Siden Lars Løkke Rasmussen satte sig i statsministerstolen i 2015, er der blevet sparet massivt på uddannelse. En af de store syndere er det såkaldte omprioriteringsbidrag.

I forbindelse med, at regeringen forlængede det såkaldte omprioriteringsbidrag sagde Løkke, at de snurrer pengene godt og grundigt rundt. Pengene er nu blevet snurret så godt og grundigt rundt, at de er forsvundet fra uddannelserne. Samtidig har regeringen delt milliarder ud i skattelettelser. Pengene er altså snurret fra uddannelserne til bl.a. lavere registreringsafgift på biler med videre.  

Samlede besparelser være på 4,3 milliarder kroner 

Med et folketingsvalg i løbet af de næste måneder, kan vi nu gøre samlet status over regeringens uddannelsespolitik. Og det er kedelig læsning. I 2016 blev der samlet sparet 0,8 millirader kroner på uddannelsesområdet og sidste år løb besparelserne op i 2,7 milliarder kroner set i forhold til uddannelsesudgifterne i 2015.

Det er specielt omprioriteringsbidraget, som bærer skylden for besparelserne

"

Fremadrettet er der også lagt op til store besparelser, og i 2022 vil de samlede besparelser være på 4,3 milliarder kroner sammenlignet med uddannelsesudgifterne i 2015.

Det er specielt omprioriteringsbidraget, som bærer skylden for besparelserne, men derudover har regeringen også pålagt institutionerne en række yderligere specifikke besparelser på for eksempel indkøb, udbud og lignende.

Sideløbende med besparelserne har regeringen af flere omgange tilført puljer til enkeltområder i uddannelsessektoren eller lavet tiltag, der tilfører nye midler til området. Nytilførslerne kan dog på ingen måde kompensere for besparelserne.

En kompensation, som en ingen kan mærke

Her skal man være opmærksom på, at regeringen ofte opgør nytilførslerne akkumuleret, dvs. som det samlede beløb, der tilføres henover en årrække. For eksempel blev pengene til styrkelse af tilgangen til erhvervsuddannelserne i perioden 2019-2022 præsenteret som en tilførsel på cirka 2 milliarder kroner, selvom niveauet i 2022 reelt kun bliver løftet med knap 800 milliorder kroner.

Regeringens milliardbesparelser på uddannelse er i en tid, hvor arbejdsgiverne siger de mangler kvalificeret arbejdskraft

Opgjort akkumuleret kan regeringen mønstre cirka 7 milliarder kroner i nytilførte midler, men akkumuleret udgør besparelserne på uddannelsesområdet mere end 20 milliarder kroner. Regeringens tiltag er altså langt fra nok til at kompensere for besparelserne.

Regeringens milliardbesparelser på uddannelse er i en tid, hvor arbejdsgiverne siger de mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er den forkerte vej at gå, og besparelserne kan i sidste ende koste Danmark dyrt i form af tabt velstand.

En guldrandet muligheder bliver svigtet

Uddannelse er en guldrandet investering og samfundet tjener på, at folk får en uddannelse. Dels opnår personer med en uddannelse i bagagen en langt tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels giver en veluddannet arbejdsstyrke et bedre grundlag for at der kan blive oprettet flere højproduktive job, hvor lønmodtagerne kan få en ordentlig løn.

Hvis Danmark skal med på den 4. industrielle bølge er det helt afgørende, at besparelserne på uddannelse droppes.