Annonce

Dansk Arbejdsgiverforening skyder K-forslag ned

Det konservative udspil om at begrænse konfliktretten får ikke opbakning fra DA.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Niels Flemming Hansen (K)
For nylig udtalte De Konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, til A4 Aktuelt, at det ikke bør være muligt for fagbevægelsen at gribe til konflikt mod virksomheder, som har tegnet en såkaldt ”gul” overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er der dog ikke umiddelbart støtte at hente til forslaget.

”Tankerne er forholdsvis ukonkrete, men der skal ikke herske tvivl om, at DA står ved den danske model og den konfliktret, som er udviklet gennem retspraksis. Vi ser ikke noget behov for et politisk indgreb i hverken den danske model eller i konfliktretten,” siger vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening, Steen Müntzberg, til Netavisen Pio.

”løndumping på speed.”

Glæde hos Det Faglige Hus

Det konservative forslag vakte glæde hos Det Faglige Hus’ landsformand, Johnny Nim, som til Netavisen Pio blandt andet udtalte:

”Det Faglige Hus er glad for Niels Flemming Hansens udspil. Vi forstår ikke, at eksempelvis 3F bruger alt deres krudt på at ”overtage” virksomheder, hvor der allerede er tegnet overenskomst med ordnede løn- og arbejdsvilkår.”

FH-formand rasede

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, rasede, måske ikke overraskende, over udspillet på Twitter, og skrev blandt andet, at det konservative forslag åbnede op for ”løndumping på speed.”

Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus står uden for det traditionelle arbejdsmarkedssystem under Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus står uden for det traditionelle arbejdsmarkedssystem under Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation."

Og det Konservative Folkeparti står udenfor det gode selskab.

Så enig,Hr. Søren Pape Gøje er måske ved at føre det konservative "folkeparti"tilbage til 1930ernes kvart -eller halvfascistiske ideologi?

Strejkeretten er en ret tusinde er blevet skudt og dræbt for i et land som USA igennem tiderne. At nogen kan komme med det påfund at begrænse denne altafgørende og dyrekøbte ret kan kun være De Konservative og deres syn på lønmodtagerne, som de foragter.

Skal dine børn have en ordentlig og anstændig fremtid, så stem rødt. Ellers får de fleste et så hårdt liv, som kan være svært at forestille sig. Bare gik på Tyskland, hvor ca. 23% af befolkningen lever i fattigdom uden udsigt til forbedring nogen sinde. Mange må have både to eller tre jobs til 70 kr. i timen bare for at overleve. Opsparing, ejendom eller pension. Glem det. Det får de aldrig. Eller gik mod det ultra liberale Storbritannien (Liberal Alliances drømme samfund), hvor fattige lavtlønnede og fattige pensionister kan se frem til at fryse og sulte under den forestående vinter.

Er det sådan et Danmark du vil have skal du bare stemmer på Danmarksdemokraterne eller Moderaterne med den lille svindler ved roret eller et andet parti fra Det Blå Svindlerhold.

Det Blå Svindlerhold

"et andet parti fra Det Blå Svindlerhold" Jeppe Lindholm du har skrevet (https://piopio.dk/comment/30574#comment-30574) af det er LLR alias 'Den-Lille-Svindler' der er DBS - og nu er det flere partier fra blå blok.

Jeg kan godt forstå du har svært ved at adskille tingene med alt det vrøvl du forsøger at fylde PIOs læsere med
.

Hvordan kan det egentlig være de blå udelukkende mener det er den økonomiske bund som er doven og som skal straffes og fratages alt og samtidig betale hele gildet for de velhavende?

Det skyldes måske, at de konservative på det mest platte er en uindskrænket interesseforening for det velhavende segment, helt uden for normal anstændig hensyn til, at de måske kan række til at servicere maksimalt 5-10% af befolkningen. Den positive side af sagen er, at Pape og CO er så ubegavede, at de ikke engang gennem deres politikformulering og ideologiske udgydelser evner at skjule deres depraverede og gruppeegoistiske hensigter.

Endnu engang skal en der aldrig selv har arbejdet gøre sig klog på løn- og arbejdsforhold for Danmarks hårdt arbejdende lønmodtagere.

Det skal kunne betale sig at arbejde - meld dig ind i en RIGTIG fagforening !!