Nej, vi skal aldrig tilbage til ”før corona”

Regeringen skal bruge opbakningen fra folketingsvalget til at gå en drastisk anden vej, som vælgerne har efterlyst. Det kræver en helt ny økonomiske politik
Når vi kommer hen på den anden side af coronakrisen, står regeringen over for en klar skillevej. En skillevej, som danskerne også stod over for til folketingsvalget sidste år.

På den anden side af coronakrisen, står regeringen over for en klar skillevej

Ville vi Foghs, Løkkes og Ellemanns vej med højreorienteret økonomisk politik i form af nedskæringer på vores fælles velfærd og stigende ulighed. Eller ville vi en ny vej med udbygning af velfærdssamfundet, turbo på den grønne omstilling, værdig tilbagetrækning for nedslidte og et opgør med den syge kapitalisme?

Valgets resultat var tydeligt og ikke til at tage fejl af. Centrum-venstre fik den største opbakning siden 1970’erne.

Opgør med to årtiers økonomiske politik

Efter coronakrisen skal vi fortsætte ad den nye vej. Vi skal ikke slække på ambitionsniveauet. Når vi kommer hen på den anden side af nedlukningen, og skal åbne samfundet op igen, skal vi gøre det på en måde, hvor vi kickstarter det projekt, som danskerne har givet opbakning til.

Det bliver imidlertid ingen nem opgave at tage et grundlæggende opgør med den politik, der er blevet ført igennem de sidste to årtier. Finanssektoren er løbet løbsk, og man formåede ikke at regulere den, på trods af at krisen viste os konsekvenserne af en pilrådden finanssektor – tværtimod. Uligheden er steget markant, bl.a. pga. skæve skattelettelser til dem, som i forvejen har mest. Som samfund er vi blevet rigere – i kroner og øre – men velstandsforøgelsen er i alt for høj grad tilfaldet dem, som i forvejen har mest.

Faktisk har de 10 procent fattigste danskere i dag færre penge at gøre godt med, end de havde inden finanskrisen. Til sammenligning har de 10 procent rigeste oplevet en indkomststigning på knap 20 procent. Alt imens der er blevet skåret på dagpengesystemet, sundhedssystemet, uddannelsessystemet og meget mere.

Kickstart omfordelingen

Alt dette og meget andet skæv politik er blevet til, fordi den herskende økonomiske tænkning har været højreorienteret. Mange af de førnævnte tiltag er blevet gennemført under påskud af, at det var absolut nødvendigt efter finanskrisen. Nu står vi overfor en måske endnu større økonomisk krise, når vi (forhåbentligt) om ikke så længe har åbnet samfundet helt op.

Med andre ord: Regeringen har mulighed for at bruge opbakningen fra folketingsvalget til at gå en drastisk anden vej, som vælgerne har efterlyst.

I stedet for nedskæringer på vores fælles velfærd bør vi sætte gang i investeringerne. I stedet for en ureguleret finanssektor, skal vi splitte indskudsbank, investeringsbank og realkredit og sørge for, at finanssektoren arbejder for det brede flertal af befolkningen. I stedet for at lade de rigeste blive rigere, skal vi hæve dagpengene og sænke skatten for de mindste indkomster. Vi skal kickstarte omfordelingen, så de, der skaber velstanden, også får en rimelig del af den. I stedet for Fogh, Løkke og co., skal vi sikre en værdig tilbagetrækning og grøn omstilling, der siger sparto.

Udlandet skylder os mere, end vi skylder udlandet

”Hvor skal pengene komme fra?”, vil læseren måske tænke. Jeg mener, vi bør optage en stor mængde gæld ved at sælge en masse (særligt grønne) statsobligationer. Det skal sikre finansieringen af de nødvendige og massive investeringer, der skal foretages på grøn omstilling og velfærd. Vi står nemlig i en utrolig lukrativ position til at optage gæld; vi har en statsgæld svarende til 13 procent af BNP. Det er utrolig lavt sammenlignet med resten af EU. Vi har heller ingen nettogæld. Det vil altså sige, at udlandet skylder os mere, end vi skylder udlandet. Desuden er renten historisk lav.

