Debat: Digitale daglejere kan blive den nye normal - det er tid til handling

EU arbejder netop nu på et nyt platformsdirektiv, men forhandlingerne er svære. Får vi mon nogensinde en lovgivning, der beskytter de nye, digitale daglejere, spørger medlem af Europa-Parlamentet Marianne Vind.
Foto: Wolt
Wolt-cykelbud
Hvis du bor i en af landets store byer, så ser du det måske dagligt. De firkantede rygsække på cykelbude, der hurtigt cykler afsted inden indholdet i rygsækken bliver koldt.

Disse madbude er bare ét af mange eksempler på platformsarbejdere, der ofte lever et usikkert liv som digitale daglejere. Uden nogen løngaranti, uden forsikringer og med eget CVR-nummer.

Platformsarbejdere tjener kun penge, når der tikker en opgave ind på mobilen. Lidt ligesom for bare nogle få generationer siden, hvor daglejere stod på havnen, stationen eller fabrikken, klar til at tage et job, hvis der var et ledigt.

En bekymrende tendens, hvor virksomhederne skaber flere og flere job uden nogen form for sikkerhed.

Ja, altså bare uden mobilen selvfølgelig. Sidst vi havde daglejere byggede vi en velfærdsstat op for at give dem sikkerhed og tryghed. Gør vi det igen? Næppe.

Derfor gør det mig virkelig bekymret.

I dag er der 28 millioner platformsarbejdere i Europa. I 2025 vil det være 43 millioner. Det er ikke dem alle, som er falske selvstændige uden forsikring eller løn under sygdom. Men det tegner sig til en bekymrende tendens, hvor virksomhederne skaber flere og flere job uden nogen form for sikkerhed.

Digitale daglejere er den nye normal

Virksomhederne spekulerer helt bevidst i, hvordan de kan løndumper mest muligt. Uber-chauffører var først ansatte, men da Uber blev en stor, international virksomhed, så blev chaufførerne pludselig partnere.

Uber er blandt opfinderne af nye, billige måder at hyre arbejdskraft på uden arbejdstagerforpligtelser. Og nu bruger flere virksomheder den samme metode. Digitale daglejere er virkelig på retur. Men EU har muligheden for at stoppe det.

Lige nu arbejder vi på en europæisk lovgivning, der skal sætte stop virksomhedernes fiksfakserier.

Vi foreslår fem kriterier for, hvornår man faktisk er arbejdstager. Opfylder du to af dem, ja så skal virksomheden ansætte dig. Men det er der mange, der synes er en dårlig idé.

Vi skal give almindelige lønmodtagere jobsikkerheden tilbage.

Platformsvirksomheder er nemlig big business. Derfor presser de hårdt på for, at direktivet ikke bliver til noget.

Allerede nu er forhandlingerne rigtig svære, og jeg begynder at frygte, om vi overhovedet får en lovgivning på området. Men jeg giver ikke op endnu.

Nu eller aldrig

Skal vi få tøjlet den negative spiral, så skal vi gøre det nu. Vi starter med platformene. Senere skal vi se på, hvordan vi forebygger falske selvstændige i andre brancher.

Vi skal give almindelige lønmodtagere jobsikkerheden tilbage.

Lykkes vi ikke med et platformsdirektiv nu, så frygter jeg en fremtid, hvor alle i Danmark og EU bliver nødt til have et CVR-nummer for at få et job. Det må aldrig komme til at ske.

Derfor kæmper jeg til det sidste for et platformsdirektiv!

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tak, Marianne. Klart, to-the-point og rasende vigtigt.

"Vi foreslår fem kriterier for, hvornår man faktisk er arbejdstager. Opfylder du to af dem, ja så skal virksomheden ansætte dig. Men det er der mange, der synes er en dårlig idé."

Jeg vil da rigtig gerne vide, hvilke kriterier, der helt konkret foreslås.

Det nye C hold i Danmark skal jo have noget at lave. Og ikke mindst at leve af nu, hvor velfærdsstaten skal overleve. Det skal betale sig at arbejde har Venstre sagt i mange mange år. Og som Ellemann siger, så tjener man for mange penge, hvis man ikke synes 250 kr. er en stor sum.

Og Socialdemokratiet synes jo det er en god ide at gå i regering med Venstre. For de ved hvor pengene skal komme fra. Og Venstres kilde til penge hedder C holdet, de let udskiftelige.

Annonce