uden skyldfølelse, skam, selvpiskeri og nedgang i levestandard.

At ingen lande vil nedlægge våbenindustrien og afskaffe militæret, er jeg fuldstændigt klar over. Det store flertal af jordens befolkning ønsker tilsyneladende de krige og de ødelæggelser af byer, infrastruktur som det medfører og ikke at forglemme de menneskelige lidelser.
Når Danmark sender soldater i "krig" som man gjorde til Irak og Afghanistan, udtaler soldaterne at de gerne vil gøre "en forskel". Når de kommer hjem i ligposer græder de pårørende, men over hvad? soldaterne gjorde jo en forskel, de døde bare af det, men sådan er krig, det er ikke en militærøvelse i Oksbøl hvor de skyder med "løst" krudt, i krig skyder man med skarpt, det kan man ikke være uvidende om når man drager ud for at gøre en RORSKEL.
Med hensyn til oplagring af CO2 i Danmark, vil jeg stilfærdigt anføre at Danmarks areal kun udgør ca. 0,075% af jordens overflade, så det komme nok til at knibe med pladsen. Danmarks areal er ca. 43.000 km2, Rusland alene udgør ca. 17 millioner kvm2.
Man må heller ikke underkende andre lande som har kapacitet til at opfinde metoder som kan hjælpe den grønne omstilling, flere af disse lande har endda kunne sende mennesker til månen, hvad det så skulle gavne, men det vise at de kan noget som Danmark ikke kan på grund af trods alt sin manglende viden og økonomiske formåen.

Der skulle stå FORSKEL.

Så vidt jeg ved, er planen at lagre co2 i de tømte oliefelter i Nordsøen. Det er jo kun gas, der hives op derfra nu (når Total er klar igen en gang til næste år).

Det lyde da som et fint forslag, så nu mangler man kun en sponsor til at betale for at processen kan sættes i gang.

Indtil nu findes der kun små forsøgsanlæg til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Et enkelt anlæg har haft held med at fjerne 4.000 tons på et år. Se teoretisk kan det lade sig gøre. Nu forholder det sig sådan, at hvis det skal have nogen nytte, så skal der fjernes mellem 1.500 - 2.000 tons CO2 fra atmosfæren. Foruden vi ikke må udlede nyt. Med 4.000 tons om året på forsøgsanlægget vil det tage op til 500.000.000 år. Så meget tid har vi vist ikke. Så det skal opskaleres gevaldigt. Der skal så store anlæg til, at du kan mærke vakuummet hjemme i din stue og for propper i dine øre når de starter op. Der er også dem, som mener der skal stille kæmpe kæmpe store fryseaggregater op på Antarktis for at forhindre isen i al smelte.

Samtidig fortsætter udviklingen. For de skader du kan se nu skyldes den mængde CO2 der var udledt for 50-60 år siden, som er reaktionstiden på Co2'ens påvirkning af klimaet.

Det bliver spændende. Og af dem der lever i dag vil kun de yngste finde ud af om det virker. Vi andre er for længst væk til den tid.

Men stem rødt i morgen. Så er der måske en chance. Det Blå Svindlerhold mener bare vi skal få udlandet til at rydde op og intet gøre i Danmark, da vi jo er så små.

-

Tryghed i usikre tider. SOCIALDEMOKRATIET.

Så let er det.

OBS! "mellem 1.500 - 2.000 tons CO2 fra atmosfæren."

Der skal naturligvis stå mellem 1.500 - 2.000 milliarder tons CO2 fra atmosfæren.

Det Blå Svindlerhold

Og dine flyveture rundt omkring - Thailand, Wellington, ... - hvor meget bidrager du med Jeppe Lindholm????
.

Annonce