Læg Fogh-økonomien i graven

Coronakrisen er forfærdelig, og lige nu skal vi gøre alt for, at landet kommer igennem den. Men når det er sket, har coronakrisen også givet regeringen en særlig mulighed for én gang for alle at lægge den neoliberale Fogh-økonomi i graven og vælge en anden vej. Investeringer fremfor nedskæringer. En vej som sikrer en økonomi, der arbejder for de mange og ikke for de få. En vej som tager et opgør med den del af kapitalismen, der er løbet løbsk. Markedsøkonomien skal igen gavne flertallet – ikke de mest velbjergede.

Markedsøkonomien skal igen gavne flertallet – ikke de mest velbjergede

Som socialdemokrat krydser jeg alt, hvad jeg har, for, at regeringen vælger rigtigt.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Medlem af DSU's hovedbestyrelse


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Helt enig, Foghs økonomiske politik gik ikke, det efterlod et stort hul i statskassen. Vi fik henstilling fra EU. Konvergenspapir, husk det ord, ingen anede, hvad det betød, men det lød da fornemt. Og Løkkes to perioder, hans efterlønsindgreb og dagpengeindgreb var ideer i 12 time, foreslået af DF, selv om Pia K havde lovet det modsatte, løftebrud af dimensioner her, og uigennemtænkt og det fik konsekvenser hos mange mennesker under finanskrisen. Thorning fik alle tævene for det VRDFK havde lavet frem til 2011. Hun måtte forsvare Vestager handlinger i 2010.
Erhvervslivet klarer meget og dem kan vi ikke undvære, men det kan vi ej heller med alle de offentlig ansatte som får hjulene til at snurre, men sjældent scorer profitten. De viser deres værd nu. Tak for det.

Jeg håber virkelig at det lykkes for DSU at trække moderpartiet i den politiske retning som dette og flere andre indlæg fra DSU har argumenteret for.
Jeg håber bare at DSU forstår hvilke enorme modstand som en sådan omformning af markedsøkonomien vil få fra kapitalejerne og selve de systemiske mekanismer i det kapitalistiske system.
Jeg er helt med på at en grøn keynesiansk socialdemokratisk model som DSU her beskriver er langt at foretrække frem for den neoliberale model. Men der er det forklaringsproblem at der var en grund til at kapitalismens gyldne periode med den keynesianske socialdemokratisk model som vi oplevede efter 2 verdenskrig sluttede. Kapitalejerne gik i strejke og sænkede investeringerne fordi de mente arbejderne havde fået en for stor del af kagen og staternes regulering af finanssektoren og omfordeling var blevet for snærende. Det udløste så inflation og statsgældskriser og systemet kørte fast indtil neoliberalismen rykkede magtforholdet tilbage til kapitalejernes fordel. Vi på venstrefløjen har tit argumenteret for at kagen jo var større til alle dengang med historisk høj vækst i efterkrigstiden, men vi har ikke forstået at kapitalismens konkurrence logik får kapitalejerne til at handle som en mafiaorganisation. Første fokus er at få så stor en del af kagen ved at kontrollere magtforholdene på markedet. Derfor er det også sigende at se den aktuelle situation hvor det politiske og økonomiske pres er øget mod Kina. Det er primært Kina der reddede verdensøkonomien igennem sidste finanskrise ved at fastholde en meget høj vækst. Men den gren saver vesten gerne over i kampen om markeder og geopolitisk dominans i stedet for at tage et kritisk blik på hvordan vestens finansmafia har skadet økonomien og bragt os i denne sårbare situation.
Jeg håber ikke vi ser ind i en fremtid hvor det er det Kinesiske samfundssystem der dominerer verden.
Derfor må alle gode kræfter samles om at skabe et økonomisk system der er stærkt nok til at bryde de destruktive systemiske kræfter i kapitalismen. Systemet indbyggede drive skal være brugsværdi og stærke selvbærende fællesskaber i stedet for bytteværdi og privat profit. Systemet skal ikke fokusere på vækst men bæredygtighed og diversitet. Det er den eneste måde et økosystem kan opretholdes i en sund balance og det er også den måde vi bliver nødt til at designe vores økonomiske system.

