Annonce

For mange dødsulykker: Vil have ny regering til at styrke Arbejdstilsynet

En kommende regering skal have fokus på godt og sikkert arbejdsmiljø, lyder melding fra næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Foto: Jesper Ludvigsen
Morten Skov Christiansen, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation.
For nyligt omkom en 21-årig mand i en arbejdsulykke i Horsens, og allerede i august i år var antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang på niveau med det samlede antal i 2021, ifølge A4.

Derfor kommer næstformand i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, nu med et fromt ønske til den kommende regering: Mere fokus på et sikkert arbejdsmiljø.

”Vi er allerede i år langt over antallet af dødsulykker sidste år. Og det er et problem og et kæmpeskred i et arbejdsmarked, hvis lønmodtagere går på arbejde og ikke kommer hjem igen til fyraften.” 

“Derfor er det vigtigt, at de her regeringsforhandlinger også har et helt særligt fokus på arbejdsmiljø. Vi skal sørge for, at folk kan gå på arbejde uden at blive syge, komme til skade eller i yderste konsekvens miste livet,” siger Morten Skov Christiansen til Netavisen Pio.

vi kan ikke være det bekendt, at der foregår så mange dødsulykker, som der gør i øjeblikket

Udvidelse af værktøjskassen

FH-næstformanden mener, at den kommende regering bør tilføre flere midler til Arbejdstilsynet.

”Man har lavet en forlængelse af den arbejdsmiljøaftale som udløb i år.” 

“Det er helt oplagt, at man som noget af det første, når en regering er dannet, sætter sig ned og laver en ny arbejdspolitisk aftale, som sikrer en god og stærk økonomi til Arbejdstilsynet og sikrer indsatser, der kan dæmme op for de dødsulykker, der har været,” siger Morten Skov Christiansen.

Derudover bør tilsynet have flere konkrete handlemuligheder over for arbejdspladser, hvor der er sket en ulykke, 

”Arbejdstilsynet skal også have flere værktøjer i værktøjskassen. Og et af de nye kan være, at de skal kunne sætte ind der, hvor der er stor risiko for, eller hvor der netop er sket en alvorlig arbejdsulykke og trække stikket på arbejdspladsen,” siger Morten Skov Christiansen og fortsætter:

”Det håber vi at både en kommende regering men også arbejdsgiverne vil være med til at kigge på. For vi kan ikke være det bekendt, at der foregår så mange dødsulykker, som der gør i øjeblikket.”

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Gad vist, hvor mange dødsfald der er om året på direktionsgangen? Altså foruden selvmord.

Privatisering er som fodboldt. Rundt omkring spillet og bolden er der opbygget et hav af muligheder for at udbytte lønmodtageren, det almindelige menneske. Der, hvor det offentlige er på banen er det kun fodbolden, som tæller. Her er der intet udenomsforurening.

Senest er det set med alle de "kreative" muligheder elselskaber tager i brug for at score kassen omkring alt andet end fodbolden.

Personlig har jeg de seneste 5 år to gange oplevet elselskabet har ændret deres betalingsperioder, så jeg pludselig er blvet opkrævet for 4 månder frem for de vanlige 3. Det har jeg så sat op i et regneark og derigennem fulgt mine betalinger. Og her kan jeg tydligt se, at jeg aldrig har fået noget for den ekstra måned aconto betaling. Pengene er forsvundet op i den blå luft. Har ringet til mit elselskab. Men de siger bare de ikke forstår, hvad jeg taler om. Og hvem gør sig lige ulejligheden at regne tingene efter? Ikke mange kan jeg fortælle dig. Og det udnytter elselskaberne.

El selskaberne har også udbud af fibernet. Og her har jeg oplevet noget af det samme. Efter at have opsagt mit fiber abonnement fik jeg aldrig en måned for meget betalt tilbage. Og ringe til dem... Ha ha ha. Grundet udfordringer med elrgeningen kan du vente i en telefon kø i timevis. Og hvem gider lige det for 300 kr.?

For meget betalt i el er i øvrigt ca. 800 pr. gang. Og med over en million kunder bliver det da noget af et beløb direktøren kan vise bestyrelsen i overskud og gøre sig "fortjent" til en ekstra bonus på et million beløb for sin indsats. Jo. Det er dygtige mennesker de direktøre der er ansat i de offentlige forsyningsvirksomheder.

Men hva. Sådan er privatisering jo.