Antallet af studenter er nemlig steget voldsomt gennem de senere år, og flere udskyder deres videre studier. I stedet tager de et såkaldt sabbatår, hvor de f.eks. arbejder, rejser ud i verden eller tager på højskoleophold, inden de søger ind på en videregående uddannelse.

Antallet af studenter er steget voldsomt

Knap fire ud af fem studenter, der ikke læser videre, er i beskæftigelse. Det svarer til cirka 90.000 personer.

Mange af dem – nærmere konkret 40 procent – arbejder i detailhandlen eller hotel- og restaurationsbranchen.

Men i stedet for at servere kaffe og burgere på landets caféer skal de unge skal de unge ind på uddannelsesinstitutionerne, mener AE-rådet.

”Vi håber, at man kan løse to ting på en gang: At få flere unge i gang med en uddannelse, så der bliver plads til, at flere ufaglærte kan få deres job igen,” siger AE-chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

Flere studerende kan afhjælpe ledighed

Der har været en voldsom stigning i antallet af studenter gennem de seneste mange år. I 2019 slog antallet rekord, da 48.000 fik en studentereksamen. Til sammenligning var der i 2006 blot 31.000, som fik studenterhue på fra en gymnasial uddannelse.

I årene efter finanskrisen skete en markant stigning i andelen af studenter, der læste videre, men den andel er sidenhen faldet igen.

Mere end 116.000 studenter er ikke i gang med at læse videre

Nu står vi så i en coronakrise, der også har medført en stigende ledighed. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan vi som samfund afhjælpe corona-ledigheden ved, at flere unge begynder at læse videre.

Mere end 116.000 studenter under 30 år er ikke i gang med at læse videre, og mange af dem er ansat i nogle af de brancher, f.eks. handel, hotel og restauration, som har været – og fortsat er – nødsaget til at fyre medarbejdere.

Det er en stigning på 40.000 studenter siden årene efter finanskrisen. Det viser beregninger, som AE har foretaget på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Fra analysen "Flere studerende kan afhjælpe coronaledighed", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forhøjet SU-sats det første år

AE-rådet peger på tre konkrete tiltag, der kan få studenterne tilbage i uddannelsessystemet på en hurtigere og mere smidig måde:

1. Et mere fleksibelt optagelsessystem, hvor der afsættes studiepladser til vinteroptag på flere uddannelser med mulighed for ansøgning i løbet af året. Det kan hjælpe dem, der er i tvivl om deres uddannelsesvalg.
2. Øge antallet af studiepladser med vinterstart.
3. En økonomisk gulerod til studenter som motivation til at starte på en uddannelse. Det skal ske ved at give en studiestartspræmie i form af en forhøjelse af SU-satsen med 50 procent de første 12 måneder af uddannelsen.

Om det tredje og – vil nogle sige – mest vidtgående forslag udtaler chefanalytiker Mie Dalskov Pihl:

Tendensen er jo, at coronakrisen ikke er overstået efter sommerferien

”Vi er nødt til at udnytte chancen nu for at få de unge ind, som ikke nåede at søge ind på en uddannelse, for tendensen er jo, at coronakrisen ikke er overstået efter sommerferien. Og det kan godt være, at man skal give nye studerende en lille studiestartspræmie, fordi det måske kan få flere til at starte.”

Minister og professionshøjskoler: Ikke behov for studiestartspræmie

Uddannelse er en vigtig del af løsningen til at afbøde ledigheden som følge af coronakrisen, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgenen (S).

Hun mener dog ikke, at der er behov for ekstra ansøgningsrunder eller en studiestartspræmie:

”Det er positivt, at vi har haft en større søgning til kvote 2, og vi håber derfor også, at flere søger ind på kvote 1 til sommer, men vi har over 800 uddannelsestilbud, og typisk har mere end 400 af dem ledige pladser. Derfor tænker jeg ikke, at der er behov for ekstra ansøgningsrunder til samme studiestart, men det er vigtigt, at de unge søger bredere, på beslægtede uddannelser og flere steder i landet,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Dagbladet Information.

En studiestartspræmie vil være uretfærdigt over for de øvrige studerende

Hos interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler ser man positivt på forslagene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stefan Hermann, der er rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for rektorerne på landets seks professionshøjskoler, mener dog, at en studiestartspræmie vil være en kende uretfærdigt over for de øvrige studerende, siger han til Information.