Det er efter min opfattelse en forkert læsning af situationen. Hvis man gør som Jakob Bonde Nielsen her foreslår, så har man for det første en sikker opskrift på et regeringsskifte ved næste valg. Dertil kommer at ingen regering har frie hænder i forhold til det økonomiske. Hvis man fører en for offensiv offentlig økonomisk politik, kan der komme et pres på kronen, og selvom nationalbanken har mange valutareserver, så har disse en grænse, og hvis udlandet ikke tror på den økonomiske politik, kan det gå ud over kronen. Med hensyn til offentlig gældsætning, bør vi nøje iagttage, hvad man gør i udlandet, og ikke gå ud over, hvad man gør der. Og endelig så må man aldrig glemme, at hele vores økonomi er funderet på privat rentabilitet; hvis regeringen er for meget efter investorerne, risikerer hele markedet at vige, til stor skade for pensionsopsparerne. I lyset af, at Socialdemokratiet nok får et godt valg, næste gang, der er Folketingsvalg, har jeg nu tænkt mig at stemme taktisk på et andet parti. Og i den nuværende situation gælder det, at hvis regeringen ikke kan få flertal med De Radikale, så er der kun kortet med DF på – medmindre den kan etablere brede forlig. Nej, Jakob Bonde Nielsen soler sig i en ikke-eksisterende totalmagt, som ville være overordentligt farlig og samfundsskadelig, hvis den indtraf. Man må formode, at artiklens formål dels er at hverve proselytter blandt de fattige, dels at kaste mading ud til de allerede frelste. Jeg synes at artiklen er ansvarsløs.

Coronakrisen har vist en tendens til at penge betyder mere end menneskeliv. Hvor flinke har folket reelt været,med hensyn til at rette sig efter de "begrænsninger" der blev pålagt af regeringen,for at mindske smittespredningen ? Befolkningen har været delt op i to grupper. Dem der forstod Mette Frederiksens budskaber,og dem der tænkte mest i kroner og ører. Og nogen har helt udmeldt at COVID 19 er ren hysteri.Og ikke spor andet end en "almindelig influenza"...så "hvorfor dog lukke landet ned" ? Samme persongrupper har med surhed ment at regeringen ligefrem har "overreageret". Ville samme befolkningsgrupper vel da have haft eller have et Danmark med 2 til 4 tusind Coviddøde pr døgn ?????
Holdningerne tager farve efter politisk holdning. Der er markant forskel på "rød og blå" når det gælder synspunkter.

Sommeren står for døren.Sammen med solen dukker "irritation og frustration" op, i de grupper der mener at regeringen "overreagerer" i forhold til Corona. Det er disse grupper der igen og igen, har PRESSET på for at landet hurtigst muligt skal åbne op. For statsministeren et dilemma af format. Hvad stiller man op med borgere der sætter alt muligt andet højere end at begrænse Covid 19 smitten ? Rastløse halvligeglade borgergrupper, der kun tænker i ferie,rejser,festivaller og egne behov. Reaktioner på ekstrem forkælelse. Noget med at forbinde "lykke" med forbrug og nydelse. En stor persongruppe der kun venter på en eneste ting,SNART at kunne bestille en rejse igen, ud i den store hvide verden. "Sydpå" så hurtigt som muligt. Hvad kommer disse "rejsende" mon hjem til Danmark med næste gang ? Hvad skal landet i grunden med en statsminister, og en siddende regering, hvis en sådan instans alligevel ikke har noget at skulle have sagt ?

Hej Ika, og tak for et godt indlæg!
Jeg tror nu, at problemet ligger et andet sted. Regeringen har vundet anerkendelse langt ud over Socialdemokratiets grænser for dens resolutte handlekraft, og det har de borgerlige ondt af. Opinionstallene taler jo deres klare sprog. Mit indtryk er, at de personer, der galper op om, at man ikke skulle have lukket ned, og at corona er uden betydning, står ret alene med disse skingre synspunkter, og det, at de overhovedet omtales i den borgerlige presse, er vel udtryk for dels et ønske om at alle kommer til orde, men også, at der er magtfulde kræfter, der står bag disse synspunkter, kræfter, som ikke er i vane med at blive sagt imod, og som dybest set er fløjtende ligeglade med andre mennesker, med mindre disse agerer øjentjenere for disse kræfter.

Annonce