Annonce

Dansk politiker raser mod ny EU-dom: En kæmpe skandale

Retten til privatliv står, ifølge EU-domstolen, højere end offentlighedens ret til indsigt i selskabskonstruktioner. Et kæmpe tilbageslag i kampen mod hvidvask, mener dansk EU-parlamentariker.
Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S) står bag ny podcastserie om Socialdemokratiets tilstand i Europa.
En ny dom fra EU-domstolen betyder, at det såkaldte UBO-register (Ultimate Beneficial Owner, red.) , der indeholder oplysninger om, hvem den 'ultimative reelle ejer' af en virksomhed eller et holdingselskab er, suspenderes.

Registret har været et vigtigt våben i kampen mod hvidvask og skattely, men familievirksomheder og aktionærer har kæmpet imod at have et åbent system på grund af konsekvenserne for privatlivets fred.

Og det ærgrer Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Han har været med til at forhandle EU’s strategi mod skattely på plads.

“Jeg er mildest talt i chok. Det her er et kæmpe nederlag i kampen mod skattely,” siger han til Netavisen Pio, og fortsætter: 

“Vi må selvfølgelig tage til efterretning, at EU-domstolen mener, at det hører til privatlivets fred hvem, der ejer de her selskaber, men vi har bare set, at de her registeroplysninger har været med til at afsløre selskaber ejet af russiske oligarker og andre, og det er en kæmpe skandale, hvis det ikke kan fortsætte på grund af den her dom.”

placeholder

Må sikre lidt offentlighed

EU-Domstolen siger, at registrene skulle være lukkede for offentligheden, men forblive åbne for skattemyndigheder og “efterforskere af økonomisk bedrageri”.

Det er for Niels Fuglsang vigtigt, at efterforskere af økonomisk bedrageri også inkluderer undersøgende journalister og NGO’er.

“Det kan godt være, at vi må acceptere, at der ikke kan være fuldstændigt åbenhed omkring ejerforholdene, men det er helt afgørende, at journalister og andre kan se de her selskaber i kortene.”

“Europa-Parlamentet arbejder lige nu på en opdatering af hvidvask-direktivet, som er der hvor reglerne om det her register er i, og der er det vigtigt, at vi får præciseret sproget og reglerne, så de her oplysninger fortsat kan komme frem.”

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hmmm! Og Jacob Ellemann vil nu gerne sælge noget af Ørsteds havvind til ?????. Jeg troede, at også han, med de seneste hændelser, havde lært bare lidt i den politiske skole om hvad, der er kritisk for landet, bl.a. energiforsyning.
At et stort dansk biogaskonsortie er solgt til Shell, er for mig også på kanten af landsforræderi. Hvem køber senere Shell eller Shells biogas"division"?? Nu må politikerne FG snart vågne op; de har foreløbig, hvad angår hvad, der kan sælges af kritisk virksomhed, sovet siden 1973.

Socialdemokratiet er slavende tilhængere af EU, så kritikken klinger hult.

Det er jo næsten ligegyldigt hvem Shell kunne finde på at sælge Nature Energy til, for en værre ejer end Shell selv kan dårligt tænkes. Vi ved at olieselskabernes lobbyister vrimlede rundt på det seneste fadæseagtige Coop møde og udvirkede en konklusion, der bedst kan betegnes som en slæbeanker politik overfor udfasning af fossilt brændsel i samarbejde med de olieproducerende lande.
Det vi risikerer er, at Shells ejerskab er etableret med det sigte som led i en større aktion, at kontrollere den truende udfasning af deres egne produkter af fossilt gas og derved at forlænge den nuværende forretningsmodel gennem for høje priser.
Dernæst er det jo nærmest hul i hovedet, at tillade et medlem af et fuldbyrdet oligopol at opkøbe konkurrerende
produktionsformer og derved fastholde og udbygge den gældende konkurrencebegrænsning på gas området.

Poul Boie Pedersen, du har helt ret. Men det er jo retten til profit, der tæller her. Enhver forælder vil jo sørge for sit eget afkom. Og hvis politikerne ikke mener noget med deres politik, vil det jo bare køre videre.
Og så lige en kommentar i anledning af julen:

Quote:

Men rundt omkring står alle de små rotter
og de skotter, og de skotter.
"Vi vil så gerne ha´ lidt julegodter"
Og de danser lystigt rundt i ring.

Unquote.

Annonce