Lav produktivitetsreformer i stedet for arbejdsudbudsreformer

Produktivitet har skabt Danmarks velstand. Hvis man gerne vil øge velstanden, er det derfor oplagt at fortsætte med at øge produktiviteten.
Foto: Colourbox
Valget er overstået, og det ser ud til, at reformer bliver en del af regeringsforhandlingerne.

Men det vigtige spørgsmål i den sammenhæng er:

Hvilken slags reformer?

De lavthængende frugter

Set med borgerlige briller handler reformer om én ting: Arbejdsudbud. Der skal være flere, der tæller med i den strukturelle beskæftigelse. Den slags reformer har man lavet mange af de seneste tyve år. Enkelte har været nødvendige for at sikre holdbarheden for dansk økonomi, men mange har været politiske ønsker.

De mange reformer, der havde til formål at øge arbejdsudbuddet, er ved at have udtømt deres potentiale. Alle de lavthængende frugter er plukket – for længst.

Den borgerlige lejr kræver dog stadig arbejdsudbudsreformer, hvor folk skal tvinges ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har andet forsørgelsesgrundlag, som for eksempel ved at afskaffe efterlønnen.

Danmarks velstand siden 1980 er skabt af produktivitetsfremskridt

Ikke en brændende platform

Ser man på behovet i dag, er der ikke en brændende platform for arbejdsudbudsreformer.

Dansk økonomi er endda overholdbar. Dertil kommer, at arbejdsudbuddet faktisk ikke er det, der har skabt den danske velstand.

Det fremgår for eksempel af Reformkommissionens rapport, hvor den allerførste figur viser, at Danmarks velstand siden 1980 er skabt af produktivitetsfremskridt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også vist i en analyse, at det har været tilfældet siden 1967.

Tag fat på produktiviteten i stedet

Vil man lave reformer, er det derfor mere oplagt at tage fat på produktiviteten end på arbejdsudbuddet. Man kan for eksempel lave reformer, der får uddannet de 76.600 unge, der hverken har gennemført en kompetencegivende uddannelse eller har et arbejde.

En forbedring af det fysiske arbejdsmiljø vil dermed kunne øge både produktivitet og arbejdsudbud.

Personer med en relevant uddannelse er mere produktive end uuddannede personer, og det vil derfor hæve produktiviteten.

Mere fokus på arbejdsmiljøet

En anden reform, man kunne lave, handler om arbejdsmiljøet.

Det handler både om det fysiske arbejdsmiljø, hvor dårligt arbejdsmiljø kan give flere sygedage, lavere produktivitet, når man er til stede, fordi man har ondt, og kan gøre, at man må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af nedslidning.

Der er masser af muligheder for at lave reformer, der ikke handler om at fratage folk deres forsørgelsesgrundlag.

En forbedring af det fysiske arbejdsmiljø vil dermed kunne øge både produktivitet og arbejdsudbud. Og det handler også om psykisk arbejdsmiljø, der også påvirker både produktivitet og arbejdsudbud.

Der er masser af muligheder for at lave reformer, der ikke handler om at fratage folk deres forsørgelsesgrundlag. Vi har set under opsvinget efter corona, at rigtig mange kommer i job – når der vel at mærke er job at få.

Derfor bør man fokusere på at øge Danmarks velstand på samme måde, som vi har gjort hidtil – nemlig gennem produktivitet – hvis man vil lave reformer.

Sofie Holme Andersen er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor hun især beskæftiger sig med konjunkturer og økonomiske modeller.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Åh ja det er så borgerligt, prøv noget nyt

Dette er en meget vigtig pointe. I min rapport til Nordisk Ministerråd om "Arbejdsliv i Norden" foreslog jeg for nogle år siden, at de nordiske lande skulle arbejde hen imod at gøre voksen-og efteruddannelse obligatorisk. Det er selvfølgelig en vidtgående vision, men heldigvis tages der faktisk skridt i den retning i flere af de nordiske lande, og der ligger væsentlige fordele - både samfundsøkonomisk, på det personlige plan og for de enkelte virksomheder - hvis denne tankegang virkelig vinder indpas.

Ja, Anders Lund, det er sandelig borgerlig at give folk en bedre uddannelse og et bedre arbejdsmiljø

Jeg opfattede nu hans indlæg sådan, at det borgerlige er det med øget arbejdsudbud - altså fjernelse af efterløn og Arnepension, hævet pensionsalder, import af løntrykkere, osv.

Men det kan selvfølgelig også godt være mig, der fejlfortolker.

Nu har vi haft reformer de sidste 20 år, som udelukkende har gjort livet være for lavtlønnede og udsatte i det danske samfund.

Hvornår får vi reformer, som skal gøre livet tålelig for de mennesker igen???

Det er besynderligt, at skribenten fra AE alene peger på de unges uddannelse, og ikke på efteruddannelse, og at hun alene nævner det fysiske arbejdsmiljø, når det psykiske nok giver anledning til endnu flere sygedage.

Annonce